Den første rug, som nogen om sommeren seer stå i dræ, deraf skal han tiende afstryge dræen af et eller to aks op ad, så er han det år fri for adskillig slags feber. Den samme kraft siges og jordbær at have, om han tiende æder tre af de første, han seer på jorden. J. Bircherod.
Maen åd Maleen, di sad o grå steen, å baj te Vohæær, te e soel måt skenn. Så skeend e soel, så lyyst e mååo. Klafit klafit, di fioj så vidt å bygt dem et hus a howwelspåån. Anne Andresen, Sundeved.
En husmand, der havde en frugtsommelig kone, kom en aften hjem fra arbejde. Doren var lukket i, så han havde læs med at komme ind, men jorden var rodet op et sted under sylden. Da han kom ind i stuen, lå hans kone på sengen og var død, og livet var revet op på hende. Så vidste den elendige mand nok, hvem der havde gjort det, og da han så sig for omkring...
Hugormen samler gift om morgenen, mens duggen er på jorden. Kreaturerne kan undertiden blive tykke og syge ved at æde græs med duggen på, det er, når de har ædt det, for hugormen har været der at samle giften. Mikkel Sdrensen.
"NYojens jæger kom ind et sted, hvor de var ved at bage. Konen, der var ene hjemme, var ved at få brodet af ovnen. Med et blev der sådant spektakel der inde og mylder af hunde. I sin forskrækkelse tog konen en hel småkage og brækkede i små stykker og smed for hundene. Hun tykte, de åd det, men da de var forsvundne, lå det der endnu. Strandby.
Den vilde jæger og hans hunde kom ind et sted, hvor der var to dore lige for hinanden. Da de nu kommer sådan farende ind, går konen hen og skjærer brødet midt over, og så giver hun hver af hundene et halvt brød. Da de havde ædt det, foer hele historien ud af den anden dor Og op i luften. Lærer Sø, Gudum.
En kone i Jerslev er opfødt tæt ved en bakke, som kaldes Flyvbjcerg. Hver aften så hun, hvorledes dværgdrengene kom ud af bjærget udenfor deres nørredør. De holdt her deres nadver og sagde bestandig: "Gu læ blajner dryv øwe måån, men a æder min grod." Nik. Chr.
På Vaseholm er en høj, der nu næsten er udslættet, og den kaldes Vaseholms høj. Der var bjærgfolk, og en gammel kone har fortalt, at hun der havde set små folk med hvide luer på ved lag klokken tolv om middagen. Hun gik der som hjorde, og min moder var med der ude, men hun kunde ikke se noget. Den anden pige spurgte hende æd flere gange, om hun ikke...
En mand vilde sulte sine folk. En dag, de spiste meldmad, stod kan med brodkagen forved sig og brodkniven i den ene hånd og delte ud og skar af. Da drengen havde ædt den første meldmad, ser manden hen til ham, idet ban sætter kniven til brødet, og siger: Vil du have et stykke til? Han svarer helt stille: Ja tak. Da siger manden, idet han lægger...
Der var en god og en ond sygning, lav kræpesten var. Når den gode sygning var på egnen, så gik folk hen på det sted, hvor den var, og fik det syge kræ til at tygge på en lok hø og gav deres eget kræ, og når de så åd den, fik de sygenen, og kom dem snart igjen. Så blev de gjemmelgangs, det vil sige, de fik ikke den onde sygning. En gjemmelgangs ko betalte...
Pæ vor toftbanke ned til ver nabos stod en kalv i tøjr, og den lod de stå ude om natten, de tænkte ikke, der var nogen fare for den, da den stod så nær ved huse. Men om morgenen, de kom op, havde ulvene alligevel taget livet af den og ædt noget af den. Sonden byen havde ulven bidt et ungnød en nat og så dræjet norden byen på Krapulbl og bidt et andet et...
Seglgræs bærer smalle og tykke blade, krumme som en sabel, og sa gule blomster. Det gror i mosen, og når kreaturerne æder det, får de forstoppelse.
Den gamle degn Solgård i Rude havde været tjener på Klavsholm, og da han så blev gift med en af jomfruerne der nede, blev han af herskabet kaldet til degn. Det var en fråds-æder. En gang en mand i Voldum gjorde et lille selskab i et lystanlæg eller en plantning, han havde, blev Solgård sulten. En kone fra Randers var der at sælge fødevarer, og så gik han...
Det hændte sig en gang ved et gilde, at en mand spiste meget, både kjød og steg, og efterhånden som han fik benene pillet, lagde han dem over på sin sidemands tallerken; da måltidet derpå var til ende, siger han til ham: Der, kan man da se, har siddet en grådig karl, så mange ben han har pillet! A ja, svarede den anden, men man kan også se, at der...
Der var en rakkerfamille her ovre i et lille hus i Torsirup, og det var den sidste her på egnen. Manden hed Abraham, og den gamle Stoffer skulde være hans fader. Om sommeren kom der tit en flok at besøge ham, det var jo af familien, for der var sådan et afkom efter den gamle Stoffer. Børnene kunde selv krøvle af vuggen på kvindernes ryg og over agselen...
En pige har fortalt, at hos hendes faders, der boede i Rejstrup, der kom et par ind om aftenen og vilde låne hus. Folkene tog noget halm ind, og så redte de til dem på gulvet i stuen. Men om morgenen, de kom op, da lå der 17. Der imellem dem var en, der altid gik og sagde: "Gud lad kraft fortære mig". Min moder sagde, at det sidste hun så hende, da gik...
Der var en gang en pige, som fik et barn. Så gav hun svinene det; de åd det alt sammen så nær som den ene arm. Den fandt de, da der blev moget, og så hængte de den op til en bjælke, efter at de havde balsameret den. Pigen løb sin vej, men kom igjen om 5 år mod. Da hun så armen af hendes barn, dryppede der en blodsdråbe fra hver finger af barnets hånd. Så...
Min svigerfaders fader var skipper og sejlede i Limfjorden ved 180810. Sønnen hed Lars Nielsen Fisker. Så kom de til Feggesund færgegård en dag, og der forlangte de en æggepandekage. Drengen var ude i kjøkkenet imidlertid og så, hvordan konen hun rorte den ud i hendes læderforklæde. Så vilde han ikke have af det, men faderen og kromanden de åd af det....
Der var en mand, som var så fejt gjerrig. Nu åd hans folk al tid grøden rent af. "Gud bevares, hvor I æder", sagde manden en aften til dem. "Ja", siger de, "det kommer af, at der er sådan en net pige neden i fadet, hende vil vi jo gjærne se". "Bi kun", tænkte manden, og så fik han et grødfad, hvor trolden var afmalet på bunden. Nu skulde de tage dem i...
Der var så mange ulve i Fitting i forrige tider. De så den sidste ulv der den dag min moder blev fodt, det var 1785. Den havde rendt efter en kvie helt ind til en gård i Fitting. Der havde også været nogle ulve efter en plag nede i Ravnholt enge. Så længe den havde fast bund at rende på, kunde de ikke gjøre den noget, men så rendte de den i bløde, og så...
