Synes man i drømme at miste en tand, og det sniærtede ikke, da tyder det en bekjendts død : men snnærter det, da skal en kJ ær ven smart bortkaldes. A. L.
Tre præster fra Osteregnen skulde på valg i Bylderup. Dagen før kom den ene kjørende og nåede en lille dreng, som spurgte dristig: Må æ int åg mæ? Jo, min dreng, hvorfra er du? Æ ær fra Bylderup. I skal jo have præstevalg i morgen; har du ikke hørt tale om, hvem der vil blive valgt?. Næj, æ har ikke, di snakker kun om de to, den jenn fra...
Min bedstefader har fortalt, at da kvægsygen grasserede, og næsten alt kvæget var bortrevet, kom en dag ved lys middag en lille tyk blå sky farende, som dalede ned i byen Jord kj ær og svævede hen mod et hus, hvor der var et hul i portstolpen, og derind for den. Men manden, som stod hos, var ikke sen med at tilstoppe hullet og siden lade en træprop sætte...
"Xo ær æ så gammel som ti skov' omhuggen å opgroi, men aller har æ se en fruu i et æggeskal bruu." o. s. v. Den kloge kone vilde have puttet skiftingen i den glohede ovn, men konen i sengen bad for det. Så kom bjærgkonen: "Her har du noget til svob til dit barn," sagde hun og gik. Men svobet bestod af et væv af purt guld, besat med ædle stene. a. L.
Ladelund præst skulde en gang prædike i Tønder kirke, ti Tønder præst var død. Da han kom pæ stolen, sagde han i sit platte mål: I Tønneringer, æ véd nåk, te æ skal predik tysk, men æ véd åsse, te I fåstor de dansk lisså gàt, à kanske bæær. à sa vel vi da blyww ve de. (Her begyndte man at fnise rundt omkring i stolene). Har 1 uowed imod et, så sæj er et...
De ær en fåle firken: stor travlhed. Ådum.
da.etk.JAT_06_0_00992
Di fuldes ær: fulgtes ad; di kjowwer: kjørte. Rødding, Salliug.
da.etk.JAT_06_0_00975
Venner æ ronn æ røi, så ær æ mærressøwn øi.
da.etk.JAT_01_0_01624
Hær ær æ joinfru-dolld. no ær æ vinter hænn mæ ælld. Siges om vipstjærten. P. K. M.
da.etk.JAT_01_0_01523
"Vil I mæ no a I il bj ær re driww. så skal I mæ aldrig a Søbårre sø driww." I den so er der eu sten, som er større end et hus, og under den siger de, at skatten skal være. t. Kr. Kr.
I Vodder siges: Æ løs å mi læks, æ ko bæs, Gram: Æ løjs å mi læjs, æ ko bæjs, æ smør ær dyyr. ø.-Lindet: æ smør ær dywwr. M. J. Skov, Øster-Åbølling.
De ær dær et måen om: det kan nytte : do æ dæ inden om: det nytter ikke noget, er uigjennemførligt; spræg: fremtrædende. Ty,
Bojler å gilder de ær de helst a vild', harre å plåww kommer alder i mi håww, Sffeeb å tæmm vel a så gjår fåglæmm. C. Sch.
Saww å graww ær en hoer plaww, moog å tææsk ær de allevæst, men te kåst å te gild war de hællest a willd. J. A. Jørgensen, Stenbj. Agel.
Brænder en pige hul på en karls klædningsstykke, vil hendes ære gå tabt ved ham. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_00680
A kommer ind ad jer dår I har wal sjæt mæ får, har I falat jer vree a vænd jer om te jer hønsree? så gier I mæ wal nok en par pooskæk. tSomm' haller mæ æ vinter, fa æ nat ær sæ lang; men a haller mæ æ sommer få den dæjle fowlsang. Somrn' haller mæ æ pigger, få di æ som en rues; men a haller mæ æ kwånner få di gie mæ nåwed i mi pues. Brugtes af tiggerne,...
da.etk.JAH_04_0_00446
Den skov, som en gang stod ved Rok/ær i Søndbjærg sogn, skal have været en egeskov, og de træstammer, som opgraves der, er også eg. h. a. b.
Der er en ær på Varnæs kirkegård snært på kirken inde i et hjørne, og der står altid vand i et gab ind i stammen en 2 1/2 alen fra jorden.
