Da kirken i Borbjærg ved Holstebro skulde bygges, fortælles der ligeledes, at alt det, der blev muret om dagen, blev revet ned om uatten, og her var det ingen mindre end den Slemme selv, der huserede. Man blev da enige om at slutte eu overenskomst med ham, hvis det lod sig gjøre. Jo, han var skikkelig nok at underhandle med, han vilde bare have den...
Da Højslev kirke skulde bygges, havde bygmestrene deres maes med det stykke arbejde ; ti hvad de byggede op om dagen, blev straks revet ned den følgende nat, så sten og tømmer næste morgen lå i én skuddermudder. Det var jo de underjordiske, der drev deres ufærd der, hvorfor de gode Høj slevboere også klogelig henvendte sig til dem for at få lov til at...
Langt ude på heden øst for Holstebro boede i oldtiden, sagde smed Henrik Moe, en led heks, der drev et slemt hus med de rejsende, som kom derind, for dem kom der endda nu og da nogle af, da hun havde lidt krohold. Hun havde da for skik at give dem gift i drikkevarerne, når hun troede, de havde penge hos sig. Så en dag kom der en meget fin herre ridende...
Mellem gårdene Særkjær og Gårdhøje i Måbjærg ligger en del høje, af hvilke den største hedder Barnhøj. Så omtrent en halvanden fjerdingvej mod vest ligger mellem andre høje en meget lang høj, der almindelig kaldes Lånngmæt (Lange-Mette); denne høj ligger i Alstrup, Navr sogn. Nu siger de gamle, at bjærgmændene i disse høje var meget gode venner, således...
Nord for Nørre-Kjærgård i Navr ved Holstebro ligger en høj, der hedder Gilleshøj. I denne høj var der mange bjærgfolk, og de gik undertiden ned til Kjærgård og tappede øl. Folkene i gården hørte dem nok pusle der inde, men ingen vovede at forstyrre dem. En aften, da det atter rumsterede ved øltønden. blev der pludselig råbt: "Hejj er død, Hejj erdød!" -...
I Mejlshøj, som ligger mellem Limgård og Hærup i Lime, boede i sin tid en bjærgmand, der var smed. Tit har Folk hørt hans hammerslag om natten, ja, undertiden dundrede han så stærkt løs, at folkene i Sinding vågnede op midt lom natten ved det, skjøndt der var en god agers længde der ned. M. Møller.
Der var en Gang en Bondemand, der var ualmindelig dygtig til sit Arbejde, og derfor var det en vanskelig Plads for nogen Karl, da Manden mente, at Karlen måtte kunne gjøre lige så meget, som han selv. Nu havde han uheldigvis et År fået en Karl, der var noget spinkel, hvorfor Arbejdet faldt denne dobbelt besværlig. Værst var det i Høsten, da Karlen jo...
Jens Brusgård var slem til at drikke. Han havde en dag været i Tisted og går hjem ad om aftenen noget tilkjort, så han kan ikke vinde hjem. Han går da ind i en gård, hvor han kjender manden, og heder om nattely. Der var desuden kommet en anden fremmed mand til gården, og de skulde så hegge ligge oppe i sengkammeret i én seng. Midt om natten skal Jens...
Iglegræs (soldug) gror i mosen, og når fårene æder det og vil æde det om efteråret, når der ellers er lidt græs, falde igler i leveren.
I Brorstrup kom der også børn til skole, som ikke kjendte bogstaver. Så kom der en dreng fra Mejlby. Han kunde nok huske a og b, e og k. Så vilde jeg prøve med a igjen. Nå, Niels, hvad er det?" Nej, Niels han kløede sig: A kan ikke huske det". Så råber jeg noget højt: A!" Du må sku ikke råbe så højt æd mig, du ræder mig hen!" C. Brøgger, Ravnkilde.
Morten Grimskjæg havde en hund, der lå ved hans fødder om natten. Hans kone hed Kristiane. De lå nede i Rese?i en gang i en lade, og så lavede hun en stor pandekage mens han var ude at fægte, og åd den selv alt sammen. Da han kom tilbage, kom de op at slås, og hun fik bank. Peder Christensen, Rottesgård.
Hans Dus i Nørup havde tjent skovrideren på Gjøddinggård. Pigen klagede sig en dag til ham over, at soen var død, og manden vilde blive gal, når han fik det at vide. Så tog Hans sig på, at han ikke skulde blive vred på hende for det, og han går ud og sætter den op med trynen ned i truget, som om den åd. Nu gik han ind og sagde, at den var syg....
Snoge æder jo tusser. Når de slæber af med dem, så tror folk, at de vil tvinge dem til at udruge deres æg. E. T. K.
Når én tager en hugorm og smider i en stor myrebo, kan den ikke lobe derfra. Myrerne stimler sammen om den og æder kjodet helt fra benet. Den rad kan bruges til én ting. Lars Nielsen.
Der var en mand i gamle dage, de kaldte SkjorpingSmeden, og han bildte en kone ind, at der var kommen en havtyr i land og havde ædt så mange tønder salt på Lundø. Han sagde også, at der var en stor skov ude på fjorden, og hun rendte og fortalte det runden omkring. Jens Begs enke, Sumlstrup.
Når de i et slag ikke fik kongen eller hovdingen funden og begravet, så kom der ravne og åd af ham, og disse ravne blev til Valravne, og den, der åd hans hjærte, den fik menneskeforstand og kunde gjøre ondt og forvende mennesker og havde overmenneskelig magt, og det var nogle skrækkelige dyr. Peder Johansen, Mos sø.
En karl tjente i Solbjcerg. Eu aften han gav hestene af loben, fandt han en hvedekage på bunden, men turde ikke tage den. Næste morgen kom ellekonen. Hun tog kagen og sagde: "Havde du ædt den, så havde du haft den!" og så var hun så vred, at hun kastede brysterne over sine skuldre, og det blev hun længe ved med.
En gang kom en bonde for sildig til hoveriarbejdet på herregården. Da spurgte herremanden, hvorfor han kom så silde. Jo, for jeg skulde have noget at spise forst, sagde bonden. A, sludder, sagde herremanden, en herremand spiser, en ladefoged får mad, men en bonde æder, din hund. Lars Frederiksen.
Efter at gjogen hen på sommeren har holdt op med at kukke, bliver den til en høg og æder først den lille fugl, der tidligere fulgte med den. Det næste år bliver den, så vidt jeg husker, til en glente, og så fremdeles, indtil den er bleven en falk. Nibe-egnen. N. Kr. Pedersen, Gr.
