Der var en Mand, hent Jordemoder til hans Kone. Han kom ud på Vejen og kjørte hende hjem. Da vilde han hen for sig selv og løse hans Bugser. Imens Jordemoderen sad på Vognen, kom der en Ulv og vilde sluge hende. Hun slog fra sig med hendes Forklæde, og han regiede det helt, men gik endelig hans Vej igjen. Så kom Manden, og hun sad og var helt betuttet....
For kvæg, som er forgjort, der malker blod for mælk. Tag den malkede mælk og gjør dit behov (salvo houore) deri og sæt det til ildeu, så bliver troldkonen så bange, hun ej véd, hvorhen, og er for hende, ligesom munden var alfuld med menneskedi æk, når hun æder eller drikker. Borge Pedersen.
Den kloge mand i Funder kunde selv hekse. Han var bleven gal på en mand i samme by, og så forheksede han en ko for ham og slog en ond sot på den, så den blev helt elendig. Så snakkede manden med ham om det, det var svært med den ko, for den åd og drak godt, men den svandt hen og blev til ingen ting, om han kunde ikke komme ned og se til den. »Jo«, siger...
Skarns folk kan gjøre noget ved græsset, som køerne æder, så at man ikke kan få smør af fløden. Det er sagt, at det ligner mest noget aske, som bliver strøet på græsset. En klog mand har en gang givet folk her i byen det råd, at de i sådanne tilfælde skulde kjærne om torsdag aften, så vilde skarnsstykkerne ingen indflydelse have. p. Jensen.
En konfirmand i Erslev gik til Tødsø præst. Så vandede de deres køer ude i præstegården, og hun sidder inde i konfirmantstuen og siger: hvad de vilde give hende for at få deher køer til at dandse. Ja, det kunde hun ikke. Jo, det kunde hun retten. "A kan også sidde her inde og malke mælk af køerne." Nej, det kunde ikke lade sig gjøre. Jo, når hun kunde nu...
En gammel mand i Vollerup-huset kaldtes Røggen, og han var noget rå, og desuden var han ikke ærlig. Når der kom nogen forbi huset, kunde han træde til døren og sige til den, om de vilde være så god at sætte næsen ind ad r. .en. Så havde han været oppe i kirken og stjålet nogle tavlepenge. Præsten, detvar netop Serritslev præst, han prøvede så på at drive...
Der var en mand i Knudstrup, der havde plovet et skjel og lagt til hans egen mark. Men det vidste jo ingen af at sige. Se så bliver manden syg og døer. Det var om vinterdage, og der var et stort lag sne på jorden. Så kommer den døde mand til vinduet og kalder æd hans søn, og han rejser sig og går hen og spørger, hvad han vilde, for han kunde kjende på...
I Lem præstegård gik en præst igjen, lænkehunden var blodig hver morgen. Så syntes den levende præst ikke, de kunde have ham til at gå der længere, de så ham jo også somme tider. En aften tændte præsten to lys og satte på folkestuebordet, og dem skulde han passe på, at de ikke gik ud. Så begyndte hunden at gjø igjen. Det var ved midnatstid, og pigen...
Vorter. Når man er befængt med vorter, går man til en dam, hvori der svømmer ænder eller gjæs. Man medbringer nogle ærter, som man lader trille over vorterne ud i vandet. Når de svømmende fugle æder kornene, går vorterne bort. J. D. Jensen.
Der ligger en sten på Kirketange, sønden for Arestrup, jog den har en kjæmpe stået på Rævild kald og vilde have slået Arestrup kirke ned med, mens folkene var i kirke. Det må have givet et slemt balder, og han må have haft nogen kraft i fingrene, for der var mærker af dem i stenen. Han har draget vel meget æd sig, den gang han kylte, for den er kommen...
Der var en gang en mand i Ods herred, som tilbød at udrydde alle de hugorme, snoge og lignende dyr, der fandtes på halvøen, når blot man vilde borge for, at ingen lindorme fandtes der imellem. Dette blev forsikret ham, og han antændte da en stor ild på en hoj i nærheden af Tolsager by i Asnæs sogn. Nu kom der en mængde hugorme og lignende dyr strommende...
Der var et sted, der var en lindormebegravelse og lige så langt som stendiget var, der stod over den, lige så lang har lindormen været. Den havde ædt en mand og et spænd heste og så en plov, og så var den bleven dvask af det, og der var kommet nogen over den og havde stenet den ihjel med sten ene af det dige. Så byggede de det dige over den der, hvor den...
I den skov, der ligger lidt neden for Værhoj, findes flere træer med afgnavede toppe, medens det øvrige bærer blade. Lindormene, som ligger ved rødderne af træerne, rejser sig hver nat og slynger sig op ad stammerne, hvor de æder bladene og barken. V. Boye.
I Åsted er en gård, på hvis mark der ligger en høj, i hvilken der bor ellefolk. En dag gik manden i gården og pløjede ved nævnte høj og fandt da en skade, hvis skaft var i stykker. Manden kunde nu straks forstå, at det var ellefolkenes, og at de vilde have den gjort i stand; han tog derfor et søm og slog skaftet sammen med. Næste dag var skaden væk, men...
Der erenhøj i Vester-Lem, der hedder NæHehøj. Så var der en kone i V-Lern, der kunde se underjordiske, og hun så tit, at når børnene der fra V.-Lem de spøgte tæt ved højen, da rendte bjærgfolkenes børn og spøgte nede imellem de andre børn, men de kunde ikke se dem. Dem, der boede i Nældehøj, de var så fattige, men dem, der boede i højen ved Bustrup mark,...
da.etk.DS_01_0_00032
Æ tjente i Ogsbøl ved Nørborg på Als. Så vilde æ en aften gå hen til en naboby, der hedder Broballe, og det var i efterårstiden. Der stod nogle æbletræer ved vejen, og der sankede æ så et æble op og bed i. Men som æ sådan kommer til at hukke mig, kommer der en mand ud fra en gammel lade, der stod ved siden af vejen (sides ved vejen), og han havde ikke...
Pastor Lynge var en stor æder. Han sagde, at en gås det var en dårlig fugl, der var for lidt til to og for meget til én. Han kunde spise en hel snes æg til hans frokost. Han tog gjærne til Nykjøbing søndag eftermiddag og kom ikke hjem inden løverdag. Det sket' i gården Kvotbæk, at han sad og spillede kort med en gammel mand natten mellem 1. og 2....
Niels Pallesen i Sonderup var en gang kommen til skårgilde hos en gårdmand i hyen. Der var mange pæne folk med, både præsten, degnen og molleren. Niels Pallesen var nu slet ikke så grumme dristig ved at komme til bords med sådanne storhanser, for han var en grådig æder. Nå, der blev opvartet med suppe og ikke skårgrød, og han hug straks los på den, men...
En gammel mand, Jens Jensen, gik en aften hjem fra sognefogdens i Sædd ing og havde et hovedladreb på armen, som han skulde gjøre i stand for dem, og de havde bedt ham om at aflevere det hurtigst mulig igjen. I en dal syd for Klavsager, hvor der har været tale om, at der gik en hovedløs hest, bører han et stort bulder, og pludselig bliver ban reven...
Husmand Niels Pallesen i Bonderup var sådan en svær elsker af pandekager. Så en dag havde hans kone Kirsten bagt sådan nogle vildele loftens-pandekager, og Niels åd så længe han kunde synke en hid. De var vel noget hårde at fordøje, for lidt efter fik han så ondt i maven og måtte lægge sig i sengen. Så råbte han: Kjesten, Kjesten, no doer a Faen pinse...
