Dover kirke skulde bygges henne på Firgårde mark; der har ligget sten af den endnu i min drengetid. Men muren faldt, efter som de byggede, og så rådede en klog mand dem til at binde for øjnene af et par stude, og hvor de lagde dem om natten, skulde kirken bygges. De lagde dem i et dyndmorads med purr og vand. Det er også en forfærdelig vandet kirkegård,...
Der var en høj her på marken, der kaldtes Rebshøj, den er næsten sløjfet nu. Der boede en bjærgmand, og han flyttede hen i Rammelos bakker ved Stjår mark; det er nogle svære lyngbakker, der ikke er pløjede. Da han flyttede, lånte han et par stude af en mand i Svejstrup at kjøre det væk med, han hed Rask Jørgensen i Svejstrup Østergård. De havde gravet...
Lige op til kanten af Mos sø ligger Dakbjærg. Der var en bjærgmand, der havde bryllup. Ovre på den anden side af søen boede en ånden bjærgmand i noget, de kalder Mos So-Brung. Så var der en røgter ude på marken ved nogle bæster, og han hørte ham råbe over til den anden, om han ikke kunde låne hans store kobberkjedel i morgen. Hvad han vilde have den til?...
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
Lægger man æg under høns om fredagen, så bliver kyllingerne ædt af høgen. 1148 og 1149. J. B.
Nar farene æder iilgræs (iglegra^s), får de igler i leveren og dør af drejesyge. A. E. Jakobsen.
Æder en frugtsommelig fiskehoveder, så får barnet fiskens mund. J. b.
Når kattene river i træernes stamme, bliver det blæsevejr, Marie Povlsen.
Når én hikker, siges til ham: No mangle di dæj o stue stæje, hwå di mangle en koks te djæ hund å jæn te å go få bue få djæ swin.
Povl Madsen i Torstrup kjorte med potter, og hans kone fulgte altid med. Han havde berømmelse som en dygtig æder. Man fortalte, at ban i et logis næsten spiste alt det kjod, som konen, der ubetænkt satte fadet til ham, skulde have til sine høstfolk. L. Larsen, Tovstrup.
Kvæg, som haver ædt dugorme. Tag et nygjort hønseæg, en håndfuld salt, kom det i nodet med teragelse.
En træskomutte må man ikke kyle for koerne. for æder de den, kan den binde for kalven. Ovatrup.
Når hønen .galer, eller katten kradser på træ, eller når bunden æder græs, får vi blæst. C. L. Rasmusen.
Den, der æder ærter og bonner og såer af det slags i samme uge, ham kommer de ikke. j. B.
Den gang a sa ribetop, da var al min fodring ædt op, og den gang a sæ storkebenen di røø, da var all' mi' kreaturer Den . Kristen Kasmussen Egendal, Tern.
Til et bryllup her i Sig var der en kone fra Tirstrup, der tog et stykke kjod og rykkede i det med alle 5 fingre, "Der er jo både kniv og gaffel", sagde de andre. Ja, hun troede nok, at hendes 5 fingre var bedre end både kniv og gaffel, og så åd hun videre. Frederik og Niels Horsbøl, Torstrup.
Det tørste læs korn, der kjørtes ind om hosten, skulde læsses af stiltiende, for hvis man talte, åd rotter og mus det op. Joh. Pedersen, Neenah.
da.etk.DS_07_0_01254
