Søren Lavrsen i Møltrup har fortalt mig, hvordan han bar sig ad med at kjøbe sin fæstegård af generalløjtnant H. F. Juel til Villesirup. Generaler boede i Århus, og Søren Lavrsen rejste da dertil. Da han kom ind i gården, traf han først den tidligere forvalter Callesen, som spurgte ham om, hvad han vilde. Det sagde han, og han var selv rejst derud for om...
Ladelund præst skulde en gang prædike i Tønder kirke, ti Tønder præst var død. Da han kom pæ stolen, sagde han i sit platte mål: I Tønneringer, æ véd nåk, te æ skal predik tysk, men æ véd åsse, te I fåstor de dansk lisså gàt, à kanske bæær. à sa vel vi da blyww ve de. (Her begyndte man at fnise rundt omkring i stolene). Har 1 uowed imod et, så sæj er et...
Fut-Lavs boede i Vorre, og så var der nogen, der vilde have sjov med ham, og de fandt for godt at ville stjæle hans ko fra ham. Så kommer der en karl fra Brandstrup og fortæller ham, at han havde set to karle komme trækkende med en sortbroget ko, og det var nok hans. Ii Gu bæjer mon arme mand, de war ejt mon iin kow. Jaja, vi må have de tyve skødt,...
De wa i 1830, da mæå jæw piig te tet ve Hans Petes i Bagoer1), a dæ en atemeåe kam en flak rakere dæte. Dæ wa en hiel hjol både me, kwone å bøen. De wa en slaw falk, dæ løwet å å flo hællmese, låd blektoiv å såen nued; di håd åse tie få å vil stææl. Wo m&h ba di om å fo låw te å leg i wå låå, å mi madmwe ba di om låw te å koog i wå skåsten, å da...
Få manne hunder Oer sinn, får Lenndbjærre Goer i Øllgo håd fåt si Nawn, da kam dær så møj en hæslig Lenndwårm å låå sæ ronden om æ Goer å truet mæj å læg bowde dænd å hejele æ Ommæjn oø. I djær stower Betryk bløw æ Falk da kjæend dænd Rå, te di skuld foø en Tyr åp ve jænne soed Mjælk i trej Oer å så prøww á læ en tæj et åp mæ æ Utysk. De gjoor di åw. Æ...
Min Fårælder boer en goi hal Fjærringvæj synnen får Hug, å tæt østen får dæmm borr gammel Jæs Matisen ja, no ær han da dø. De vår æjsen en gammel vunnele Mand, åller haj han travlt, en kund gjæærn tæl te fæm, inden han flot dæn jænn Fod om den ån. Han kom tit ind te vart å såd en hel Awden udden å tæj sæ stort andt får end å ryg Tobak å sæj noda te de,...
Dær åp we Hjørring ær i Høw, di kalder Kloonhøw. I gammel Dåw bue dær en Dråg i dæj Høw, å dæj lo å ruuge øwer en stuer Kåbbertjiist mæ i swær stuer Skat i. Falk west nåk å å sæjj, dede Drågen hon wa dær, mæn dæ skul tøl Brøer te å ta Tjiisten frå hir, hællens wa dær een ku ta hir. Ændelig omsier wa dær så i Maj, dæ fæk tøl Sænner, å da di grue te, så...
Nede på Vitvedgård der kom tolv rovere ind en nat. Konen beværtede dem det bedste hun kunde, for hun vidste nok, hvad det var for herrer. Så trak hun af både strømper og sko og rendt' igjennem den mørkeste skov. Hun rendte til Kalvøslotog fik 12 ryttere derfra med derned. Gjæsterne spurgte manden ad, hvor konen var. Ja, hun var ude at rede de gjæsteres...
Omtrent en halv mil fra Assens, tæt ved AssensFåborg landevej, ligger Bohøj på Voldtofte mark, Flendose sogn. Denne høj ligger uden for gården og er efter alt at domme en almindelig meget stor kæmpehøj. Om en navngiven mand i Voldtofte fortælles, at han en aften red forbi højen på en sort hingst og så, at den stod på fire røde pæle, og troldene dandsede...
Et ungt menueske fra Udatrup, der hed Jørgen Hansen, havde tjeneste her indo i Bjærge, og han var måske lidt indskrænket, men ikke helt tosset. Så kom han til at stjæle et par boser og nogle klædningsstykker fra hans medtjeuere, men blev så ræd for, at han skulde komme i straf for det, og så vidste han ikke bedre end at henvende sig til en mand i...
Det var en efterårs-aften, at husmand Jørgen Bak gik hjem fra sit arbejde, han tærskede for dagløn hos en gårdmand i byen ; der var om eftermiddagen falden et tyndt lag sne, som lyste lidt i den morke aften, men som også gjorde det lidt vanskeligt at finde vej, for hvem der var ukjendt. Dette var Jørgen imidlertid ikke, ti han havde vandret den vej så...
da.etk.JAT_06_0_00230
Her ovre i Randbøl boede sådan en pudsig mand' der hd Lavst Mikkelsen. Han var tækkemand, og så havde ha nogle drenge til at sy for sig et sted. De vilde have løjer mc(' ham og hk fat i et bræt, som de jager imod nålen, så ha11 kunde ikke få den ind, og så råbte de: Bæjer naer mæ æ noel!<( Dot blev de ved med og bildte ham så ind, te han jog imo^...
Dæ war en lille hywwhut; fiirskorren mawd, nawnli Jørren Jærrigsen fræ Ullerop, han ga hans amter Karen Skenndkjowl en goiøe mæjgywt. Han ga hend fii skjæftng i gowe reen lyvskpænng, en goive særøg tremmel-i-ha?m, en gou;e kow kolingen i boes, en hallslet væjmelsdyyn, dær haj hæend får æ ownsmonnd i tre; oer, en hallslet væjmels twæærsæk, en gammel himd,...
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
Himmelbrevl Ligesom Jesus Kristus stod stille i Oliehaven og lige så vist som han vandrede her på Jorden, skal Skyts stå stille. Heller ikke Geværild kan skade dig. Alt synligt og usynligt må stilles ved Jesu Dod, betalt mig i Navnet Gud Fader, Gud Søns og Gud den Helligånds. H. S. S. Ingen Kugler kan træffe dig, de må være af Guld eller Sølv eller Bly....
Også om Nissepuger véd man her i Sognet meget at fortælle, der i fordums Tid skal have været sine Tilhængere eller Forsørgere særdeles tro, dog måtte man også udvise Godhed og Omhyggelighed for ham, hvis hint skulde være Tilfældet. Mange redte derfor ordentlig Seng og kogte Grød til ham, og når han fandt sig fornøjet ved dem, han var hos, så lønnede han...
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
Et Himmelbrev. Denne Mand havde talt 3 Gange med Guds Engel. Første Gang og anden Gang var han som en Mand i brune Klæder og havde en sort Hat på Hovedet. Dette fortalte Just til Præsten og hans Datter, hvilke svarede Just, at dette havde været et Spøgelse. Da kom han benævnte tredie Gang og sagde: han var en Guds Engel, og han slog sin Kjortel til Side,...
Provst Rachlou i Snoldelev havde i sin ungdom været snedker, og senere blev han præst og til sidst provst. Han havde sin visdom fra tre boger: Henrik Smidt, heksepokisenogSebrian. Provstens folk gik en dag i marken og arbejdede. Da kom de til at tale om provsten, og Hans Nielsen, som vidste bedst besked, fordi han så ofte kjørte for ham, gav sit besyv...
