I de to nordre gårde, Tvillinggårdene, i Morton skulde de levere deres præstetiende i Tor up præstegård, men det vilde de ikke, og så målte de vejen op fra marken, hvor tienden skulde tages, og så hen ad Torup til. De begyndte ved Lille-Bavnehøj, og da de kom til en høj, som kaldes Skååuhøj nordvest for Farsø, så var der en mil, og der væltede de tienden...
Præstekonen Madam Busch på Avernakø blev sindssvag, og Folk troede, at hun var bleven forhegset. Der var en slem Kone i Byen, der boede i et Hus ved Siden af Kirken og gik under Navnet Hegsen, og hende troede de til det. Folkene på Øen blev så ved at holde det med Præsten, at han skulde soge Råd hos Jokum. Han stod længe imod, men da Konen blev...
I Mesing var en Kone, som var meget hård imod Fattigfolk og så forfærdelig gjerrig; så hun var da ikke af den bedste Slags, kan en nok forstå. Da hun så døde, kunde hun ikke få Ro i Graven, og det blev til sidst så galt, at hun gik der ved højlys Dag. En Dag sidder en Skrædder der og syer på Bordet inde i Stuen og ser ud ad Vinduet, og så siger han:...
Gamle Palle i Farre har fortalt, at der var tydelige Ruiner af Farre Kirke i hans unge Dage. Der var Mure, som var 2 til 3 Alen høje. Han kunde også huske, at når Folk brændte Mursten, så hentede de Kildekalk fra Kirkeruinen og brændte i Ovnen oven på Stenene. De Syldsten, der findes i de gamle Gårde i Byen, har de hentet ved Kirken, og Folk hentede i...
Jesus gik i sin Urtegård og så, til de syv åben Sår, for sig stod. Da opblegnedes (?) Jesus. Da talte Faderen til Sønnen: Da tordeligen tremandeligen1), Døden er uendelig og Glæden er evindelig. Hvo, denne Bøn læse kan Morgen og Aften tre Gange, før han æder af Verdsens Brød, hans Sjæl skal aldrig smage Helvedes Glød. Helvedes Port skal tillukkes, og...
Jeg gik mig i Jesu Urtegaærd, jeg så' til hans hellige fem Sår, de stode mig alle åbne for. Gudfader sagde så vennelig: »Min Søn, stat hårdelig og strid mandelig, Døden er endelig, og Glæden er evindelig.« Hvo, som læser denne Bøn tre Gange Aften og tre Gange Morgen, førend han opstår, førend han udgår, og førend han æder af Verdens Brød, hans Sjæl skal...
Vi havde et øg, der fik fol, men blev vel forfangen og kunde ikke rejse sig efter det. Hun åd og drak godt nok og vænnede sig til at strække benene tilbage, når føllet skulde have patte, men vi skulde jo af og til have det op og skulde da være en halv snes mennesker om det. Til sidst vilde a have det skudt, for det blev ikke bedre, og vi søgte både...
da.etk.DS_07_0_01691
Der boede også på Give bede en mand, de kaldte Gamle-Stoffer, ban havde en ældre datter hjemme, der hed An' Stoffers. Så var det en dag, te Stoffer var ikke hjemme, at Maren I lus var der nede med et stykke brød, hun havde lånt af dem. Den gang hun så var gået, og Ane havde ædt noget af det brød, så kom der sådan uro over hende, te hun kunde slet ikke...
Der var en gammel kone her i Kandstrup, de kaldte hende altid faster, og hun var en heks. Min moder havde en kalv, og det sted, hvor heksen var fra, havde de også en kalv, meu den var ikke så god som vor. Så kom faster en dag og spurgte, om hun måtte have lov at se vor kalv. »Ja, den står da til syne«, siger min moder. Så gik hun hen og strøg på den, og...
Det skete i en gård i Krejbjærg, der kaldes Julsgård, mens den nuværende ejers gammelfaders gammelfader han var mand, at der eu aften kom eu fattig tigger ind cg bad om at blive der om natten. Det var de kjede af og vilde ikke give tilladelse til. Men så kom der én af karlene ind og siger, at én af hestene var bleven syg, den stod og sprang op og ned i...
Der var én, de kaldte Per Fløderøv, han gik her omkring og spandt for folk, det havde han lært i tugthuset. Hans søster hed Buk-Marie og var fra Biersted. Denne her Per var et bitte korn klog. En gang kom ban ned på Blokhus strand, og der havde Klitgård et fartøj, der hed Jagten, liggende i et hul i stranden, det havde ædt sig ned i sandet og skulde nu...
Per Jaholsens første kone hun gik igjen. Der kom en mand kjørende, og han kom imod hende. Så siger han: »Vig du, a viger ikke.« Så slog hun ud og væltede vognen, hun vilde ikke vige. Per forstod sig på Djævels læsning. En gang satte han ulykke mellem en flok svin, for han havde læst det, og nu vilde han prøve, om det dujj noget, og det skulde jo ikke...
Lige i den vestre side af Grejs ligger en gård, og fra den og ned til en kløft, som danner en sidedal til Grejsdalen, har der gået spøgeri i umindelige tider. Mange folk er bleven forskrækkede for det uden egentlig at kunne sige, hvad det er, En aften sad i den gård folkene tillige med et par snedkere og åd deres nadver. Manden havde været i byen, men...
A tjente et sted i Krastrup, hvor der også var spøgeri. A skulde ligge i deres indrestue om natten, men så såre a kom i seng, så hørte a noget, der gav sådan et forfærdeligt skrald.- Der var et lille bord, som de bruger dem i sovekamrene, der stod henne for norden i stuen, og underneden det bord, der stod en sædeløb med lidt halm i. Der på det bord gav...
I lag a tjente i Tustrup, fortalte en karl fra Fræer mig, at de hjemme ved hans faders havde to sige ude i marken, og når de nu kjørte og pløjede, så skulde bæsterne hen at bede i de sige og stå der om natten. Det var slet ikke farligt at gå derhen og sætte dem, for da var solen ikke nede, men når de fik spist nætter, så skulde han der ud igjen at flytte...
Da vor ældste søn var lille, havde han fået sådan nogle slemme sår i ansigtet, som han ikke kunde komme af med igjen. Til sidst måtte jeg hen til en gammel kone, der vidste så god besked for sådan en ting. Jeg gik da også derhen og fik det t'åd, at jeg skulde gå ud i skoven og finde et hyldetræ og så gå baglænds til det med de ord: »Mig forlov at skjære...
Siden Høgholt mollc blev solgt fra gården, kom mollcren og hans naboer i stor strid. Herremanden vilde hævne sig ved at få molledammen til at bryde ud. Hertil kjøbte han for en rigsdaler kvægsølv, som han hældte ud i vandet. Nu blev det forst så hvidt og blankt som cl spejl, men derefter blev det så galt som "Væjstcrhav", gjenncmbrod dæmningen og lob ud...
På Hejninge mark er en banke, som hedder Trilleborg (o : Trøjeborg) banke. Der skal i gamle dage have stået et slot. Så en gang rejste kongen, som boede der, ud på en tur i fremmede lande. Men dronningen syntes ikke om at være ene, hun forelskede sig i en ung hofmand og levede i lang tid meget fornøjet med ham. Men så omsider kom kongen hjem, og så snart...
Dænd gang dæ skuld bøgges en kjærk i Torop soivn, så war ed et mennengen fræ begjøndelsen o, te dænd skuld å wot bøgged dææ, hwå dænd no ær. Di wa we å begjønnd å bøg åpá en æd ååndt stæj, hwå de no war dær æ måski engen, dæ wed de no, men nåk ær ed, dææ ku di engen kjærk fo bøged, få de faldt n/er om nætten, de dæ bløw bøgged åp om dawen. Så west di...
Da Horne kirke skulde bygges, kunde man ikke enes om, hvor den skulde ligge. Det blev så bestemt, at Stavskjærbonde og Kremmel-i-hornsbonde, som boede i sognets to yderkanter og som havde sammenspænd (p: trækdyr, der passede sammen) skulde slå disse ud en aften, og hvor de så lå om morgenen, skulde kirken ligge. Studene fandtes da ved foden af bakken,...
