Det var i Torstedlund Skov, eller hvor det var, der var en Lindorm kommen ind i deres Sovekammer til Skovriderens. Vuggen stod på Gulvet, og der lå et lille Barn i den, og Jagthunden var også derinde. Så træffer Skovrideren at komme derind i det samme, og han ser Vuggen stå på den avet Kant og vende Bunden i Vejret, og tilmed ser han, Hunden er så bløje...
En Karl fra Lellinge var redet til Kjøge for sin Husbond. Da han red hjem om Aftenen silde, kom han forbi en Troldhøj, og han kunde se, der var helt oplyst der henne ved. I det han nu red forbi, kom der en lille grå Skabning ud, og den rakte ham et Bæger med Vin at drikke. Han tog også imod Bægeret, men hældte Vinen ned over Ryggen af Hesten, og så...
Når eu hest haver forfangen sig, skal man lade ham på begge bovårerue og strengårerne og strø rugmel derudi. Item: Der findes en åre udi hans højre øre benved tre fingersbredt fra det øverste på øret, samme åre skal mau skjære korsvis over, og gnid deu med salt; så snart som det bloder, bliver det bedre. Aliter: Tag tør hønsemog og malurt og kom på nogle...
Jeg led allerede som barn meget af tandpine. Så en sommer, det i lang tid havde været rent galt i stødemål, fandt jeg på en dag at ga ued til Ræv-Hans i Kastbjærg for at få læst over dem, om det ikke kunde hjælpe, det fortalte både den ene ogden anden, at de havde haft så ondt i deres tænder, men det var gået over, da de fik ham til at læse over dem. Jeg...
At jorstå, om et menneske, som er sygt, kan blive ved livet eller skal dø. Tag et stykke flæsk og gnid den syge dermed under sine fodsåler og giv en hund det at æde. Æder han det, så er det et tegn til, at han skal blive tilpas igjen, vil han det ikke æde, så er det et tegn til døden. Alit. Kvindemælk, som et drengebarn patter, og den syges vand, blande...
En pige fra Funder fik en sygen, at hun åd alt det kalk og ler, der var på en væg ude i deres fåresti. Hun holdt sig blot til én væg, og hun svandt aldeles hen og blev til en hel benrad. Man skjønnede da, at hun var forgjort, og søgte råd ved en klog mand i hunder. Han kommer så der op.« Ja, sådan og sådan er det. Her har været en kone for at tigge mælk,...
Min svoger, Svenske-Tomas, han havde en ko, der var bleven så heftig syg, og så vilde han have mig over at slå den op, for det brugte a i mine unge dage. Da han havde fodret og vandet den, da skåtede den og slog op omkring huset, men da den havde ædt sin gjævt, blev den syg. Så sad vi ved den snart bele natten, og så kom han i tanker om, at der var fejl...
Der har boet en jordemoder her i byen, hun kunde løbe på dammen som en hare og samtidig stå i hendes gang og klappe ikendes hænder æd den. Eu gnng kom en kone ind til hende, og de kom til at prange, hun skulde give hende tov for et forklæde. Lige pludselig smækker hun døren for hende, så hun kunde ikke komme ud igjen. Så gik jordemoderen hen og vilde...
da.etk.DS_07_0_00116
Der kom en gammel Nordmand til Kristen Blæres i Kras, det er ude på søndresiden af Nørlund skov. Han var skovfoged der, og konen hun siger Nordmanden nej, hun vilde ikke låne ham hus, der var så mange, der rendte omkring, én ud og en anden ind. Så måtte han gå ud i skoven igjen. Da fik manden ham at se, da han gik hjem, og spurgte ham så, hvad det var...
Peder Jakobsen i Slistrup han sagde en dag: »Det er skrækkeligt med de svin, der står der i mengen hver dag.« De var nemlig vante til at komme der ned til orne. Sà siger han igjen: »Nu skal I få løjer at se.« Dermed så fløj svinene sammen og sloges, te blod og skidt stod om dem. Så tager konen ordet og siger: »Berre Gud, er du sådan en mand, så vil a...
I krigens tid havde Hals Præst hans tilhold i Søgård i Slcøtrup, Børglum. Konen der havde været så meget svag, og så havde han kureret hende. Han kunne somme tider være der hele 8, 14 dage, lige som vejret var til. Manden var død, men i nabogården var der en mand, der var henne i krigen. En aften sidder han og ler så meget. Så siger enken: »Hvad ler du...
Jens Kusk boede på Engelsholm mark. Han plukkede alle de urter, han kurerede med hele året rundt, på st.-Hans aften. Han vidste altid, hvad folk sagde om ham. En gang kom en mand kjørende langt ude vester fra og skulde hjem. Så var han inde i Lille-Lime ved min bedstefader Niels Mikkelsen for at spørge vej, og fik ham med at vise sig til rette. Ved de nu...
I Hejls er der en gård, hvortil der hører en skov, som kaldes Arrebjærg. Den skov hørte oprindelig til en gård i nabobyen, Grønninghoved, men der var tvist om det imellem begge gårdene, og afgjørelsen skulde ske ved, at ejeren af Hejlsgården skulde sværge på det. Så tog han jord af sin egen skov i sine træsko og løv i sin hat, gik så ind i skoven og...
I det sekstende århundrede var de nær ved at blive slagne ihjel her omkring af Svenskerne, der var så næsten ingen tilbage. Der var 7 drenge fra Brande sogn, der rendte snart som vilde børn, deres forældre var slagne ihjel. Men så fik Svenskerne fat på de drenge, og da de ikke nænte at slå dem ihjel, tog de dem med dom. De mente vel, at de kunde have...
For en del år siden boede der i nærheden af Tisted en rig mand, som ejede tre kirker foruden en stor herregård. Han kom nu på de tanker, at det var unyttigt at have så mange kirker, da de godt kunde nøjes med to; de var lettere at vedligeholde end tre, og indtægterne kunde blive de samme. Han fik da lov til at nedbryde den ene. Af stenene vilde han danne...
Min fader har fortalt, at der en gang var to kjællinger, der trak af deres klæder og krøb gjennem en hestehud, de havde hængt op på en pind. De var frugtsommelige, og de var nøgne, og så blev deres fostre til varulve. Men de var jo mennesker det meste af tiden. Når de var ulve, så det første, de ramte på, det splittede de æd, ihvad fe det så var. En karl...
Sådan har de også fortalt om en mand fra Rold, dede han var i lag med de her ellekjællinger. Han lå i skoven og brændte kul, det var nu så meget skikken i forrige tider. Når de kjobte træer i skoven, så brændte de al tid toppen i kul og havde en hel del kulmiler at passe. Nu var denne her mand altså ude i skoven en nat at passe hans mile, og så kommer...
I min fødeby, Kjolby, er der et stort rundt bjærg, Vårbjcerg, og oppe på den højeste pynt er eu høj. Al det første om foråret, fårene kunde komme ud, da søgte vi fårehjorder op på det med fårene, det horte ellers til herregården, men lå for det meste udyrket. Så sad vi der oppe ved højen for at sidde lidt i læ, og da kunde det give sådanne skrald i...
Oppe på vore agre har ligget en høj, der hedder Skorhøj. Så lod min fader den grave ud og kjore af vejen. Der var en stor stue i, og min fader fortalte efter hans fader, at han havde set højen på pæle, og der var dands i den. Der lå en bitte skade ude på furerne, og den flytter han af vejen. Da han kommer der tilbage, lå pinden der igjen. Så kom han til...
Der var en kroerdatter, der døde. Så fik de fat i en sypige, der skulde hjælpe den afdødes søster at sy ligtøjct, det var nu skikken den gang. De sidder altså ved bordet og syer, og så falder det sypigen for munden: Tor du sidde ene her inde? For liget lå på strå i den samme stue. Ja, det turde hun godt, og så går sypigen ud, men datteren sidder og...
