Ved den sydlige kirkelåge til Kværndrup kirkegård lå i begyndelsen af dette århundrede Kristian Møllers hus. Når der om dagen havde været en eller anden begravet, kunde man der i huset om aftenen straks vide, om vedkommende havde levet redeligt, ti havde han (eller hun) ikke det, så kom han om aftenen og smækkede med kirkelågen, så man kunde høre det...
I slutningen af forrige århundrede døde i Frørup en gammel præst, Schurmann, og han blev efterfulgt af sin søn; men den gamle gik igjen og spøgede, så den unge måtte til at mane ham ned. Først bad han karlen hente sig en følgrime, og sagde så til ham, at han skulde vende sig om og tage den i hånden og trække bort med; men han måtte ikke se sig om. Ude i...
I Søren Holms gård i Alstrup går det ikke rigtig til. Når Morten Agerups, den forrige ejers, kone om aftenen skar mad til næste dag, såes undertiden en hvid skikkelse lydløst at bevæge sig om bordet, og når karlen om aftenen skulde fodre hestene, fik han stedse en kat i skuffen til den første hest, og der såes en hvid gasse i foderloen. *. pedersen. I...
På den vestlige side af Besser kirke omtrent en alen fra jorden er indmuret en tavle til minde om Christen Overgård. Han boede på Sejrø, og derfra gjorde han med sit eget skib og med mænd, som var ham tro, jagt på de engelske koffardiskibe i farvandet mellem Samsø, Refsnæs og Sejrø under den engelske krig i begyndelsen af dette århundrede og gjorde dem...
Det var i begyndelsen af dette århundrede, dabegvndte en gammel præst i Sundeved at præke rationalismen. Alle de gi. bonder var noget fortrydelige derover. Så nokkedes de allesammen en sondag morgen udenfor kirkegården, træder ham i mode og siger: »Hvad vil I præke i dag, fatter, den gi. lære eller den ny lære?« Præsten siger: »Ja, jeg har tænkt, ligesom...
da.etk.DS_04_0_01106
Der levede i begyndelsen af dette århundrede eu præst i Kragelund, som hed Michael Aboe, han havde ord for at kunne mere end hans fadervor. Han levede på samme tid som Præst-Jens i Gjødvad og Anders Vinther i Hvinningdal, så egnen nord for Silkeborg på den tid havde tre kloge mænd nær ved hinanden. En gang blev der en slibesten stjålen fra præsten. Da...
da.etk.DS_04_0_01085
I begyndelsen af forrige århundrede var en mand på Børglum Kloster, der hed Frederik Kjær. Han gik igjen, ior det han havde været så ugudelig. Så fik man bud efter præsten, der var skåren ud af sin moders side. Han kom en midnat og fik også Frederik Kjær i tale......Hvedebrød. De blev enige om, at den, der forst kom ned til Munkbro, sydvest for Børglum...
da.etk.DS_04_0_00585
I Kværndrup vænger, Kværndrup sogn, der hvor Filipgyden og Vængervejen stoder sammen, er der nord for Filipgyden og syd for Vængervejen en plet jord rimeligvis det højeste af marken som kaldes Tromskirke. Her på denne plet, fortæller man, skal der være begravet en del svenske krigsfolk, som af sognets folk blev slåede ihjel i en og samme nat til et...
da.etk.DS_04_0_00461
En skipper Sørensen fra Besser førte i begyndelsen af århundredet en jagt på c. 800 tdr. Under den engelske krig blev han med sit fartøj, der var ladet med munderingssager for den danske regjering, taget af en engelsk kaper og ført i engelsk fangenskab, men slap fri deraf, og førte så i to år et større engelsk fartøj, som han efter to års forløb løb fra...
da.etk.DS_04_0_00279
IDørup ligger en enstedgård, de kalder Krog, den skulde for en del have været omgroet med skov, og markerne kaldtes Østerskov og Vesterskov, skjøndt der nu aldrig er en busk. Deraf har den fået sit navn, at den lå inde i en skovkrog. Når der var noget på færde, så søgte rige folk derind for at være af vejen for fjenderne, og der er på marken fundet en...
Der har været skov ud over Darum enge og ud under havet. Inordvest herfor har ligget en lund, der kaldtes Fruerlund. Lidt nord for lå en anden lund, Nørlund, og a kan huske, at de sidste stubber blev ryddet op, det var svære egestubber. A har skåret egepiskeskafter der. Træerne i Fruerlund er ryddede i den sidste fjerdedel af forrige århundrede, og min...
For længe siden lå Ulfborg præstegård her nede i Dystrup by. Der i den præstegård skal en gang have været en præst, som var så slem til at drikke. Han og Kjærgårds-manden gik sammen og drak, og de satte dem på et dige her omme i byen og skiftede drikkevarerne ad, som de tik i Dystrup i et sted, hvor der den gang var noget krohold, og som ligger lige ved...
da.etk.DS_03_0_01606
Kjærgård i Ulfborg har vist før været en større gård, hvortil der en gang har hørt en vandmølle. For ikke ret længe siden har der været spor af denne. Men da må vandkraften have været stærkere, end den nu er. På en bjælke i kirken står der udhugget, at år 15 . . er jordet A . . . Vognsen fra Kjærgård, hvilket da også tyder på, at det var en større gård,...
De gamle egebjælker, der endnu ligger, skjøndt halvt fortærede, i Øster-Hornum kirkes tårn, skal være huggede i Egedalen, langt øst for kirken, og tæt øst for den lille by Hæsum. I begyndelsen af dette århundrede fandtes her endnu små egetræer og lidt senere purl omtrent til mands højde, medens der i fyrrerne næppe fandtes kviste, stærke nok til...
Ved Ørum kirke har været en kirkelade. Den blev stjålen bort, og de sidste rester forsvandt ved 1858, 59. Man ser spor af de gamle færdselsveje ned til Ørum fra alle sider. 1 laden hængte en lygte og brændte hver nat. Herremanden skulde levere brænde til arnestedet, som fandtes i den. De rejsende tog derind og logerede om natten, spiste maden af...
I dn gamle Ravndrup smeds gårde (gårdsplads) lå for mange år tilbage en meget stor sten, den var så stor som et lille hus i det, der sad ovenfor jorden, og så var der jo da også noget under jorden. I denne sten sad et aftryk af en meget stor hånd med alle dens fem fingre, der var trykket tydelig ind i stenen. Om denne sten fortælles, at den af en (altså...
En gammel mand i Kjøng, der døde for få år siden, fortalte, at da han var landsoldat i begyndelsen af århundredet, fik soldaterne kun 4 skilling om dagen, men så havde han i alt fald fri to hele dage om ugen. Frederik den sjette var ofte stræng med øvelserne. En dag drog de ud ved solopgang, og kom ikke hjem før efter midnat, udasede og våde, for det...
Først i det nittende århundrede boede en mand på den gård i Hage by, der nu er udflyttet og kaldes Hagelund, og han lavede penge i forening med manden på en anden gård. Det var lutter seddelpenge, og formerne til dem blev senere fundne i skorstensskjødet. Jomfru Busk skrev navnetrækket på sedlerne, ocr hun blev derfor straffet med at miste sin høj re...
Stegmann, der var præst her i Ulfborg i begyndelsen af århundredet, var ikke nogen rar mand. Han var især slem til at pine penge ud af bønderne, når han kunde. Sine ligtaler kunde han aldrig få godt nok betalt, men folk skulde altid pruttes med ham, og pengene vilde han have. inden han talte. For det meste fik han det, han vilde have, da han ellers i...
En skolelærer her i Orynderup, der hed Kræn Tållestrup, var ikke examineret. Han var her i begyndelsen af dette århundrede. Så døde han, og sognemændene mente, at det var synd at jage enken fra stedet. De kom sammen og talte om det, om hun kunde ikke få en til at bestyre embedet for sig og så blive der. Så var der en gammel en i sognet, der havde været...
da.etk.JAH_06_0_00617
