Lime kirke blev efter de gamles fortælling bygget på samme tid som Rødding kirke, og det var just ikke rene årsunger, der byggede dem, for da han, der byggede Lime kirke, lagde de sidste sten på lavkirken, lå han pa knæ og agtede ikke på, at hans ben kom til at ligge på vejen, der førte forbi kirkegården. Nu skulde det netop hænde, at én kom kjørende i...
Brejning kirke .... Herremanden tænkte, at degnen måske havde været oppe at tænde alterlysene, men så glemt at slukke dem igjen, da han gik, og han gik op og blæste dem ud; men da han atter vilde gå ud, stod der en stor hvid skikkelse i kirkedoren og spærrede ham vejen. Han bød den at gå til side, ellers vilde der times den en ulykke, men den blev...
En aften, Peder Vinter fra Opperby kom hjem fra Si-dve, syntes han, at han mærkede noget bag ved sig, da han lige var kjørt forbi Lem kirke. Han drejer da hovedet for at se, hvad det kan være, og da han så ser en ligskare, der nærmer sig kirken, siger han: «Så kan jeg da heller ikke vide, hvad det er for et gammelt skarn, de der slæber af med!» Men riet...
I gården Tjagvad, Vinding sogn ved Holstebro, dode for en del år siden en kone, som var synsk. Kort for hendes dod fortalte hun sin son, som da var mand i gården, at der snart vilde ske noget usædvanligt der, ti hun havde set gården opfyldt af vogue og havde kjendt de forskjellige heste, således havde hun set en vis mands hvide hest, den eneste hvide...
Jeg har hørt, at det var uglen, der ved Kristi kors sagde: «Ynk ham!» M. Møller, Sir.
Plages man af mareridt, skal man, inden man går til sengs, tage tre bid rugbrød og derpå gå baglænds til sin seng, samt sætte sine træsko eller tofler således, at hælene vender mod sengen, så kan maren ikke få magt over én. m. Møller.
Når man lader en bjornespinderlarve (uldworm) gå over sin hånd, skal den aldrig blive storre, end den er. M. M.
da.etk.DS_02_E_00202
Hugormene har en konge, der er hvid; den gjor ingen fortræd, fortælles der, men den er ikke let at få fat på, da den al tid er omgiven af en mængde andre hugorme, som forsvarer den. Lykkes det imidlertid at fange den, skal man koge suppe på den, og den, som først smager på denne kongesuppe, kan se alt, hvad der er skjult for andres blikke. En bondekone...
Det er en gammel tro, at hugorme kan indhente mennesker ved at bide sig selv i halen og så løbe som et hjul. Salling. M. Møller.
Stubbergård i Sevel er ikke noget nu imod, kvad den var far mæ sinnd (for om dage), da var der efter de gamles fortælling en mængde herligheder, som tilhørte den. Den skal have haft syv kirker, syv møer (?) og syv søer, syv drivende plove og syv gange halvfjerdsindstyve vinduer i borggården. Der fortælles, at der i sin tid skal have ligget en lindorm...
Sådan var der også nogle piger på en stor gård i Avlum, der vilde have nissen til bedste og skjulte srnorret på bunden af fadet, da de satte groden ud til ham. Da nu nis så grøden og ikke kunde finde srnorret, troede han, at der intet var. Vred hovedet af den bedste malkeko og gav sig så i kast med groden. Angrede sin gjerning, tog et lille skrin, der...
Flynderaård og Beckmark har hver haft sin nisse. J den aidste gård havde han især kastet sin kjærlighed på ringle stude, som af den grund al tid var bedre i stand end de andre. På Holmgård sagdes også, at der var nogle stude, nis stadig foretrak. Nisserne i Flvndergård og Bækmark stjal fra hinanden, men når de en gang imellem greb hinanden i det, kom de...
Vesten for Ro venborg i Vejrum ved Struer lå en hoj, som i den senere tid er bleven slojfet, og der boede eliefolk. De havde tillige deres gang i en lavning, hvor der løb en bæk og stod nogle gamle piletræer. Under et af disse var der et hul, og det var nedgangen til deres bolig. Folkene i Rovenborg levede i god forståelse med eliefolket, og hver...
Ved den bæk, der løber lige vesten om Vejrum præstegård, skal der i sin tid have boet ellefolk. Deres 32 A. Eliefolk. kvinder, som ofte har været set, når de stod og vaskede toj i bækken, havde meget lange bryster. M. Møller.
Der var bjærgfolk i Kraghøj på Hjerm hede. Tit og mange gange er de blevne sete, dandsende omkring højen med deres røde toppede luer på. De vilde aldrig tillade, at heste blev tøjrede ved højen; var det sket, kunde man være sikker på, at de løb løse omkring om morgenen. Så blev der gravet i højen, og der var jo da et kammer i den, og midt i kammeret stod...
Når bjærgfolkene ved. bytning har fået fat i en lille pige fra menneskeverdenen, og hun en gang bliver en bjærgmands kone, kan hun ikke fode sine børn, uden der kommer en kristen kone og forløser hende. Således kom eu pusling ridende til Vejvad i Vinding ved Holstebro og vilde have konen der med sig til hans kvinde. Gårdkonen var ikke meget for denne...
I Møgelhøj, en gård i Vinding ved Holstebro, blev et barn forbyttet; de ulykkelige forældre blev af en klog mand rådet til ikke at røre skiftingen, men lade den ligge og skrige, så galt den vilde. Dette gjorde de, og nu skete det en dag, da det lille utusk atter vrælede i vilden sky, at der kom en lille pusling ind med et barn på sine arme, som han smed...
I Fiskgård i Sir har der for mange Herreus år siden boet en mand, de kaldte Ole Murer. I hans tid var der bjærgfolk under den til gården hørende have, og tit i lyse sommeraftener såes småpuslingerne at tumle sig mellem buskene. Så skete det, at Oles kone fødte et barn, og det tog bjærgfolkene og lagde så et andet sølle væsen i steden. Det var en hel ynk...
Afdøde aftægtsmand Jens Brusgård har fortalt, at han tit har haft troldtøj oppe bag på hesten, han red på. Hver aften, når han skulde ride hestene hjem, var det, ligesom disse knap og nap kunde slæbe sig af sted, så snart han kom til Lundhøj, men når han så endelig vandt ned til Skåret ved præstens toft, var det at høre på, som noget dumpede ued af...
Imellem Mogelhøj og Benhøj i Navr har der gået en god, tiltrådt sti, som skal være gjort af ellefolk. Man har også tit sét dem gå imellem disse to høje, og nogle véd at fortælle om, at de besøgte en gammel kone, Mariane hed hun, der boede i det nærliggende Alstruphus. Nok er det, noget underligt var der ved samme gamle kone, hun var således meget rig, og...
da.etk.DS_01_0_00916
