Lærer Peder Nørgàrd som var lærer i NørreNissum nordre skole og nu er pensioneret og bor i Århus, var et årstid hjælpelærer hos gamle Højland, det var den forste, han havde. Nørgård havde i sin tid gået i skole til ham. Så siger TI">jland den forste dag: No kan du folie mæ hæw i æ skowel, så skal b los dæ end. Da de var komne der, siger H. til...
Jens Olesen var skaffer til gilder, og han blev en gang sendt op til Lille-Sjorup med sendelse. De war et fåskrækkelig væjlaw mæ sne å stårm. Damd gåug a kommer te Lelle - Sjorup, så flywar kakken fræ mæ, raæn a wa snåer betændt, får a to foosloret å sændt bag ætter kåkken, å så slow a ham liig nejer i en stower snedryww. Så gik a hæn å to ham, han war...
Kræn Skadhcdc i Bøvling fortæller følgende: Pastcr Fowlcdc såå en aivtente mi ålldfåer, dæ wa kusk ve ham, te han skuld go åp i æ kjærk å he/jdt en bog, dæ lo o æ å/dtcr. Mæn han måt ved, te han ct snaked te nåwer, så håj han er nøj å væ væd får. Nå, mi ålldfåer gor så åp i æ kjærk, å da han korner dæær end, ær en fu/d a mendesker, å dæ stoer \æn ve æ...
De ær en fåle firken: stor travlhed. Ådum.
da.etk.JAT_06_0_00992
Di fuldes ær: fulgtes ad; di kjowwer: kjørte. Rødding, Salliug.
da.etk.JAT_06_0_00975
Venner æ ronn æ røi, så ær æ mærressøwn øi.
da.etk.JAT_01_0_01624
Hær ær æ joinfru-dolld. no ær æ vinter hænn mæ ælld. Siges om vipstjærten. P. K. M.
da.etk.JAT_01_0_01523
Var dig. fader, du kunde sær fa held til at falde nec1 og blive stempret: slået fordærvet. Kornerup, Egå
da.etk.JAT_06_0_01037
En gammel afskediget skolelærer Wolfmm gik omkring og tiggede og digtede og gjorde vers om børnene. Han havde en gammel én, der hed Blinde-Per, til at gå omkring og sælge hans viser, når de var blevne trykte, og så sang han dem jo tor folk i det samme. Blandt do folk, han kom til, var gamle Klausen i Bøvling, som var degn der, og slem til at svire, men...
Pastor Harboe i Fjaltring var i besøg i Dybe præstegård, og fortalte der, at beboerne i hans sogne var så pæne og dannede. Min fader sagde ^å: Ja så mænd, i vakancen gik Kræ Kokholms datter i Trans til konfirmation hos mig, og hun kom den sidste dag med noget rav i en papirpose til madammen. Her var en bitte gran rav til hende, sagde hun. Hvad skal jeg...
En aften var der et selskab samlet i Fjaltring præstegård, og de blev der sneede inde. De to familier, der havde længst hjem, skulde blive der natten over, og det var min fader i Dybe og pastor Drejers i Bøvling. Der blev nu snakket en bel del om, hvem der skulde ligge i kapitainens kammer, og til sidst faldt det Drejers til. Hen imod sengetid kom Drejer...
Kusken Jens Kjærgård, der tjente min fader for kusk, og som han havde i mange år, sidder en aften inde i folkestuen og fortæller således : Da vi i aftes kjørte forbi Rammedige, blev hestene helt tåbelige, og a kunde aldrig få dem af stedet, de stod og klemte dem ind på hverandre. Så ågde præsten til mig, a skulde holde alstille, og da et hitte stod er...
Jens Rækby i Trans gik en aften til Fjaltring, og så kom han ad kirkevejen over en bro, der kaldes Ajstrup møllebro og gjør skjel mellem Trans og Fjaltring. Her spøgte det stærkt, og da kommer der én til ham og siger: Hvor var du, den gang Kristus blev født? Jens Rækby svarede: Da var a Fanden bræ/c mæ et te. Men så bliver han så ræd, da han har sagt...
Den gamle Ole Smed var smed for Holbæk og Kåre, og han fortalte følgende om sin fader: De war i dænd ti. da Bonnepartus han kriged så møj, å så da di had fåt si an ham ibjæl, så kam der båj, te me fåer han skuld mæj. Han lo ve di Håssens kyrassierer, å han ræj po præjsten i Hwålbæks de betto suet øeg Dænd vist no beskæjen, få nærensti me fåer kam om ve...
Sbllc-Sbren gik omkring og spilte for folk. Han havde to klokker, én i hver vestlomme, og var så glad til, når man spurgte ham, hvad klokken var. Når han så tog klokken op, og man spurgte ham: Hvad er det for en klokke, du har? sagde han: Det er Londons for der stod jo London pæ den. En gang var Frederik den 7de på Bovbjærg, og da var Søren også...
I Holbæk, Eugsø, var en mand, der havde haft mange børn, men de døde efterhånden som små. Så fik de ét igjen, og som han nu en dag sidder med barnet på knæet, og den gamle mand sad der inde ved dem, siger manden: Ja, bitte Anders, når du kunde nu leve, og min fader kunde do, så kunde vi rele have det godt. J. Kornerup, Egå.
da.etk.JAT_06_0_00062
Folk på Harboøre gjorde altid sådant spektakel, når de kom og gik ind i kirken, for de havde jo træskostøvler på, og de trådte ikke lempelig i gulvet. Præsten var kjed af det, men der var ikke noget ved den ting at gjøre. Men så en søndag var der så stille og lydløst, da folkene kom og gik ind i kirken, og præsten undrede sig højlig over det. Det var...
En af rakkerne hed Kræ Nejtling, han var fra Lomborg eller Fabjærg fattigvæsen. Hver juleaften gik han ned til den bæk, der løber vesten om Lomborg præstegård, og badede sig der. En anden rakker hed Jens Trilling; han kunde bisse. Det vilde folk altid gjærne have ham til, og når han kom til nogen, havde de sådant sjov med ham for at få ham til det. Så...
Da Anders Jensens moder i Kar* blev begravet, og de havde fået deres undenower og kafferet, så skulde mæ^'en ud i gården og slå vindtojet fra dem. Så gav de dem til at trave hinanden, det kaldte de at trave bæster. Så var der én af mæ;'en, der slav ud og slav til en husmand, så han trimlede om i møddingstedet, Mæ/en: mændene. J. Kornerup, Egå.
Indbydelse til suppebegravelse. A skuld hælisen fræ [Kræn Booker] å [Agate], om De vilde have den ære og komme og spise frokost på fredag og folge med til kirke og høre på præstens tale og følge med tilbage og spise suppe og kjød. Så vidste de indbudne, at de skulde levere kokker til sendelse. Til simpel begravelse skulde de have fisk og grød, og...
