En søndag morgen, da trolden i Grøntved sad og åd davre, hørte han en lyd, han ikke syntes om, skjød davretruget fra sig og kaldte på sin kone. "Hvad var det, der skramlede?" spurgte han hende. Hun svarede først ikke noget, men mente, at det havde været hesten i stalden, pigerne i stegerset eller børnene, der var ved at sidde op, for det gik aldrig helt...
Når man passerer stien, som fører fra Uglerup til Kidserup på Tusse Noer, kommer man over et indhegnet stykke jord, som kaldes Dalmose; der skal ikke være godt at komme over ved nattetid. Der fortælles, at man, hvis det var en mand, blev ganske vildfarende og fortumlet i hovedet, og hvis det var en kvinde, blev det for hende, som om hun gik og vadede i...
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
Lægger man æg under høns om fredagen, så bliver kyllingerne ædt af høgen. 1148 og 1149. J. B.
Nar farene æder iilgræs (iglegra^s), får de igler i leveren og dør af drejesyge. A. E. Jakobsen.
Æder en frugtsommelig fiskehoveder, så får barnet fiskens mund. J. b.
Når kattene river i træernes stamme, bliver det blæsevejr, Marie Povlsen.
Når én hikker, siges til ham: No mangle di dæj o stue stæje, hwå di mangle en koks te djæ hund å jæn te å go få bue få djæ swin.
Povl Madsen i Torstrup kjorte med potter, og hans kone fulgte altid med. Han havde berømmelse som en dygtig æder. Man fortalte, at ban i et logis næsten spiste alt det kjod, som konen, der ubetænkt satte fadet til ham, skulde have til sine høstfolk. L. Larsen, Tovstrup.
Kvæg, som haver ædt dugorme. Tag et nygjort hønseæg, en håndfuld salt, kom det i nodet med teragelse.
En træskomutte må man ikke kyle for koerne. for æder de den, kan den binde for kalven. Ovatrup.
Når hønen .galer, eller katten kradser på træ, eller når bunden æder græs, får vi blæst. C. L. Rasmusen.
Den, der æder ærter og bonner og såer af det slags i samme uge, ham kommer de ikke. j. B.
Den gang a sa ribetop, da var al min fodring ædt op, og den gang a sæ storkebenen di røø, da var all' mi' kreaturer Den . Kristen Kasmussen Egendal, Tern.
Til et bryllup her i Sig var der en kone fra Tirstrup, der tog et stykke kjod og rykkede i det med alle 5 fingre, "Der er jo både kniv og gaffel", sagde de andre. Ja, hun troede nok, at hendes 5 fingre var bedre end både kniv og gaffel, og så åd hun videre. Frederik og Niels Horsbøl, Torstrup.
Det tørste læs korn, der kjørtes ind om hosten, skulde læsses af stiltiende, for hvis man talte, åd rotter og mus det op. Joh. Pedersen, Neenah.
da.etk.DS_07_0_01254
Svenskerne snakker noget om bækhestene. De er hvide, og når de kan få dem beslået, så kan de beholde dem og få dem til at arbejde for sig, og de æder ikke noget. M. H. og J. B.
