På et epitaphium i Tnindbjærg kirke står: Hervnder hviler ær wellærde vnge Mand Olvf Clavsen Royem barn føed Anno 1685 i Novmbr død Anno 1704 d 18 Oktobris. Merk Læser at kvn her hans Navn aliene tegnis, mens Dyderne er fler, end at de kan opregnis. Af Sneese tre og fire, som trolig opfostred ere på Tranbiergs Helicon, her een vi seer nedlagt at være....
På Hornslet kirkeklokke findes et vers på rent og smukt dansk, i hvilket malmet selv indføres således talende: Min mund er vid, min tunge lang, jeg kalder folk til kirkegang, gak ind, hør til, giv agt og lær, Guds ord af hjertet elsk og ær, betænk, hvor iiig tiden går, for døren rede dommen står. Resen VI. 59899.
"Xo ær æ så gammel som ti skov' omhuggen å opgroi, men aller har æ se en fruu i et æggeskal bruu." o. s. v. Den kloge kone vilde have puttet skiftingen i den glohede ovn, men konen i sengen bad for det. Så kom bjærgkonen: "Her har du noget til svob til dit barn," sagde hun og gik. Men svobet bestod af et væv af purt guld, besat med ædle stene. a. L.
Da en mand fra Jestrup på Tyholm havde været ovre æ Væjle og rejste hjem igjen og allerede var kommen igjennem Tybjærg, men det var ved midnatstide, hørte han, da han var kommen et stykke syd derfor, et tydeligt råb: "Å-å, sæj ed te Atti, te Watti ær dø!" Han kom hjem, fik hestene fra, kom ind og fik nadver og skulde i seng. Så fortalte han konen, hvad...
Der boede en gammel mand ved kirkevejen hen til Malt der omme ved hovleddet, og han var skrædder. Så havde han været i Maltbæk at sy, og da han gik hjem, kom han forbi kirken. Der gik en hvid hest sønden kirkeD og græssede, men han blev ræd for den og troede, det var en gjenganger. Men endelig opdagede ban, hvad det var. Nu var han meget stam, og da han...
Nytårssang. 1. En sang jeg eder sjunge vil, Gud giv os sin nåde! kom hele verden og hør til. Så sandt det er nytårsaften. 2. Kristus vor Frelser han er fodt, og al verdens sorg er helt forødt. 3. Maria er hans moder kjær, og foruden mand hans fodsel er. 4. Kristus ned på jorden kom, og han kommer igjen for at holde dom. Efter at have sunget disse...
I gamle Dage betalte Fjandboerne Bropenge, hver Gang de skulde kjøre over den store Bro ind til Skive. Folkene i Salling og Fur betalte derimod med en fast Kj endelse i Byg. Bromandens Hus ligger der endnu østen for Skomager Eriksens. En Kjøbmand havde Monopol på Broafgiften. Så hændte det en Dag, der kom en Furbo kj ørende ned til Broen, og han kjørte...
Madsine, der boede noget oven for Bojstrup- skoven, havde hendes klogskab fra hendes fader, Gammel-Pejter. En gang var de Ramten mænd blevne enige om at ville spille hende et bitte puds. Én mand skulde tage hele deres lærred, der lå ude på bleg, og sà skulde de andre mænd rejse op til hende og få hende til at vise det igjen. De fulgtes jo ad og...
Æ bete kon noueren få gåri Mosbak i Øste-Brøjsle ær/ær i høw, di kalde Galebaki, å dize bløw tywen hongen å aje skit falk, næe di sku å-mæ lywe; å ne?e di så ha hongen dær en ti, så bløw di put nier i e hwål æ bete kon søjen å osten får i ej lawwning, di kalde Dammhåål. SJen omtrændt fæm hujer ål noueren å osten få dehæer Galebak dæe leger åse i høw, wi...
Dænd gang dæ skuld bøgges en kjærk i Torop soivn, så war ed et mennengen fræ begjøndelsen o, te dænd skuld å wot bøgged dææ, hwå dænd no ær. Di wa we å begjønnd å bøg åpá en æd ååndt stæj, hwå de no war dær æ måski engen, dæ wed de no, men nåk ær ed, dææ ku di engen kjærk fo bøged, få de faldt n/er om nætten, de dæ bløw bøgged åp om dawen. Så west di...
Slagsmål imellem Klokmose-nissen og Fastergårdsnissen. Denne undskyldte sig med, at det blot var hans eget foder, han gik med, og derfor vandt han, da han havde retten på sin side. «Den nisse, der har uret, kan aldrig stå sig,» siger folk. Der blev en pøl eller en plump, som endnu hedder Nissesig. Men den samme nat havde en karl fra Klokmose været ovre...
817 Dær vår enn gann enn niann åå re frå Sttet (Stege) yw a låunvæenu a Klendenn tæ. Då ha' såå kam tæ Østre høw, såå såå ha', a høwenn sto påå fire pæle, åá a dær vå' såå månne åå dånnse dær enne. Der kåm såå åsse enn lelle mann yw te ham mæ et bæer i nævenn åå sporde ham a, åni ha'ttc velle dregge en lille tåår vin. Ha' tåw åsse bæere å lo, lessåm ha'...
Mægtig brugt som forstærkelsesord: mægtig stor, mægtig rask; wessom: omtanke og snildhed; sløv: lun, snu, også lidt snedig; nøj kon: noget korn, alm.; bryste: give die; nætting: myg; påld: større gris; kuot eller knoort: større kalv: skatårn: skrald: pollm: plaske; ollm: vade: anndsk: give agt på; de anndgav a et: gav ikke agt på; de er a et tære får:...
IVaw mæ å mi søster Maren vi wa hjæmm å wa hjørrer. da sku vi jæn da//; øwex te Towelund mæ gjæslenger, fa dæær sku vi hå-em te haldt øwer. Som vi gjæk no all'dbæst å kam åp o Towelund bangk, så støj dæær næ kali tjoer, å dæær %ow vi, te dæ lo en monndharp ve jæw å æ tøjjrstagger. Så såå Maren lisse stell te-mæ: Stine, læ wås ha dænd, mæn tæj dw-en. De...
Jens Olesen var skaffer til gilder, og han blev en gang sendt op til Lille-Sjorup med sendelse. De war et fåskrækkelig væjlaw mæ sne å stårm. Damd gåug a kommer te Lelle - Sjorup, så flywar kakken fræ mæ, raæn a wa snåer betændt, får a to foosloret å sændt bag ætter kåkken, å så slow a ham liig nejer i en stower snedryww. Så gik a hæn å to ham, han war...
Efter de gamle sloges Anholterne tit og lovede hverandre solen til månen (en trusel). En gang sloges et selskab på havet i en sydost-storm. Da de kom i land. tog en mand sit tøj og bad farvel, idet han sagde, at hans fødder skulde ikke mere træde i båden. Han gik hjem, byggede en anden båd og fik sig et nyt selskab i stand. Der var og to mænd, den ene...
Der stod en 1... i præstens port, den had sognefogden gjort. Den var gjort til at æde. så Jens Peder. Det passer bedst, så han æ Præst. Den er ikke ren, så han æ den (o: degn). Ja, så mænd, så han Niels Andersen. La mæ fo en under en sæt, så hun Mett. Den æ gjoer te mæ a mine, sa han æ lille båen te sine. Den æ fræ i fjor, så han Søren o æ nøj goer. Læ...
Der var en gammel post, som gik fra Fur til Skive efter postsager, han var så udmærket til at sætte folks nysgjerrighed på prøve, og det passede netop godt til Furboerne, for der var ikke så nysgjerrige folk til, som dem. Hørte han så ikke noget nyt på hans tur. ja, så lavede han noget, for ikke at være helt bar, når han kom tilbage. En gang gik det ham...
De war Pe Broit' fræ Kletmøler, han haj en skuud, å di war hir man m<æ-en. Så akred di uden får A^er kanal om æ arøten, få di ku et kom end får æ strør, å da kuler bon op mæ en stårm om æ næt, å dæ blywer en swær sø, så æ skuud bon kantred. Di tra mærød war i-en, da hon kam i la, mæn dæfi sist a-étæm kam it få de føst. Hans mouer wil absolut ha...
Indbydelse til bryllup. Goddag! Vær så god og sæt dig ned og fa en bid brød. Men det må han ikke, de frister ham, og sætter han sig, er det ikke med anstand. Så siger han videre: Ja, i då ær æ nu kommen her op i den anledning, at æ hår en hilsen fra [Jens Damgård Katkjær] og hans forlovede, om I vilde ikke være så god at tage herned til dem den...
