En Karl og en Pige havde forsvoret sig til hinanden. Så blev han indkaldt, kom i Krig og måtte med langt bort i fremmed Land og store Slag. Pigen blev imens ved at tjene på samme Gård, hvor de var bleven kjendte. Han skrev ikke, og i lang Tid havde hun ikke hort noget fra ham. Så en Aften, de sidder inde i Stuen, hører de et stærkt Bulder på Porten og...
Et Par Kjærestefolk havde lovet hinanden Troskab både i Liv og Død, så når den første døde, skulde denne hente den levende. Han faldt og blev skudt i Krigen i fremmed Land, men uden hendes Vidende. Så en Aften sent, som de havde slagtet og haft travlt hele Dagen i Kjøkkenet, bankede han på Bagdøren og bød Godaften og sagde: »Vil du følge med, som du har...
Når et lig har øjnene åbne, vil det snart have én efter sig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01545
Hos en mand i Galten, der hed Per Låd, var det også galt i stalden. Men det var mest sådan til højtid. Der var en dør, som de aldrig måtte have lukket, når den var åben, kom det ikke længere end til stalden, men var den lukket, kom det ind til dem. martinus nielsen, ajt.
Man má ikke flytte i en ny tjeneste, mens kokken er på møddingen, d. v. s. før hønsene flyver til hjalds.
Prøver man en brudekrands på sit hoved, skal man aldrig få den på selv for alvor. Skovr. Mads Holdt, Påbøl.
Får vi skidt i øjet, skal vi tage os til enden tre gange og samtidig kikke imellem benene. p. Jensen.
Har én fået snavs i sit øje, skal han pudse sin næse tre gange med fingrene, og hver gang spytte, så går det ud af Øjet. Lars Frederiksen.
Når man hænger en ni-ærtebælg uåbnet op over den almindelige indgangsdør og så lægger mærke til den første, der kommer ind ad døren, skal ens tilkommende mand eller kone have samme fornavn. Man må godt bag efter åbne ærtebælgen. F. Wennerwald.
Morten Johansen i Smørum-ovre har en datter, om hvem man har sagt, at hun er en heks. Man skal derfor vogte sig for at tale om hende under åben himmel, ti da kan hun hore det, hvor langt hun end er borte. Men gjør man det under stråtag, så kan hun ikke hore det. V. Boye.
Porten i Odder præstegård er aldrig lukket og kan ikke være det for spøgeri. Der er et led, som bliver lukket, men porten står åben. Præsten, la Cour hed han, og så kapellanen, de vilde prøve at undersøge det spøgeri en nat, men præsten blev syg og måtte gå ind, og kapellanen blev søvnig, og så opdagede de intet. jørgen sørensen, botrup mølle, tiset.
Kræn Skavns datter kunde ikke ligge tort. He var elendige over det, og så fik de det råd, at de skulde lægge pigen i en åben grav oppe på kirkegården og lade hende ligge der lidt. Vinkel. E. T. K.
Der har været stor skov ved Falle i Finderup, men det blev stjålet væk lidt efter lidt. Først var der stor skov, siden blev det mere åbent, og til sidst gik det helt væk. I min drengetid var der hul ved hul i jorden, hvor træerne havde stået, og rødderne var da rådnede væk. peder navntoft, gammelstrup.
I Norre-Skovby, Vedsted, det yderste sted, når man går til Hoptrup, der står lovinduet al tid åbent, og deraf har Nis Pug sin ind- og udgang; han har været der, så længe nogen kan huske. Nik. Christensen.
Kognor det om søndagen, så længe alterbogen i kirken er åben. vil dot regne den ganske uge igjennem. .r. B.
A har set et hus med åben skorsten, det lå oven for As. Der var jo en skorstensstue, men så var ildstedet ikke anderledes, end at der var et hul i loftet, hvor rogen drev ud af, når den ikke kunde forrummes i stuen længere. Movst Jensen, Vinkel.
da.etk.JAH_03_0_00019
I Vrenderup, Fåborg sogn, var jeg som barn og så en stor åben skorsten. Der var så røget og tilsodet overalt i stuen, og der spiste man og opholdt sig og sov og vuggede børnene. Konen gik om aftenen (eller morgenen) og så ved lysepinde, men de havde også en tranlampe med sivvæge. Maren Kierkemann, Hemmet mølle.
Om morgenen skulde vi op før dag og ud efter ogene, og så gik vi og rystede med havre ad dem. For de kom ikke ind, før til jul. Men sa kunde de også komme med en ryg sa bred, for der var græs nok til dem. Når det var åbent vejr, og de kunde ga omkring ved skoven, kunde de sagt bjærge dem. Nu er det ikke sådan, nu lever de af havre ug er ikke nær sá godt...
I Hjortlund præstegård var der en dør mellem stalden og laden, som aldrig kunde lukkes, og prøvede man på det, skulde den altid stå åben om morgenen, den kunde kort sagt aldrig lade sig lukke. De mente, at der var begravet et lig der ude i stalden. En gang der skulde foretages en udvidelse af stalden, kom forpagteren og vilde have tilladelse til at grave...
da.etk.DS_05_0_01862
