Til fattige folk leveredes fattigkorn. Anders Svendsen i Klosterlunch der var sognefoged og havde tilsyn med de fattige, byggede ved århundredets begyndelse et fattighus nede under bakkerne ved Bølling sø. Det var meningen, at de fattige selv skulde bjærge det meste af foden ved fiskeri i soen. Hans hensigter var gode nok, men opnåedes ikke, da kun ét...
I en udflyttergård i Vestjylland boede en enke, hvis søn, datter og tjenestefolk en aften gik til dands i en kro el stykke derfra med det lofte til hende, at de nok skulde komme tidlig hjem. Sognefogden kom nu ind i kroen, da dandsen var begyndt, og sagde til de unge, at de nu skulde opføre sig ordentlig. Derefter gik han hjem og trak i en skindtrsje,...
Imens der fra Silkeborg-egnen blev kjørt en stor masse trævarer ud i Vestjylland, var Kragelund et passende bedested, og derfor blev kroen her indrettet, Da der hyppig skete overfald på disse vognmænd, havde de altid en af vognens kjæpstokke til at sidde løs, for at den nemt kunde tages af og bruges til forsvar. Efter Niels Jensen, Balle.
Olo Hammer i Julianehede var en rigtig tyvemeste Han stjal alle hans dage og var en gang sæ villele, at 1 kjørte omkring og stjal. De mistænkte ham tit, og han blev holdt, men lige meget kom der ud af det. En gang han t anholdt, kom politiet fra Kjellerup efter ham, og der skulde lejes en vogn til at kjøre med dem, men arrestforvareren og fuldmægtigen...
Sognefoged Anker i Klosterlund har fortalt, at han i 'kallerunden, der hører til Klosterlund og findes mellem denne gård og Stenholts krat, i hans drengetid har talt tolv hjorte, der gik og græssede. Den gang var her forhen megen eng, men nu er der ingen. Mosset gror op i steden. Stedet har fået navn efter den masse skaller, der om vinteren her fiskedes,...
Anders Ankersen i Stenholt fortæller, at der for 70 år siden var langt mere vildt end nu. Der var i Kragelund sogn kun to jægere af betydning, nemlig ham selv og Søren Andersen i Engesvang. Den første gang jeg var på jagt sammen med min farbroder Niels Andersen i Engesvang, tænkte jeg, det var en farlig karl til at skyde. Vi rejste femten harer, men fik...
Kragelund-Funder-Engesvang sognes kommuneregnskah, der nu udgjør en sum af over 20,000 kr., var i slutningen af tyrrerne opfort på et halvt ark papir og underskrevet af sogneforstanderskabet. Det var nemt at hitte ud af, da der hverken var indtægter eller udgifter. J. Jensen, Kefsbale.
En gårdmandssøn fra Skygge fortæller, at hans fader hvert efterår trak til Knudstrup marked med en ko eller stud, som han solgte og fik femten rigsdaler for. Disse penge blotlagt i en hærredspose ned i fodenden af sengen, og de skulde så slå til til udgifterne et helt år. Når manden så i årets lob havde brug for penge, måtte lærredsposen frem. En...
To piger fra Vinderslev sad en hellig tre kongers nat ved midnatstid og sang visen til de hellig tre konger for at få deres tilkommende mand at se. Det skete også. Den ene af pigerne så hendes mand med en pibe i munden, og samme pibe gjenkjendte hun, da hun mødte ham forste gang. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_04_0_00288
En flue i jul kaldes juleflue, og for hver sådan flue man kan finde, skal man få hundrede daler i det kommende år. J. Jensen, Refshale.
Min bedstefader har fortalt, at når der holdtes gjæstebud her på egnen, var det altid skik, at enhver medbragte ske og kniv, som han havde i lommen og efter måltidet atter puttede i den. J. Jensen, Refshalegård.
Ved gjæstebud og gilder opvartedes enhver med en kovring, en lille rund kage, der blev skåren over som to tvebakker og blev spist uden nogen slags pålæg. Men de var også lavede af gode sager. Enhver havde sin ske, kniv og gaffel i lommen. Ved kartegilder (og andre gilder) opvartedes gjterne med risengrød eller bygsuppe. Efter at man havde spist, samledes...
Det er kun 31 år siden det sidste dobbelgilde holdtes her i sognet. Når en mand havde mistet et kreatur, samledes venner og slægtninge hos ham og skillingede sammen for at give ham en skadeserstatning. Skårgilde holdtes efter hosten, og der beværtedes med risengrød, hvori var stukket et aks af hver kornart, man havde indhostet. J. Jensen, Refshale.
En mand havde været gift i fjorten dage, og da kom han til præsten for at ville skilles ved konen. Da han kom ind i præstegården, kom præstens store hund farende imod ham og gjoede forskrækkelig. Så siger manden: Ja, véd du hvad, min faersen, havde du været gift i fjorten dage, da havde du ikke været så knævvermundet. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_03_0_01796
Refshale bestod i 1799 af to halvgårde. Den ene ejedes af Anders Vie og bestod af 200 tdr. land. Han kunde dog næppe få foden ud af ejendommen, og om forsommeren, når kartonerne stod med deres saftige grønne top, blev denne af hans kone tilberedt som kål og brugt til menneskeføde. Konen gik for resten omkring og spåede folk mod et lille vederlag af uld,...
Når ravnene flyver ud over landet om vinteren, betyder det sne, om sommeren regn; og flyver de på denne tid højt, får man torden. J. Jensen, Ref skåle.
da.etk.JAT_03_0_01334
Min bedstemoder fortæller, at hun, mens hun tjente i Grå, iik fjorten rigsdaler i hin. Desuden fik hun ekstra fire rdl., fordi hun forstod sig på at brænde brændevin. .). j., Refsh.
Den, der kan tage en flip af en bruds brudeslør, uden at hun mærker det, bliver den forste, som igjen bliver gift. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_03_0_00593
Per Moselunds kone i Moselund gård fik i arvepart fire mark og ti synåle. Det klarede jeg mig godt med, sagdo hun senere til sine døtre. J. Jensen, Refsh.
Der var forhen ikke ret mange penge ude i Vesteregnen, og når en pige blev gift, var det sjælden rede penge, hun fik i medgift, men en hest, et par køer eller stude o. s. v. En karl gik en dag hen til hans kjærestes fader for at tale med ham om det forestående giftermål. De gik omkring og beså kreaturerne og blev næsten også enige om medgiften. Men...
