741 datasets found
Danish Keywords: æde Place of Narration: Åby ved Åbybro
En karl tjente i Solbjcerg. Eu aften han gav hestene af loben, fandt han en hvedekage på bunden, men turde ikke tage den. Næste morgen kom ellekonen. Hun tog kagen og sagde: "Havde du ædt den, så havde du haft den!" og så var hun så vred, at hun kastede brysterne over sine skuldre, og det blev hun længe ved med.
da.etk.DS_01_0_00416
En kone i Jerslev er opfødt tæt ved en bakke, som kaldes Flyvbjcerg. Hver aften så hun, hvorledes dværgdrengene kom ud af bjærget udenfor deres nørredør. De holdt her deres nadver og sagde bestandig: "Gu læ blajner dryv øwe måån, men a æder min grod." Nik. Chr.
Jesus han gik ud i sin urtegård, han sved af både blod og vand og tår', Jesus så ned til sine hellige fem sår, de åbnede for hannem (?). Stat hårdeligen og stød mandeligen (?), døden er endeligen, og glæden er evindeligen. Hvem af disse bom, som læser denne bon hver aften og hver morgen, forend de æder al verdsens brød, deres sjæl skal aldrig lide nød,...
da.etk.DS_02_G_00288
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
da.etk.JAT_06_0_00842
Lægger man æg under høns om fredagen, så bliver kyllingerne ædt af høgen. 1148 og 1149. J. B.
da.etk.JAT_01_0_01148
Nar farene æder iilgræs (iglegra^s), får de igler i leveren og dør af drejesyge. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAH_01_0_00242
Æder en frugtsommelig fiskehoveder, så får barnet fiskens mund. J. b.
da.etk.DS_04_0_02333
Når ræven skriger, er det tegn til ondt vejr. Ovstrup.
da.etk.JAT_03_0_01323
Når kattene river i træernes stamme, bliver det blæsevejr, Marie Povlsen.
da.etk.JAT_03_0_01306
Går et svin med halen i kjæben, vil det regne. Tødsø. Th. Nybo.
da.etk.JAT_03_0_01282
Når én hikker, siges til ham: No mangle di dæj o stue stæje, hwå di mangle en koks te djæ hund å jæn te å go få bue få djæ swin.
da.etk.JAT_03_0_00353
Povl Madsen i Torstrup kjorte med potter, og hans kone fulgte altid med. Han havde berømmelse som en dygtig æder. Man fortalte, at ban i et logis næsten spiste alt det kjod, som konen, der ubetænkt satte fadet til ham, skulde have til sine høstfolk. L. Larsen, Tovstrup.
da.etk.JAT_02_0_00208
Kvæg, som haver ædt dugorme. Tag et nygjort hønseæg, en håndfuld salt, kom det i nodet med teragelse.
da.etk.JAT_01_0_01243
En træskomutte må man ikke kyle for koerne. for æder de den, kan den binde for kalven. Ovatrup.
da.etk.JAT_01_0_01229
Når hønen .galer, eller katten kradser på træ, eller når bunden æder græs, får vi blæst. C. L. Rasmusen.
da.etk.JAT_01_0_00434
Den, der æder ærter og bonner og såer af det slags i samme uge, ham kommer de ikke. j. B.
da.etk.JAT_01_0_00200
Den gang a sa ribetop, da var al min fodring ædt op, og den gang a sæ storkebenen di røø, da var all' mi' kreaturer Den . Kristen Kasmussen Egendal, Tern.
da.etk.JAT_01_0_00086
Til et bryllup her i Sig var der en kone fra Tirstrup, der tog et stykke kjod og rykkede i det med alle 5 fingre, "Der er jo både kniv og gaffel", sagde de andre. Ja, hun troede nok, at hendes 5 fingre var bedre end både kniv og gaffel, og så åd hun videre. Frederik og Niels Horsbøl, Torstrup.
da.etk.JAH_03_0_00144
Det tørste læs korn, der kjørtes ind om hosten, skulde læsses af stiltiende, for hvis man talte, åd rotter og mus det op. Joh. Pedersen, Neenah.
da.etk.DS_07_0_01254
Svenskerne snakker noget om bækhestene. De er hvide, og når de kan få dem beslået, så kan de beholde dem og få dem til at arbejde for sig, og de æder ikke noget. M. H. og J. B.
da.etk.DS_02_D_00110