Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel kone fortalte om Engelskmændenes indfald 1801. Der var én, der hed Nielsen, han kommanderede dem. og han var så bange, de skulde skyde ham, derfor havde han ladet sig lave en jærntøude, og der stod han inde i den og kommanderede. Men så var der en dansk matros, der klatrede op i toppen af masten og skød ned i tønden. Så ramte han Nielsen i det...
To halmstrå over kors tyder lig; river man dem af lave, skal man selv dø. H. P. Nielsen, Séjling.
Når kragen råber: Gvulk, gvulk, spår den ondt for én. H. P. Nielsen, Sejling.
Det er en temmelig almindelig tro. at svalens unger er fnattede, og at man kan blive smittet ved at røre dem. H. P. Nielsen, Sejling.
da.etk.JAT_01_0_01491
Når man skjærtorsdag horer en krages skrig, før man har spist noget, bliver man gjækket af skjærtorsdagskragen. H. P. Nielsen, Sejling.
da.etk.JAT_01_0_01486
livskilden kaldes Hejster, og når den sidder på huset og skrikker. vil den fortælle, at der kommer fremmede. Med halen viser den, hvorfra de kommer. Sydsjæll. H. P. Nielsen.
Nogle mener, at gjogen har så hård en bug, at den ikke selv kan ruge uden at knuse a'ggene, og derfor må den have andre fugle til det. II. P. Nielsen, Sejliug.
1 Sandvig ligesom og i andre byer stod et asketræ, der kaldtes Majtræet. Der la en halv snes store sten rundt omkring det. Der samledes mændene, når oldermanden tudede i sit horn. Gårdmændene havde deres oldermand, og husmændene deres. Når der kom i debrand op, skulde oldermanden også ud at tude, og da skulde han tude raskere end ellers. Hornet blev også...
Mår hegsene kom farende over kornet st. Hans nat, blev det svedet af. Derfor satte man en grøn kvist i hvert stykke korn. H. P. Nielsen, Sejling.
Skjærtorsdag skulde alle hegsekjællinger til Bloksbjærg, og aftenen før gik vi drenge omkring og råbte troldkjællingerne ud. Vi råbte: Tut her ut! tut her at! alle troldkjællinger, ikke tælle forgjæves, de skal ride på kost og på rage og pa gridsel og på stage til Bloksbjærg. Nogle sidder i kollehullet, nogle sidder i bagerovnshullet, her ut skal de...
De havde legestue i fastelavn. Da brugtes der mange kunster. De holdt væddemål og delte dem i 2 partier. Det ene parti skulde løbe et bagreb om en jærntyvstage, imens det andet parti skulde løbe et vist stykke vej. Det andet væddemål var om at lobe en kok ind, imens det andet parti lob et stykke vej. De, der skulde løbe vejen, måtte anskaffe hanen, og så...
Når drengene gik om og sang for æg, sang de ofte forst følgende remse: Heja, koleja, her står vi for jer døre, I har vel sagtens hørt skjærtorsdagsdrengene føre. Heja koleja, lig ikke for længe og lur på snur, stat op og giv os et par æg i vor kurv. Heja koleja, lig ikke for længe og lur på long, stat op og giv os et par skilling i vor pung. Heja koleja!...
Walkummen hjem 1! a ha et sit dæ siin i goer 2. Du gor imæld 3, 4 å slajre 5, go no end 6 a bestel nood 7 fa fojen 8. Guj hjælp mæ 9 å dæ mæ 10; i muen 11 skal a tæsk da^ 12. så do skal e^ kryyv 13 fræ mi fædder 14. De buur mæ 15 å go te kroers 16 mæn do gor 17 å dreArer 18 å sladrer 19, te Dæwlen søÆer i dæ 20. H. P. Nielsen, Sejling.
I Mern, Sjælland, havde de en havrebod. Der blev gravet 6 søtter ned i jorden, og et par alen oven for jorden blev der pi dem lagt ladestænger, som kaldtes stængetræer. Der satte de havren oppe ovenpå det lad, og for at musene ikke skulde kravle derop brugte de at vikle hårtøjr (hårreb) om støtterm. I samme hjørne af gården, som havreboden stod, var de...
Nar folkene skulde til hove at hoste, vilde de jo gjærne følges ad. De lyttede da efter, om slibetøjet ikke skreg et sted, og når de hørte det, skyndte de sig og>a med at fa slebet. Man vilde altså have det sådan, at slibestenssvinget kunde skrige. H. P. Nielsen, Sejling.
Der var 12 garde i Sandvig. Der skulde altid være 3 tyre i byen, en etårs, en toårs og en treårs. Det skulde gå på omgang at holde dem. Nar ens tyr var tre ar. sa var den mand jo fri, og sa rykkede den anden-års op. Tyrene kaldte de manden, karlen og drengen. Trearstyren havde udtjent til Mikkelsdag, og samtidig rykkede de andre op. Sa skulde en ny mand...
Alle musse-(messe-)nætterne brænder der et lys, hvor der er gravet penge ned. Opt. af H. P. Nielsen, Sejling. Sejling S., Hids H.
Den, som skyder en Ugle, får siden aldrig Lykke i nogen Ting. H. P. Nielsen, Sejling.
Hellig tre kongers aften gik man ud og rystede dugen over brønden, når man havde spist, så kunde man nede i vandet se den, man skulde giftes med. H. P. Nielsen, Sejling.
Der var en mand, der hed Mads, han vai husmand til én af Skalsby-gårdene i Mern. Han gik en dag hen imod middag og slog i en eng lige ud for Langemosen ved Jens Boes kohave. Så blev han lige med ét forgjort og begyndte at hugge i jorden, så det fløj om ørerne på ham. Men heldigvis kom der straks folk til og fik ham hjem, og de fik støbt bly over ham....
