Anders Ankersen i Stenholt fortæller, at der for 70 år siden var langt mere vildt end nu. Der var i Kragelund sogn kun to jægere af betydning, nemlig ham selv og Søren Andersen i Engesvang. Den første gang jeg var på jagt sammen med min farbroder Niels Andersen i Engesvang, tænkte jeg, det var en farlig karl til at skyde. Vi rejste femten harer, men fik...
Kragelund-Funder-Engesvang sognes kommuneregnskah, der nu udgjør en sum af over 20,000 kr., var i slutningen af tyrrerne opfort på et halvt ark papir og underskrevet af sogneforstanderskabet. Det var nemt at hitte ud af, da der hverken var indtægter eller udgifter. J. Jensen, Kefsbale.
En gårdmandssøn fra Skygge fortæller, at hans fader hvert efterår trak til Knudstrup marked med en ko eller stud, som han solgte og fik femten rigsdaler for. Disse penge blotlagt i en hærredspose ned i fodenden af sengen, og de skulde så slå til til udgifterne et helt år. Når manden så i årets lob havde brug for penge, måtte lærredsposen frem. En...
To piger fra Vinderslev sad en hellig tre kongers nat ved midnatstid og sang visen til de hellig tre konger for at få deres tilkommende mand at se. Det skete også. Den ene af pigerne så hendes mand med en pibe i munden, og samme pibe gjenkjendte hun, da hun mødte ham forste gang. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_04_0_00288
En flue i jul kaldes juleflue, og for hver sådan flue man kan finde, skal man få hundrede daler i det kommende år. J. Jensen, Refshale.
Min bedstefader har fortalt, at når der holdtes gjæstebud her på egnen, var det altid skik, at enhver medbragte ske og kniv, som han havde i lommen og efter måltidet atter puttede i den. J. Jensen, Refshalegård.
Ved gjæstebud og gilder opvartedes enhver med en kovring, en lille rund kage, der blev skåren over som to tvebakker og blev spist uden nogen slags pålæg. Men de var også lavede af gode sager. Enhver havde sin ske, kniv og gaffel i lommen. Ved kartegilder (og andre gilder) opvartedes gjterne med risengrød eller bygsuppe. Efter at man havde spist, samledes...
Det er kun 31 år siden det sidste dobbelgilde holdtes her i sognet. Når en mand havde mistet et kreatur, samledes venner og slægtninge hos ham og skillingede sammen for at give ham en skadeserstatning. Skårgilde holdtes efter hosten, og der beværtedes med risengrød, hvori var stukket et aks af hver kornart, man havde indhostet. J. Jensen, Refshale.
En mand havde været gift i fjorten dage, og da kom han til præsten for at ville skilles ved konen. Da han kom ind i præstegården, kom præstens store hund farende imod ham og gjoede forskrækkelig. Så siger manden: Ja, véd du hvad, min faersen, havde du været gift i fjorten dage, da havde du ikke været så knævvermundet. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_03_0_01796
Refshale bestod i 1799 af to halvgårde. Den ene ejedes af Anders Vie og bestod af 200 tdr. land. Han kunde dog næppe få foden ud af ejendommen, og om forsommeren, når kartonerne stod med deres saftige grønne top, blev denne af hans kone tilberedt som kål og brugt til menneskeføde. Konen gik for resten omkring og spåede folk mod et lille vederlag af uld,...
Når ravnene flyver ud over landet om vinteren, betyder det sne, om sommeren regn; og flyver de på denne tid højt, får man torden. J. Jensen, Ref skåle.
da.etk.JAT_03_0_01334
Min bedstemoder fortæller, at hun, mens hun tjente i Grå, iik fjorten rigsdaler i hin. Desuden fik hun ekstra fire rdl., fordi hun forstod sig på at brænde brændevin. .). j., Refsh.
Den, der kan tage en flip af en bruds brudeslør, uden at hun mærker det, bliver den forste, som igjen bliver gift. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_03_0_00593
Per Moselunds kone i Moselund gård fik i arvepart fire mark og ti synåle. Det klarede jeg mig godt med, sagdo hun senere til sine døtre. J. Jensen, Refsh.
Der var forhen ikke ret mange penge ude i Vesteregnen, og når en pige blev gift, var det sjælden rede penge, hun fik i medgift, men en hest, et par køer eller stude o. s. v. En karl gik en dag hen til hans kjærestes fader for at tale med ham om det forestående giftermål. De gik omkring og beså kreaturerne og blev næsten også enige om medgiften. Men...
Gårde i Vesteregnen, som for hundrede år siden kun kunde holde en fire kreaturer, har nu tolv heste og 30 40 fækreaturer. En mand, der er født i en by nær ved Herning, fortæller, at han tjente på en gård der, hvor han om vinteren stod i laden den halve dag og tarsk, og om eftermiddagen kom ind at strikke strømper. Hele gårdens folk sad da og bandt til...
Når Adam havde været til mølle og fået malet tre eller fire skpr. rug, blev alt melet kogt som en vælling. Det hele blev kogt på éu gang og slået i et kar og spistes så efterhånden, så det sidste blev bre uger gammel. Den ret kaldtes slundringer og har sikkert ikke været meget appetitligt. J. Jensen, Refshale.
Da jeg tjente ude hos gårdejer Kristian Mølle i Kragelund, fik vi hver morgen til vor davre en morgensnaps. Der var i glasset en halv pægl, og enhver måtte drikke ud. Det kneb lidt for mandens fader, den gamle Kristen Mølle, som var pii aftægt, men det måtte her ned, der hjalp ingen gåen uden om. Sudan har min fader fortalt. O. C. Jensen. J. Jonsen,...
Anders Holdgård kjøbte en parcel af Stenholt gård og byggede gården, der nu ejes af hans søn Kristen Holdgård. Der kom den gang mange mennesker der ude fra vester-egnen, endog langt borte fra, for at kjøbe træ i Stenholt krat. Nogen tid efter at Anders havde fået gården bygget, var han en dag tagen til kjøbstad (Viborg eller Randers). En sådan rejse tog...
Vi kjendte forhen slet ikke til en kaffekværn, for vi havde en rund sten, og med den knuste vi kaffebønnerne på kakkelovnen. Jeg husker også, at moder tog min faders gamle skråer og tørrede og knuste dem på kakkelen, og så brugte hun det pulver til snus. Vi havde også en lille håndkværn hjemme, der var dannet af to små møllesten. En gang havde vi været...
