Morten Johansen i Smørum-ovre har en datter, om hvem man har sagt, at hun er en heks. Man skal derfor vogte sig for at tale om hende under åben himmel, ti da kan hun hore det, hvor langt hun end er borte. Men gjør man det under stråtag, så kan hun ikke hore det. V. Boye.
Den, som sover under åben himmel i måneskin, bliver blind. H. V. R.
Når brud eller brudgom på vejen fra eller til kirken ser sig tilbage, skal kim eller han do. Den, der ser sig tilbage, skal leve længst og blive gift igjen. F. L. Gr.
Guldbruden er en væsel, som er meget hyppig i Vigsnces, hvor den antages for at være giftig. En gang, fortæller de, var der en kone, der havde ladet sin ovn stå åben om natten, og da huu næste dag skulde bage i den, foer der en stor guldbrud ud af ovnen og op på konen, spyede forgift på hende og bed hende, så hun døde tre dage efter. F. L. Grundtvig.
Der boede en trold i Pigshøj ved Torøhus. Han var ellers bekjendt af mange. En gang mødte en skipper ham i åben sø, hvor trolden kom sejlende i en støvle. Han fortalte da sømanden, at nu var folk blevne så kloge på Fyen, at de slog kors for al ting, så troldene kunde intet få at leve af. Han agtede sig derfor til Norge, hvor han ikke troede, folk var så...
I en lille by i Fårevejle sogn har der været en lille herregård, og der boede en jomfru, som hed Rise, hvoraf byen har fået navn. Hun fattede en gang den beslutning at bygge en kirke ved herregården. Der blev da også begyndt, men det blev revet ned o. s. v. Det blev da bestemt, at stalddøren skulde spændes på den vrinske hest, og hvor han så tabte den,...
Kong Valdemar jager ved Ledoje. En gårdmand dér må holde sine porte åbne for ham. En aften, da han vilde stjæle nogle tækkekjæppe ved Jonstrup, hørte han stærkt hundeglam. Først troede han, at det var sognefogdens støvere, men pludselig sværmede omkring ham en mæugde spættede hunde, hvis ojne hang langt ud af hovedet ned til snuden, og straks så han en...
Det berettes, at Valdemar Atterdag under navn ?f Fyenshovedmanden gjorde jagtrejser gjennem det nordlige Fyen. Han tog igjennem en gård i Egense på Hindshoh.i, hvor der var to porte lige over for hinanden, og på den tid, da folkene ventede ham, lod de portene stå åbne. Da han kom igjennem den allernordligste by, Nordskov, på rejsen til Fyenshoved, var...
I Hollænderbyen bor en rig Amager, så vidt huskes, hedder han Kreeli Sybrandt. Rigdommen er han kommen således til. Han havde tit bedt en skomager i K. om at besøge sig, men det blev bestandig udsat. En dag træffer han ham på gaden, og nu blev de enige om, at skomageren skulde følge med ham hjem, han lod blot sin kone vide det. Om natten skulde han ligge...
Når et lig har øjnene åbne, vil det snart have én efter sig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01545
Hos en mand i Galten, der hed Per Låd, var det også galt i stalden. Men det var mest sådan til højtid. Der var en dør, som de aldrig måtte have lukket, når den var åben, kom det ikke længere end til stalden, men var den lukket, kom det ind til dem. martinus nielsen, ajt.
Norden for Hbjby kirke ligger en lille sø, og på dens bred lå fordum et slot, som blev beboet af to nonner. To brødre, begge unge karle, var så umenneskelige, at de en aftenstund sejlede over søen, brød ind til de to nonner og voldtog dem. Herover blev de så forbitrede, at de svor at hævne sig, og besluttede at gjøre det i kirken en hojtidsdag. Da de...
Man má ikke flytte i en ny tjeneste, mens kokken er på møddingen, d. v. s. før hønsene flyver til hjalds.
Prøver man en brudekrands på sit hoved, skal man aldrig få den på selv for alvor. Skovr. Mads Holdt, Påbøl.
Får vi skidt i øjet, skal vi tage os til enden tre gange og samtidig kikke imellem benene. p. Jensen.
Har én fået snavs i sit øje, skal han pudse sin næse tre gange med fingrene, og hver gang spytte, så går det ud af Øjet. Lars Frederiksen.
Når man hænger en ni-ærtebælg uåbnet op over den almindelige indgangsdør og så lægger mærke til den første, der kommer ind ad døren, skal ens tilkommende mand eller kone have samme fornavn. Man må godt bag efter åbne ærtebælgen. F. Wennerwald.
Porten i Odder præstegård er aldrig lukket og kan ikke være det for spøgeri. Der er et led, som bliver lukket, men porten står åben. Præsten, la Cour hed han, og så kapellanen, de vilde prøve at undersøge det spøgeri en nat, men præsten blev syg og måtte gå ind, og kapellanen blev søvnig, og så opdagede de intet. jørgen sørensen, botrup mølle, tiset.
