Dæ va tow Mænd, dæn jænn va fatte å dænd anden va rig. Mæn så skæjj et, te dænd fatte blew rig, å dænd rig blew fatte. Så døø di bægge tow, å no klæmt et o å spøøg o di hiir falkes marker om æ nætt. Endele tow en Kåel Mued te sæ å gik dæhæn. Da rænd dænd riig åp å nier å råvt: »Sæt rejte Skjæl, sæt hier, sæt dæær!« å dænd anden swåår: »Æ Skjæl æ sat, som...
Uur o æ Væsterkandt leger dær en gamel gå er, dæ hejer Trøjbure. Dænd æ bygt a Daniel å Peder Randsåw. Law dæn jænn haj loj e gronvåld, så vå sin pææng åp, å så tåw dæn-an ve. De vå P. R., dæ fæk e slåt åpbygt, å de vår et køen slåt, mæ fiir tårn, dæ vå tåt mæ kaver. Så korner æ kong øwer å vild se-et, mæn law han så di fiir tårn, så såj han te P. R.:...
En Kone vilde gå til Kirke, og så sagde hun til Karlen, han skulde være kjøn til at passe på Barnet, så skulde han få Lat til en Skjorte. Hun gik så, men Tiden blev ham for lang at sidde der inde ved Barnet, og så går han ud i Kjøkkenet en Tur at lave sig en Tår Kaffe. Denher Dreng, han skulde passe, han var nu en gammel én, og han havde aldrig fået lært...
Gårdmand Mads Madsen i Floos fortæller, at før han fik gården, var der tit spøgeri og hekseri, kreaturerne døde, og manden, Hans Rasmussen Hellig, måtte derfor have hud efter eu heksemester, som hed Karesmeden, flan horede nogle huller i pandetræet over dørene og i nogle bjælker inde i stalden. I disse huller blev der lagt nogle hylstre af rødt læder, og...
Mi mues ålldfa han wa fræ Væng, å han hå fåtå/d, te dænd gang han wa en stue knæjt, da tendt dær en kåel te hans fåes, å han wa komen :å tiele åp jæ" muen å gån ujen få poten. Så so han ]æn, dæ kom kyerend mæ et grome stue læs gjasel, de wa så stue, te han haj ålde sit sJen et læs få. No wa dænd kJel alldti så rask po et, å så søø han: "Go muen, Fåånden!...
Dæ wår en kael i Balom, han wå komen te å slå en mawdijæl, mænmæ vile håj han no æt gø^'eret. Han blæw ilivæl dømt te døø, å de blæw hansmoer gråww sæle æwer. Sågek hon te kongen å klawet hend nø, å båj hamsåmendele om, te hend søn måt blyw fri. De låwet kongen hend åse, mæn o dæwd betewgels te hon skuld slå en fæn veer, fra æ soel ståj åp å te dænd gek...
Æ bete kon noueren få gåri Mosbak i Øste-Brøjsle ær/ær i høw, di kalde Galebaki, å dize bløw tywen hongen å aje skit falk, næe di sku å-mæ lywe; å ne?e di så ha hongen dær en ti, så bløw di put nier i e hwål æ bete kon søjen å osten får i ej lawwning, di kalde Dammhåål. SJen omtrændt fæm hujer ål noueren å osten få dehæer Galebak dæe leger åse i høw, wi...
Dænd gang dæ skuld bøgges en kjærk i Torop soivn, så war ed et mennengen fræ begjøndelsen o, te dænd skuld å wot bøgged dææ, hwå dænd no ær. Di wa we å begjønnd å bøg åpá en æd ååndt stæj, hwå de no war dær æ måski engen, dæ wed de no, men nåk ær ed, dææ ku di engen kjærk fo bøged, få de faldt n/er om nætten, de dæ bløw bøgged åp om dawen. Så west di...
817 Dær vår enn gann enn niann åå re frå Sttet (Stege) yw a låunvæenu a Klendenn tæ. Då ha' såå kam tæ Østre høw, såå såå ha', a høwenn sto påå fire pæle, åá a dær vå' såå månne åå dånnse dær enne. Der kåm såå åsse enn lelle mann yw te ham mæ et bæer i nævenn åå sporde ham a, åni ha'ttc velle dregge en lille tåår vin. Ha' tåw åsse bæere å lo, lessåm ha'...
IVaw mæ å mi søster Maren vi wa hjæmm å wa hjørrer. da sku vi jæn da//; øwex te Towelund mæ gjæslenger, fa dæær sku vi hå-em te haldt øwer. Som vi gjæk no all'dbæst å kam åp o Towelund bangk, så støj dæær næ kali tjoer, å dæær %ow vi, te dæ lo en monndharp ve jæw å æ tøjjrstagger. Så såå Maren lisse stell te-mæ: Stine, læ wås ha dænd, mæn tæj dw-en. De...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
Jens Tværmose fortæller: De wa je gang, mæ å mi ku en Kjæstine vi war und å feesk. Så håd vi liig feesket æ hiel næt å håd ingen tang fanget. Så så a liig te Kjæstrå: Hald æ bios let hywer åp. Så hårdt hun en så køt, te hon swæj bode mi hoer å mi skjæA; iW. Så fanged vi en oel så stotør, te en væjei liig sæjs pteend å syw fjærringspttend. å dænd wa så...
Efter de gamle sloges Anholterne tit og lovede hverandre solen til månen (en trusel). En gang sloges et selskab på havet i en sydost-storm. Da de kom i land. tog en mand sit tøj og bad farvel, idet han sagde, at hans fødder skulde ikke mere træde i båden. Han gik hjem, byggede en anden båd og fik sig et nyt selskab i stand. Der var og to mænd, den ene...
Min oldefader holdt meget af at gå på jagt, og ligeså gjorde en af hans venner, der hed Søren. De havde så en aften været henne efter brokken, og da de kommer tilbage til gården, ser de, der står et lys og brænder inde i Sørens abildhave. Søren han vilde, de skulde følges ad derind til det, men min oldefader han sagde nej, han vilde ikke gå efter det....
Det var, mens Pastor Buhmann var præst i Voldum og Rude, da tog han al tid ind til min bedstefaders ved Rude kirke og lagde hans tøj, og der kom så en dag en mand og en kone ind. Så siger konen der i stedet til den fremmede kone: "Hur vel du hæn i daw?" "Yi vel ha wå bette dræng i kjærk". "Hwæm ska så bæær ham?" "De vild a sjæl, lelle Dårret". ...
En gammel kone i Skals fortæller følgende: Dææ hur a boiver, hå Villekåid lå, får en bløw flot uà. Æ kowen i dænd goer wa da så mø; en grem bællmæs. Hon hjæt Ma Villoms, å hende mand kaldt di Knud Rosen. Så war et en ånic, djæ dæfer å mi faster gik ne;er i æ ænng får å sammel høje, å æ mand å æ sønner war åsse mæj. Da so di nak, te dæ ræænd en lam håår å...
Kræn Skadhcdc i Bøvling fortæller følgende: Pastcr Fowlcdc såå en aivtente mi ålldfåer, dæ wa kusk ve ham, te han skuld go åp i æ kjærk å he/jdt en bog, dæ lo o æ å/dtcr. Mæn han måt ved, te han ct snaked te nåwer, så håj han er nøj å væ væd får. Nå, mi ålldfåer gor så åp i æ kjærk, å da han korner dæær end, ær en fu/d a mendesker, å dæ stoer \æn ve æ...
Hænve søten hunder boi dær i Kåpshåldt en riig hooskrææmer, dæ hit Nels Jakobsen. Riig va ban, få han å hanstoo broer di skængket et åldterklææ te Løjem kirrk. Jæt ganng law han vår te Kiiler ommslaw, da drømmt han dæær tree næter i træk, te hans kuen jæmm i Kåpshåldt vår møje plawet a tyww. Så ræjst han jæmm, å de viist sæ, te va han haj drømt vå regte....
Sant-Sååren han sku væ føj i Fælind, de æ hie i sognet. Hans fåe han wa en buundmarød, å så gik han å plåwet, å drængen gik abåg æte fderen å snaket omm å vild væ præjst. Så såå hans f«e : »Ja lisålet ka do blyw præjst, som mi kjæpdæwd ka bæ jeegeblåå te muen få de war en jeegekjæp, han drøw o hæjstenmæj å så stak han dænd i joeren. Mæn om muenen,...
Dæ wa tow feskere, dæn jænn han bower hæær i Ætbølle, å dæn-åån han bar e hus kp we Nø/moll po Saleng, å di lo hær udenfå Trcennd å feske fløuder, å så so di e hys, dæ kam fræ wæjster imælld Ly«? å Far, å di so, de stræbe sæ bwer imoued de oste land å skræj end te dæ?id dal, dæ kaldes Lånngdål, de ær imæld Æibøle å Træund. Mæn enden de kam end i dale, så...
