Da den stærke mand Niels Rode fra Kragelund lå ved de Horsens kyrasserer, skulde han en dag stille til parade, men på vejen til paradepladsen havde hans hest trådt i rendestenen med den ene fod. Han matte da hjem for at få hestens fod pudset og stille igjen om to timer. Da han anden gang kom til rendestenen, sprang han af hesten, tog den på nakken og bar...
En karl fra Kragelund, der hed Hans Lav, tog en dag, han var i Silkeborg, to tønder rug, én under hver arm og gik gjennem byen med. En anden gang kjørte han 200 mursten og 3 mennesker et godt stykke på én gang på en trillebor. J. Jensen, Refshalegård.
På Alling-Skovgård boede en gang en rigtig stejl herre, som vidt og bredt blev kaldt "den gale Per Fisker". Det traf sig en dag, at Per Fisker var ude at kjøre og mødte da en gammel kone. Han holdt og spurgte, om hun kjendte den gale Per Fisker. Nej, det gjorde hun da ikke. Om hun ikke vilde op at kjøre? Jo. det vilde hun da gjærne. Nu spurgte han igjen,...
Det var den gang her var ulve i landet, at der i Bækdalen i Engesvang by, Kragelund sogn, gik nogle får og græssede. Jeg husker nu ikke så lige, hvor mange der var, men så kommer der to ulve løbende gjennem dalen, snappede et får, tog hver i en ende, og rev det midt over og løb så videre alt hvad de kunde, hver med det halve af faret. Det skal nok være...
Drengen i en gård skulde om morgenen ride ud i skoven med æde til svinene, nemlig hvedeavner i en sæk. Da han kommer der ud, kan han ikke finde svinene, men så kom der en anden mands, og dem gav han ædet og red su hjem igjen. Da nu mutter hører det, viser hun drengen hans davre og tager den igjen og jager ham sa atter ud i skoven med en anden sæk...
Man fortæller spottende folgende: Ude i Gråmose, Torning sogn, tærsker man lyngen, før man giver kreaturerne den. da den ellers er for kraftig. Alle bymændene har kun én skjorte tilfælles, og når en af dem skal fra by, får han skjorten. Et forår meget tidlig lukkede en af bymændene hans kreaturer ud og sagde til dem i det samme: Ja, a kan intet græs se,...
I hver by havde man forhen en gammel hest, som hed byøget, det vår fælles for alle, og enhver havde lov til at bruge det. Når det så var blevet benyttet, blev det jaget hen på den fælles bymark, og der gik det, indtil sa en anden kom Og brugte det. J. Jensen, Refshalegard.
I Kragelund havde man for godt 40 år siden (183040) kun træredskaber, træplove, træskovle og grebe, træharver med trætænder. Manden eller karlen, som harvede, havde et bundt trætænder med sig i marken, så ban kunde sla en ny i harven, når en knækkedes, hvilket ikke så sjælden skete. Den første skovl med jærnblad, som kom til Kragelund, fik Anders N. ved...
Til skargilde her i Fastruplund får man grød, skargroden, men ikke risengrød. Der er en vippe af hver kornsort stukken ned i groden, bade rug-, byg-, havre- og hvede vippe samt en ærtestængel. Det. er altid de smukkeste exemplarer, man har kunnet finde. Når gjæsterne sa under tale og spog har betragtet dem lidt, tages de bort, og man nyder nu grøden,...
Her på egnen har man for en 5060 år tilbage haft den skik, at når folkene i hostens tid var ude at hoste boghvede, og det blev hen ved middagstid, gik konen hjem en halv time før de andre og tog så et par boghvedestubber med, tærskede dem, malede det på håndkværnen, en sådan fandtes i de fleste gårde og kogte så grød eller vælling, som var færdig,...
Jeg husker, at min Fader har fortalt, at den Gang han var Ungkarl, fik han sin ene Hånd skåret i Hakkelsekniven. Det var et stort, dybt Sår, og det vilde ikke læges; hver Gang Bindet løsnedes, så sprang Blodet ud af Såret. Så en Dag gik han om til Gilbækkonen for at klage sin Nød. Som et Vederlag for hendes Råd, havde han med sig et Rugbrød og et...
Anders Jørgen i Have, men især hans Kone kunde mange hemmelige Kunster og var nogle djævelske Folk. Den Gang Konen skulde dø, kunde hun ikke, men lå og gabede, og der kom sådan en Masse Lus på hende, ja, de var der så tykt som Støv. Tilsidst blev der gjort et Hul i Mønningen, og nu slap hun ud af det. Hun kom flere Gange i levende Live over hos min...
Gamle Adam på Refshale Mark havde skrevet et Kors med Kridt på hans Dør fra det ene Hjørne til det andet, og Stregerne var omtr. 1 Tomme brede. Da jeg spurgte ham, hvorfor han havde skrevet det, svarede han, at der en Aften havde været Trolde ved hans Dør, og han vilde ikke have dem ind i Stuen. Kragelund S., Hids H. Opt. af J. Jensen, Refshale.
Når en Zebedæisten lægges i Mælkekammeret, kan Mælken ikke forhegses. Opt. af J. Jensen, Refshale. Kragelund S., Hids H.
På et skrevet Blad, der fandtes hos afdøde Kristen Kristensen Sale, Kragelund Koloni han var født i Skanderup 1816 læstes følgende: Tre Gange at læse Voldborg Morgen, førend Solen opstår, et Stykke, for at Troldfolk ikke skal gjøre din Avling eller dine Kreaturer nogen Skade. Stands i din Port eller Gårdsled Voldborg Morgen, førend Solen opstår og...
Ka' Skomager i Kragelund fik Skyld for at kunne malke af en Gaffel eller en Strikkepind, som hun stak op i Loftet. Hun solgte nemlig Smør, endda hun ingen Køer havde. Opt. af J. Jensen, Refshale. Kragelund S., Hids H.
Margrete Skomager i Kragelund, der var en led Hegsekvind og blev nedmanet, hun kunde malke Mælk af en Strikkepind, når hun stak den op i Loftsbjælken. Hun havde også Cyprianus. Kragelund S., Hids H. Opt. af J. Jensen, Refshale.
En Gang var der kommen Ild i Sjørslev By, og da Vinden bar til, var der Udsigt til, at hele Byen vilde brænde. En gammel Kone der i Byen var syg og havde ligget i Sengen i mange År, men da hun hørte om Ilden, samlede hun hele sin Styrke, stod op og gik udenfor Huset og stillede Ilden, så at det meste af Byen reddedes. Sjørslev S., Lysgård H. Opt. af J....
Før Bølling Sø blev udtørret, blev der stanget en hel Del Ål i den om Vinteren. Anders Nebels Kone i Kragelund, Ma' Urgård hed hun, pissede på hendes Mands Lyster, førend han om Morgenen drog af Sted, og så kunde den stange alle de Ål, den kom for. Men intet Menneske måtte gå over Lysteret, for så vilde det gå dem ilde, og Folk, som var kjendt med det,...
En gammel Mand fra Kragelund siger: »I mine Bedsteforældres Tid var man meget bange for at være Uvenner med de kloge Mænd og Koner, da man frygtede, at de skulde gjøre Skade ved deres hemmelige Kunster. Jeg har hørt Tale om følgende: Præst-Jens fra Gjødvad, Hejlskovmanden i Egnen nord for Viborg, An' Stougård i Gjødvad, Gildbak-Konen i Kragelund. Opt. af...