Avsumgård ligger i tre sogne: Vejrum, Hjerm og Sir. Den skal være samlet ved stor uretfærdighed af en præst, der endnu skal gå og spøge i et værelse, som han i levende live holdt meget af, og hvori der endnu skal være en mængde gamle bøger, som det ikke er hver mands sag at læse i. m. møller.
da.etk.DS_05_0_00659
På Kjærgårdsholm i Salling har det været slemt med spøgeri. Hver aften kom en stor mand ridende ind i gården på en glindsende kulsort, men hovedløs hest. Han red i skarpt trav over broen og op for hoveddøren. Det var gjærne det sidste, man så til ham, men lige efter at han havde anholdt hesten for døren, hørte man hver aften det mest syndige spektakel i...
En mand fra Vejrum gik en aften fra Villemose i Vejrum til Avsumgård. Da han lige havde overskredet æ Kåstdige, som på dette sted begrændsede Avsumgårds mark, så han pludselig, at der jog en flammende ildvogn trukken af tre ildrøde hunde i kreds om ham, og det syntes ham, at det sælsomme kjøretøj gjorde kredsene mindre og mindre. .Næsten vanvittig af...
Man må aldrig afbide sine negle, ti skulde man komme til at synke noget af disse, er det meget farligt, da neglene kan svulme så stærkt op i maven, at tarmene kan sprænges. M. Møller.
Når nogen har forvredet en fod, skal han have den signet i en skjæppe. Dette går således til, at den syge må sætte sin dårlige fod ned i en skjæppe, som så drejes tregange med solen. Det må mærkes, at ingen må sige et ord, medens foden er i skjæppen, og at det må ske ved solnedgang. M. Møller.
Vorter. Man går til en skorsten, sætter en finger over vorten og derpå ind i soden, dette gjentages tre gange, men det må ske stiltiende, og man må ingen fortælle det. M. Møller.
da.etk.DS_04_0_02070
Tobaksblade er gode til at lægge på frostknuder, men de må påbindes med silke. M. Møller.
da.etk.DS_04_0_01892
En præst på Himmerland var i sin tid berømt for sin klogskab og indsigt i den sorte kunst; man sagde om ham, at den ting var ikke til i verden, som kunde gjøre ham bange. Det havde præstens kusk også hørt, og han gad da nok prøve, om han ikke kunde kyse wor fåer. En aften, præsten var ude i sygebesøg, tog kusken en oksehud over sig og gik op på...
På Spøtrup er et kammer, hvor der sidder fem mørke pletter som af en blodig hånd på væggen. Man fortæller, at hvor ofte man end overkalker den blodige hånd, kommer den dog altid igjen, ja, væggen skal endog have været reveu ned, men hånden viste sig snart på deu nye væg. En kvinde skal en gang have dræbt sit barn der. Min broder har set hånden, så det er...
Peder Gyldenstjerne på Timgård friede til en smuk adelsfrokeu. Hun lod imidlertid ikke til at være meget want for at indgå denne forbindelse, men Peder opgav ikke håbet. Ved gården var der en stor dam med en lille holm i, og en dag fik Peder frøkenen med sig derud. Han gjentog atter sin bøn, men fik igjen afslag. Frøkenen strøg en ring af sin finger og...
Lige syd for Gårdhøje i Måbjærg er en stor dam, og i denne skal der stå en gryde fuld af penge, som efter nogles udsagn skal være sat derned, da fjenderne var i landet. m. møller, sir.
Spøtrup i Rødding skal have sit navn af, at den i sin tid var så stærkt befæstet, at ejeren spyttede hånligt ud efter de belejrende fjender, han vidste nemlig, at de ikke kunde indtage den. m. møller.
Holstebroboerne siger, at der i gamle dage var en bro over Stor-åen på det sted, og den var meget befærdet, hvorfor der kom en forfærdelig lindorm og tog bolig under broen og sønderrev og slugte alle, som vilde gå der over; men en skjønne dag kom en rytter, der hed Holst, han gav sig i kamp med ormen og fældte den, og det er denne kamp, man ser i byens...
I Kås skov i Salling er der kun ét bøgetræ. Det er meget stort, og på pladsen foran det har der til sine tider gået en hvid jomfru. Isamme skov skal der være et sødæbletræ, som har den egenskab, at den, der en gang har fundet det, ikke oftere kan finde det. m. møller.
En gang kom der til en præst, en vis hr. Jens, en blind mand, som bad ham om en skilling, for at han kunde kommme hen til en bestemt kirke for at få hans syn tilbage. Præsten lo ad tiggeren og gav ham to skilling, idet han sagde, at tiggeren så også skulde kjøbe syn til hans (Jens's) blinde hest. Tiggeren takkede og gik, kom virkelig til sit syn igjen...
Lige sønden for Lime kirke skal have ligget et kloster, som skal være bygget af en Vincents. En stor bygning har der stået en gang, det er afgjort, ti der graves stadig murbrokker op, og fra en tilmuret dør i kirken har der været en stenbro, som førte lige mod syd. For nogle år siden stødte to mænd, der grov en grav i det sydvestlige hjørne af...
Tvis kirke ligger meget ubelejligt i den ene ende af sognet. Den skulde have stået midt i sognet, men troldene rev ned ... En klog mand rådede Tvisboerne til at spænde to stude for en tohjulet vogn; på denne skulde de lægge nogle af stenene, som skulde bruges til kirken og ligeledes noget tømmer, så skulde de om aftenen slå studene værgeløs ud . . ....
I lang tid havde de ingen kirke i No, og det var en præst skyld i. Han var nemlig meget hengiven til kortspil, og hver gang han skulde kjøre til No, skulde han altid ind på Volbjærg og have sig et slag kort med herremanden der. Det tog ofte for lang tid, så han kom så sent til kirken, at folkene var gået hjem igjen; undertiden kom han ikke længere end...
I Lime kirke skal en munk en gang have hængt sig i klokkerebet, og da han blev kastet ned lige osten for kirken, voksede neglen på hans store tå så stærkt, at den til sidst kom op til overfladen og udbredte sig til en stor tornebusk, som den dag i dag står på Lime kirkegård. m. møller, sir.
Gammelsogns kirke på Holmsland og Rindum kirke er byggede af to mestre, som var mere end rene rå unger. De var misundelige på hinanden, og da mesteren for kirken på Holmsland tyktes, at Rindum kirketårn så altfor godt ud, tog han sin ene lufvante, fyldte den med jord og kylte den så efter tårnet; men så meget ravede det for ham, at vanten faldt på Rindum...
