Jeg havde en aftægtskone, de kaldte An' Kragens, hun var plaget af onde ånder, påstod hun, og når hun sad og spandt, så hængte de i rokkehjulet. Men der var to slags, de onde trak hjulet tilbage, men de gode drev det frem. Når de blev alt for utålelige, foer hun op og greb ildtangen og slog op mod loftet. Samtidig lukkede hun dørene op og sagde så: Til...
Niels Kusk i Feldborg havde en tyr. Så skulde de en dag til at have en ko sprungen, men den vilde ikke godt stå. Hans kone, Ane Katrine, skulde holde den, men det kunde hun ikke. Tag du nu ved tyren, siger han, så holder a koen. Nej, det turde hun ikke. Ja, så beholdt han den, og de fik koen stilt an, så tyren kom da til at springe op på den. Han...
Da jeg i morges gik mig en tur ud i haven, som jog altid plejer, så gik jeg og tænkte på dig, ti jeg havde drømt om dig i nat, Du kan tænke dig min forbavselse, da jeg slog øjet op og så den lille uskyldige blomst stå og knejse for min fod. Jeg tog den op og besluttede at sende den til dig. Den ligner dig bestemt; den er så hvid, som du er blid, og grøn,...
Da min mands forældre kom til Kjællinghøl, var det yderst fattigt for dem. De havde ingen ting i huset. Konen måtte gå med til Rouge en god fjerdingvej østcn for og låne en potte at koge deres mad i. Men da så potten til al uheld gik i stykker for hende, fandt hun på at gå til Viborg (3Va mil) med nogle knapost, hun havde lavet, sælge dem der og for peng...
I en by oppe ved Horsens holdt de fælles hjorde, og han fik et lam af hver mand. Så om sommeren i middagsstunden tog han et af deher lam og gik ind til Horsens og solgte til en kjøbmand for en vis sum og tog i forbehold, at han desuden vilde have så meget, han kunde spise af ét måltid. Kjøbmanden havde mange folk, og de skulde til at spise grød og mælk....
Når man passerer stien, som fører fra Uglerup til Kidserup på Tusse Noer, kommer man over et indhegnet stykke jord, som kaldes Dalmose; der skal ikke være godt at komme over ved nattetid. Der fortælles, at man, hvis det var en mand, blev ganske vildfarende og fortumlet i hovedet, og hvis det var en kvinde, blev det for hende, som om hun gik og vadede i...
I Fjaltring var der en præst, hvis søn havde studeret sig fra forstanden og ikke blev ret klog igjen siden. En måneklar aften løb han fra Nørre-Nissum, og da han kom ud på landevejen, så han til sin forskrækkelse sin skygge lige bag efter sig, men han troede, at det var Djævelen, og løb så alt hvad han kunde. Af og til skottede han over skuldrene efter...
I Fredbjærg hede bor der en eneboer, Vogn, som har gravet sig ned i jorden og lever som et dyr. Han har så godt som ingen klæder, og der er en slem rådden lugt ved ham. Om vinteren går han omkring og ligger i folks nodser, da han ikke kan hytte sig der ude i hulen. Da han forleden vinter lå nede hos en mand i deres svinesti, fordi de havde solgt deres...
Præsten og mølleren var så gode venner. Nu havde præsten en avlskarl, der hed Niels, og han kunde æde så meget. En dag om hosten kommer præsten over at besøge mølleren, og der fik han at se, at de var så bagelige med høstarbejdet. Han talte da noget om det, og så siger mølleren: "Ja, De har også Niels, havde en haft sådan en karl!" "Ja, det er godt...
Der var en gammel byhjorde i Skejby, han var så meget tidig. Nu havde deher hjorder gjærne nogle lam, der gik ved flokken, som var deres egne, og de blev meget kjælle og afholdt af hjorden, for de gik omkring ved agerenderne og sådanne steder, som der var meget græs. Så en dag, han kommer hjem, siger han til hans kone: "Nu har vi det lam, nu vil a sælge...
Hjortshøjlund er en herregård, der ligger en halvanden fjerdingvej her fra Todbjærg. For mange år siden ejedes den af en baron Oersdorff', og han var bekjendt for hans dumheder. Gården ligger så smukt, og da han var nu kommen for at bese hans nye ejendom og står på en høj, siger han: "Er det nu mit, alt det jeg kan overse?" Folkene svarede ja. De tænkte...
Harboøre hørte i sin tid under Byssensten. Så var der en birkedommer der oppe, a véd ikke, hvor han boede, men han gik på jagt og skød en svane på Ferring fjord, som også kaldtes Lillefjorden. Men isen kunde ikke bære, og svanen blev på fjorden. Så frøs det så hårdt om natten, at min fader og hans broder bjærgede svanen om morgenen efter, knap efter at...
Når Tjele-Engen i Nørbegs kjær skulde slåes, kom der bud til Handesterne, at de skulde ud at slå den. Det gjør de den dag i dag, for de har nok kjøbt gårdene, men med den forpligtelse, at de skal slå den eng. Så kom der bud til Lindum og Bigum og kort sagt hele godset, at de skulde samle hoet og kjøre det hjem. Det var inddelt i 4 roder, og en rodemester...
Der var et år der var sådan en forfærdelig fodermangel. De tog sengehalmen og gav høvderne, og det gamle tag blev taget af udhusene, så der næsten ikke var et hus fjernt og nær, uden det var nagen. Stuehusene sparte de, så længe de kunde, for dog at have noget at hæle sig under. \rore forældre fortalte meget om det, og det var ligedan E. T. Kristensen:...
Kreaturerne fik jeddervol, nar de gik pa gammel, uopdyrket jord, hvor der groede vildt græs. Xar man begynder at sa rajgræs og kløver o. s. v., sa horer den sygdom op. Der er nogle gamle banker med egepurl ved Vorh. og derfor far deres kreaturer altid jeddervol. Det andet ár liavde en mand to kreaturer, som fik det. Skindet er løst og bliver tort og...
Dæ war en Goorman i Såltom, som di kålt Nils Juensen, han hå en stuer Går, mæn ålteng jik tebåg få ham, få han hå alitier såent en stuer Wånnhæld. Han war fææsted te Longår, å så trak han i hans pææn Klæer jæn Da å wild go dæråp å sæj sæ Gårren frå. Lissom han sto å wa farre, kam dær en Fenlap en, han wild ha Låw te å leg dær om Nætten. Så seer han te...
Der var en Stuepige på Gården, de kaldte Marie Truels ellers var hendes Navn da Marie Knudsen , og det var hendes Bestilling at lukke Vinduerne op og i. Så en Aften, hun kom op i Altanstuen og stod oppe på en Trappe for at lukke de ovre Vinduer, da kommer hun til at se tilbage, og så ser hun et pragtfuldt Lig stå henne på Gulvet. Hun blev jo sær ved...
En Pige vilde ikke gifte sig, hvor meget end hendes Forældre ønskede det, og da hun bestandig plagedes dermed, sagde hun til sidst, at hun vilde gifte sig, når der kom en Mand med grønne Øjne, grønt Skjæg og tre grønne Striber over Næsen, som friede til hende. Det mente hun var umuligt, og at hun så havde Ro. Der kom imidlertid en Frier, som så således...
Ligesom Landet og Skovene har Palnes og Valdemars Jagt, så å har og Hav og Fjord sine natlige Væsener, sine Fiskere og Skippere efter enhver Egns Lokalitet og Særegenhed. Nøgenmanden, Dødmanden, Natkrejleren, Skumstangeren, Tangfiskeren m. fl.; også kvindelige Væsener, såsom Dagmøen, Gravmøen o. s. v. træder her op som mystiske Personer, der, gode eller...
Der var en 0, som kaldtes Lille-Ø, der lå to store Gårde på. Den ene Mand var så uhyre rig, og den anden var fattig, han kunde ikke evne at have uden en stor Dreng i Sted for Karl. Så hændede det, te den fattige Mand hans Kone hun gjorde Barsel. Nu går Manden og klager sig til Drengen over dether, og han havde ingen Råd til at gjøre Barselgilde. »Det har...
