Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en Herremand på Egebjerg, der slog Præsten i Ugilt ihjel. Johanne Marie Kristensdatter, Ugilt. Ugilt S., Vennebjærg H.
da.etk.DSnr_04_0_00424
Der skal en være indemuret i Børglum Kloster. Børglum S., Børglum H. Johanne Marie Kristensdatter, Ugilt.
da.etk.DSnr_04_0_00379
Lige før min Bedstemoder døde, da sad vi der inde om Aftenen, og så sprang Kjøkkendøren op. Vi lukkede den igjen, men den sprang atter op, og sådan gik det tre Gange. Så lukkede vi igjen, Og da kunde den nok være lukket. Johanne Marie Kristensdatter, Ugilt.
da.etk.DSnr_02_H_00326
Et Sted var der en Gårdbo, der gik og røgtede nogle Køer, det var i Vester-Borup i Ingstrup. Så skulde de hver Aften have Sødegrød med Smør i......De havde to røde Køer, og der vred Gårdboen Halsen om på den ene af dem......Nu vidste han, hvor der stod én lige sådan, for det skulde jo være samlødt Køer, og tog den og satte i Steden. Men han havde nær...
Der var nogle Ellefolk i en Høj østen for Tisse By, de forbyttede Børn for en Mand i Tisse, de kaldte Krååb-Thomas. En Gang, Konen var ikke hjemme, blev hendes lille Dreng forbyt. Da hun kommer hjem, ser hun nok, at Barnet i Vuggen er ligesom hendes, men det er så sært og underligt, og hun kunde ikke forstå, hvordan det kunde have sig. Hun havde nok hørt...
I Hjortshøj sønden for Guldager var der Bjærgfolk. Der var en Pige i Guldager, de kaldte Bitte-Maren, hun var ikke større end en Pige på 10 År og var endda 40 År og tjente min Moder som Barnepige. Hun fik en Aften Lov at gå hjem til Povlstrup, der ligger sønden for denher Høj. Det var lyst Måneskin, og hendes Gang gik forbi Hjortshøj. Da kunde hun se,...
Det var i den Tid, de brand Brændevin. Så hændte det sig i en Gård i Kjællrup i Ingstrup Sogn, der var en bitte Dværg, der vilde ligge lige ved Kjedelmunden. Pigerne ragte ham af Vejen og vilde ikke have ham der, men han vilde nu være der. Han snakkede ikke noget og svarede dem aldrig, i hvor meget de snakkede til ham. Så var det en Dag, Manden kom fra...
En Mand, det bæres mig for, han skulde være fra Kjætrup i Ingstrup, han kjørte til Løkken, og så kom han omkring en Høj, hvor de smedede inde. Så råber han og siger til dem, de kunde vel smede ham et Langjærn, til han kom igjen. Da han kom tilbage og lige for Højen, kom de rendende hen til ham med et Stykke rødt Jærn, og han bliver forskrækket og giver...
Min søn Søren var kun 6 år, eg så var han så lysten efter brændevin og tiggede og græd for det. Så var a henne at snakke med Jakob Høj om det, der boede lidt fra vort i Højhuset i Jerslev. Så var hai. der at læse over ham for det. Han havde også den kolde og blev sådan rystet af den. Så skrev Jakob Høj noget på en seddel, og den blev syet ind i en klud...
Oppe i Tisfed ved en kjøbmand bavde de et barn, der havde engelsk sgge. Det restede et fjerdingår i syv år og kunde hverken gå eller stå. Så kommer der en kone der ind og vil tigge, som det da nok kan træffe. Barnepigen var ude med barnet i butikken, og det sad på disken. Så siger konen: »Det barn er nok ikke rask.« Nej, siger kjøbmanden, det havde...
Der var en pige oppe fra Ejersted, Saltum, hun skulde gå til Ingstrup præst om vinteren. De andre præstebørn fortalte, at hun kunde lave hendes vante om til en hare, der kunde løbe forved dem på isen det var jo om vinteren og sådan gjøre flere kunster. Hendes moder skulde være en heks og havde lært hende det. Johanne Marie Kristensdatter, Ugilt.
Fenne-Erik havde en broder, der hed Sofus, han boede lige sønden for Ladegård i Tisse. De sagde, at han havde forskrevet sig til Fanden, og han vilde have hans dreng til barn også. Han gik op til kirken med ham en juleaften, gik om kirken tre gange og blæste i nøglehullet. Så var der nogle, der fik i enden af det og snakkede med præsten om det. Han fik...
Heksene rider st. Hans aften på kattene til Troms kirke. I gamle tider skulde folk have kattene lukket inde den aften, for at heksene skulde ikke have dem at ride på. A har hørt fortælle, de et sted har fundet en kat med bidsel på om morgenen efter, den var reden ihjel. En heks, der rejste gjennem skorstenen, sagde: "Oven ud og ingen steder imod." Pigen...
Sognefogdens kone i Skibsby var en heks. Hals Præst skyldte hende for det, og det havde sognefogden spurgt og fik ham sat ind. Da de var nu tilsagt til forhør, mødte sognefogden for hans kone, hun havde travlt den dag og var ved at bage. »Det er ikke ham, men hende, jeg vil snakke med«, sagde Hals Præst. Ja, hun havde ikke stunder. »Hun skal nok få...
En tjenestepige vilde en aften gå fra Vester-Brønderslev til Hjermitslevgård. Da hun kom midt på gårdens mark, kom der en sort hund til hende og fulgte med hende hjem til gården. Kort efter hængte huu sig. Huu tjente jo på gården og blev begravet på Tolstrup kirkegård. De sagde, at den sorte hund sad på hendes grav, og flere har mange gange set den....
da.etk.DS_06_0_00583
I Biersted sad de og spillede kort allesteen og bandte og holdt styr. Så kommer der én og pikker på døren. Manden går hen og vil se efter, hvad det er. Det var en fin herre, der stod ved døn, og han bad ham komme ind. Så skulde han jo til at spille kort med de andre, og de tabte allesteen. Så faldt der et kortbrev fra én af dem, og pigen tændte et lys og...
Den gamle kapitain på Linderumsgård var så tyk og kunde næsten ikke gå, for fødderne var gale. Da han så skulde til at dø, sagde husholdersken: »De er meget syg, hr. kapitain.« Nej, som han kunde bande, han var ikke syg. Men han døde lige godt. Da han blev kjørt til kirken, var han så tung, at det hvide skum stod af hestene, og folk snakkede meget om, at...
Der var en præst i Ugilt, der hed Trap, han var så slem til at spille kort, især med Jens Møller i Dals mølle, en stor tyk én, og de havde sådan deres handel allestedens med hinanden og var som kammerater. Så blev det hen mod den tid, da præsten skulde dø, for han var frimurer og vidste nok, hvad tid det skulde være. Han gik da hen og bestilte en murer...
Frimurerne skal mure på Babels tårn efter deres død. De bliver aldrig fattige, for de finder altid penge i deres seng. De døer altid pludselig. Den, der har forsét sig eller røber noget af hemmelighederne, de får blot en knappenål stukket i deres portræt, så døer de. Således gik det én, der boede oppe i Trudslev. Johanne Marie Kristensdatter, Ugilt.
Der var et hestestade i stalden på Linderumgård, hvor ingen heste kunde være. Der var sådan et bitte blyvindue, og den ene rude deri var altid i stykker, og blyet var bojet tilbage, så en kunde se, der kom noget ud af det. Manden sagde, at de skulde nok få råd til det. Så drev de en pog så langt ned i jorden der i stadet og satte så en stor tyr derind og...
