Når kattene river i træernes stamme, bliver det blæsevejr, Marie Povlsen.
Når én hikker, siges til ham: No mangle di dæj o stue stæje, hwå di mangle en koks te djæ hund å jæn te å go få bue få djæ swin.
Povl Madsen i Torstrup kjorte med potter, og hans kone fulgte altid med. Han havde berømmelse som en dygtig æder. Man fortalte, at ban i et logis næsten spiste alt det kjod, som konen, der ubetænkt satte fadet til ham, skulde have til sine høstfolk. L. Larsen, Tovstrup.
Kvæg, som haver ædt dugorme. Tag et nygjort hønseæg, en håndfuld salt, kom det i nodet med teragelse.
En træskomutte må man ikke kyle for koerne. for æder de den, kan den binde for kalven. Ovatrup.
Når hønen .galer, eller katten kradser på træ, eller når bunden æder græs, får vi blæst. C. L. Rasmusen.
Den, der æder ærter og bonner og såer af det slags i samme uge, ham kommer de ikke. j. B.
Den gang a sa ribetop, da var al min fodring ædt op, og den gang a sæ storkebenen di røø, da var all' mi' kreaturer Den . Kristen Kasmussen Egendal, Tern.
Til et bryllup her i Sig var der en kone fra Tirstrup, der tog et stykke kjod og rykkede i det med alle 5 fingre, "Der er jo både kniv og gaffel", sagde de andre. Ja, hun troede nok, at hendes 5 fingre var bedre end både kniv og gaffel, og så åd hun videre. Frederik og Niels Horsbøl, Torstrup.
Det tørste læs korn, der kjørtes ind om hosten, skulde læsses af stiltiende, for hvis man talte, åd rotter og mus det op. Joh. Pedersen, Neenah.
da.etk.DS_07_0_01254
Svenskerne snakker noget om bækhestene. De er hvide, og når de kan få dem beslået, så kan de beholde dem og få dem til at arbejde for sig, og de æder ikke noget. M. H. og J. B.
Et sted vilde de drille nissen og satte hans grød på kjelderammen, så han faldt ned i kjelden, da han åd dem. E. T. K.
Min moder fortalte om en skade, der lå ved en høj. Hun tog og fæstede den sammen. Så stod der et stykke skoldkage, men hun åd den ikke. Jens Begs enke, Sundstrup.
Der er en bakke nordvest i Sundby ned til fjordeu, der kaldes Halds bakke. Så var det en aften, nogle af deres får i Klitgård var bleven henne, og så vilde konen så tidlig op om morgenen og hen og lede om dem. Lige som hun går, kommer hun om ved en gammel kone, der gik med et kar på sit hoved. Hun siger god-morgen. Den svarte ikke. "Hvor er denher kone...
Jens Brusgård var slem til at drikke. Han havde en dag været i Tisted og går hjem ad om aftenen noget tilkjort, så han kan ikke vinde hjem. Han går da ind i en gård, hvor han kjender manden, og heder om nattely. Der var desuden kommet en anden fremmed mand til gården, og de skulde så hegge ligge oppe i sengkammeret i én seng. Midt om natten skal Jens...
Iglegræs (soldug) gror i mosen, og når fårene æder det og vil æde det om efteråret, når der ellers er lidt græs, falde igler i leveren.
I Brorstrup kom der også børn til skole, som ikke kjendte bogstaver. Så kom der en dreng fra Mejlby. Han kunde nok huske a og b, e og k. Så vilde jeg prøve med a igjen. Nå, Niels, hvad er det?" Nej, Niels han kløede sig: A kan ikke huske det". Så råber jeg noget højt: A!" Du må sku ikke råbe så højt æd mig, du ræder mig hen!" C. Brøgger, Ravnkilde.
Morten Grimskjæg havde en hund, der lå ved hans fødder om natten. Hans kone hed Kristiane. De lå nede i Rese?i en gang i en lade, og så lavede hun en stor pandekage mens han var ude at fægte, og åd den selv alt sammen. Da han kom tilbage, kom de op at slås, og hun fik bank. Peder Christensen, Rottesgård.
Hans Dus i Nørup havde tjent skovrideren på Gjøddinggård. Pigen klagede sig en dag til ham over, at soen var død, og manden vilde blive gal, når han fik det at vide. Så tog Hans sig på, at han ikke skulde blive vred på hende for det, og han går ud og sætter den op med trynen ned i truget, som om den åd. Nu gik han ind og sagde, at den var syg....
