470 datasets found
Danish Keywords: æde Place of Narration: Tingerup ved Hvalsø
En søndag morgen, da trolden i Grøntved sad og åd davre, hørte han en lyd, han ikke syntes om, skjød davretruget fra sig og kaldte på sin kone. "Hvad var det, der skramlede?" spurgte han hende. Hun svarede først ikke noget, men mente, at det havde været hesten i stalden, pigerne i stegerset eller børnene, der var ved at sidde op, for det gik aldrig helt...
da.etk.DS_03_0_00225
Når man passerer stien, som fører fra Uglerup til Kidserup på Tusse Noer, kommer man over et indhegnet stykke jord, som kaldes Dalmose; der skal ikke være godt at komme over ved nattetid. Der fortælles, at man, hvis det var en mand, blev ganske vildfarende og fortumlet i hovedet, og hvis det var en kvinde, blev det for hende, som om hun gik og vadede i...
da.etk.JAH_06_0_00260
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
da.etk.JAT_06_0_00842
Lægger man æg under høns om fredagen, så bliver kyllingerne ædt af høgen. 1148 og 1149. J. B.
da.etk.JAT_01_0_01148
Nar farene æder iilgræs (iglegra^s), får de igler i leveren og dør af drejesyge. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAH_01_0_00242
Æder en frugtsommelig fiskehoveder, så får barnet fiskens mund. J. b.
da.etk.DS_04_0_02333
Når ræven skriger, er det tegn til ondt vejr. Ovstrup.
da.etk.JAT_03_0_01323
Når kattene river i træernes stamme, bliver det blæsevejr, Marie Povlsen.
da.etk.JAT_03_0_01306
Går et svin med halen i kjæben, vil det regne. Tødsø. Th. Nybo.
da.etk.JAT_03_0_01282
Når én hikker, siges til ham: No mangle di dæj o stue stæje, hwå di mangle en koks te djæ hund å jæn te å go få bue få djæ swin.
da.etk.JAT_03_0_00353
Povl Madsen i Torstrup kjorte med potter, og hans kone fulgte altid med. Han havde berømmelse som en dygtig æder. Man fortalte, at ban i et logis næsten spiste alt det kjod, som konen, der ubetænkt satte fadet til ham, skulde have til sine høstfolk. L. Larsen, Tovstrup.
da.etk.JAT_02_0_00208
Kvæg, som haver ædt dugorme. Tag et nygjort hønseæg, en håndfuld salt, kom det i nodet med teragelse.
da.etk.JAT_01_0_01243
En træskomutte må man ikke kyle for koerne. for æder de den, kan den binde for kalven. Ovatrup.
da.etk.JAT_01_0_01229
Når hønen .galer, eller katten kradser på træ, eller når bunden æder græs, får vi blæst. C. L. Rasmusen.
da.etk.JAT_01_0_00434
Den, der æder ærter og bonner og såer af det slags i samme uge, ham kommer de ikke. j. B.
da.etk.JAT_01_0_00200
Den gang a sa ribetop, da var al min fodring ædt op, og den gang a sæ storkebenen di røø, da var all' mi' kreaturer Den . Kristen Kasmussen Egendal, Tern.
da.etk.JAT_01_0_00086
Til et bryllup her i Sig var der en kone fra Tirstrup, der tog et stykke kjod og rykkede i det med alle 5 fingre, "Der er jo både kniv og gaffel", sagde de andre. Ja, hun troede nok, at hendes 5 fingre var bedre end både kniv og gaffel, og så åd hun videre. Frederik og Niels Horsbøl, Torstrup.
da.etk.JAH_03_0_00144
Det tørste læs korn, der kjørtes ind om hosten, skulde læsses af stiltiende, for hvis man talte, åd rotter og mus det op. Joh. Pedersen, Neenah.
da.etk.DS_07_0_01254
Svenskerne snakker noget om bækhestene. De er hvide, og når de kan få dem beslået, så kan de beholde dem og få dem til at arbejde for sig, og de æder ikke noget. M. H. og J. B.
da.etk.DS_02_D_00110
Et sted vilde de drille nissen og satte hans grød på kjelderammen, så han faldt ned i kjelden, da han åd dem. E. T. K.
da.etk.DS_02_B_00138