De war jej gång i min faers faers fårfders ti, da tient en piig i Slustrup i Skiivom sown, hun war hællens frå e bette huws nier i Aste. De wa no såent om ætierowe. Dæj ghng hon kam wæjsten får Skjowthåldt, tendt hon : <Dæssom dær no endda ha waer nowwen å wor øeg hæær hænn i hien, så kuj a få rii hjæw<. De wåår så hælder endt swe lænng, forri hon...
Jæn gåwg stråånd dær en do hawwmand ve æ Vcecesteriiaw Hig uv får Huusby. Æ beborøerer i Huusby slu en kiist sarøel te ham å begrawer ham o æ kjæregor. Mæn han war alder så snor komen i æ jowr, får dæ blow saren en sanndknåg, te jæ?i ku hwærken si væj hælder stæjj. Så gik di te æ præst å spowwr om, huren di sku bær dæm ar, mæn han swåår å såi, te di sku...
Dær ær æn bestæmt do, te falkes howwder et kand sto fe/st, å de korner o, te Z7n han rier åp i æ skytjir mæ ålld hans to/ hunnd, å dæm ær dær søn æn forskrækelig renglen å raslen o, å dæfuer e ær, te æ howwder et kand sto %'st. Di sejer åse, te nér dær ær tow dår epo æn huws, dær kand læ sæ lok åp po æ udesii, så korner han dæærewd mæ alld hans hunnd, å...
Han bar tyet sig en ny klædning: anskaffet den' de æ så æsselt: forskrækkeligt; hun er så nil: om den, der er let at fornærme; vandslap: vandmand; æ flæsk æ galstre: om den ejendommelige lidt harske smag, flæsk bar, når det bliver gjemt længe-, Pe Nit: Ole Lukøje; kroogmand: en person, der opholder sig i vandet, og som man ræder børn med; Jakob Låjj: én,...
da.etk.JAT_06_0_01014
Skjå/d, slå et æ kow øwwer æ skjåZd, det or de to flade steder, der på koens bagpart til hver side går skrås ned fra rygbenet og bag ved hoften; sprood: det redskab på væven, som holder tojet ud til siderne, det har led i midten og er forsynet med en skyder; betteståww: lille stue til fremmede ved siden af dagligstuen, i modsætning til storstue (Le,...
Der var to gamle ungkarle i Nissum, der gik sammen, og de havde en husholderske. Så fik hun et barn, og Mikkel, den ene af karlene, skulde ned til provsten og mælde det. Men han var jo forlegen med at få det ærende forrettet ordentlig, og under vejs gik han ind til en mand, der havde været i lignende omstændighed, og sagde: Kan du ikke kjende mig et råd...
Remse om mændene i Gjerlev. Lavst Broløs han * haste betændt, Jens Frandsen han æ rask å gesvindt, Anders Lærke han hå så stakket nå fenger, Kræn Smæj han wårer it længer, Pe Venter æ en deppeteret mand, Jakkob han sætte niesen i land, Kræn Pæjeses Jænns han æ lang å smal. Smæjen han æ flywwgal, Søren Jonsen han æ bodde tyk å drøw, Jæns Baj han æ bodde...
De wa i 1830, da mæå jæw piig te tet ve Hans Petes i Bagoer1), a dæ en atemeåe kam en flak rakere dæte. Dæ wa en hiel hjol både me, kwone å bøen. De wa en slaw falk, dæ løwet å å flo hællmese, låd blektoiv å såen nued; di håd åse tie få å vil stææl. Wo m&h ba di om å fo låw te å leg i wå låå, å mi madmwe ba di om låw te å koog i wå skåsten, å da...
No s^e vi it ræt tit nowen åw di hæ kjæltririer. Ve jet law ku di kom en i en bøj i stue flåke, sommti en hal snes stoke po ]en goy, å så djæll di dæm å gik om i åll gooren, tow hæle tre; i føle. Di hal mjest ow å komm ve dæn ti, kåålfolken wa i marken om someren, få di vest gåt, kvennfålken wa rædd få dæm å ga dæm, hwa di vil ha, få å blyw åww mæ dæm....
Få manne hunder Oer sinn, får Lenndbjærre Goer i Øllgo håd fåt si Nawn, da kam dær så møj en hæslig Lenndwårm å låå sæ ronden om æ Goer å truet mæj å læg bowde dænd å hejele æ Ommæjn oø. I djær stower Betryk bløw æ Falk da kjæend dænd Rå, te di skuld foø en Tyr åp ve jænne soed Mjælk i trej Oer å så prøww á læ en tæj et åp mæ æ Utysk. De gjoor di åw. Æ...
Dær åp we Hjørring ær i Høw, di kalder Kloonhøw. I gammel Dåw bue dær en Dråg i dæj Høw, å dæj lo å ruuge øwer en stuer Kåbbertjiist mæ i swær stuer Skat i. Falk west nåk å å sæjj, dede Drågen hon wa dær, mæn dæ skul tøl Brøer te å ta Tjiisten frå hir, hællens wa dær een ku ta hir. Ændelig omsier wa dær så i Maj, dæ fæk tøl Sænner, å da di grue te, så...
Niere po Kowster, dær vo Ånds Nekolajsen hå bowet, dæær hå i gamle Dawwe væt Nesser, å Ånds Nekolajsen hade dom åsse i sen Ti. Han vå gowe Vænner mæ dom, mæn somme Tier, nå han fæk ed i Sende, så lukte han dom leegåt enj i e Skaw all samen, å nåen seer, dæ vå tre. Så vå han inj Gang blewe Yvænner mæ inj aen Manj, HænningGael, het han, å de Tenawn hade...
Dæ wa en piig å en kåel bie fræ Toreng, dæ sku ri ui en åwten mæ njæ baster åp i Kalbe hie; di sku go loos om næten, de wa jo skik i di tie. Da di gek så hjæ?« ijæn, så k?m di te et b<#st åpo Kielsgo mark. Så sæje kålen: <Læ wås ta de, vi ka kom åp å rii, så ka vi snååre kom hjærø.» De blow di så eenig am. No gek di jo mæ bjæsleren åpo årmen, di...
En gammel mand i Glud, der hed Morten, havde været kyrasser, og han havde en særegen måde at snakke på, jeg har tit moret mig over ham. Det var en stor svær mand, der holdt meget af at gå på jagt, men for resten var ret af den gamle skole. Hans nabo var saddelmager, og ham kom han tit sammen med. Så blev saddelmageren meget syg, og hans kone gik da om...
For 80, 90 år siden levede i Skjoldelev en gårdfæster J., der jævnlig lå i krig med Vorherre, fordi han ikke lod tilflyde ham så megen velsignelse, som han ønskede sig og syntes at have gjort sig fortjent til. En gang tog han et bavreneg, som han syntes var for kort vogset, i hånden og holdt op mod himlen, idet han udbrød: Tokker do, te de æ kuen å...
Det var midt i April 1889, at Ebbe Smed i Torstrup havde en ældre Datter, der døde, og da hun så skulde lægges i Kiste, vilde Faderen tage Ambolten og flytte den, for at der i Smedien, hvor Liget skulde stå, kunde blive bedre Plads. Ebbe Smed var på Aftægt den Gang, og i Lejligheden var der ikke Plads til Kisten. En Ambolt er jo ikke så let, og han var...
I Engesvang levede en gang en kone, som folk kaldte Mette Kovdrup. Hun var en rigtig skrap kjælling og søgte klammeri med enhver, hun kunde komme af sted med. Hun var næsten rasende, bandte, skjændte og vilde endog gjøre ondt, når hun så sit snit der til. Folk søgte derfor at undgå hende; men det var næsten en umulighed, ti når hun ikke kunde på andre...
I Nørheden i Funder sogn ligger der en stor høj, kaldet Bjcirghøj. I den blev der for vel et halvt hundrede år siden gravet et dybt hul, for om muligt at finde oldsager, men uden resultat. Rode-Kristian, der ejede højen, og således gravede i den, havde ved siden af en ager kartofler, som stod i fuld grode. Eu morgen blev han meget forbavset ved at se en...
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
