Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I ældre tid var de så grusselig vagt lært i Norge. Der kom en gammel mand fra Åby, Mads Vedsted, op til Norge og blev lærer. Han var der i nogle år, og så kom han tilbage og blev lærer i Rødhus. Endelig opholdt han sig i Åby, da han ikke kunde se længere at være lærer. Lars Kristian Madsen, Rønneliden.
Der gik en gammel stodder her, de kaldte Jens Orvad, han var klædt i ene hoseskafter. Klædningen var nemlig syet sammen af støthoser og gamle hoseskafter. En gang han kom til Blokhus, siger madam Klitgård til ham: Nå, hvordan går det, Jens, med fortjenesten? Det går godt, svarte han, for nu er a bleven jordemoder. Så kan du blive her for...
Her havde de indtil 12 forridere ved bryllupper. De red fra brudefølget alt hvad strække kunde og hen til stetten, så tilbage til følget og så til stetten igjen. Når følget skulde hjem fra kirken, gjaldt det for forriderne om at komrue hjem og få den første dram og så tilbage på vejen til brudepigerne og så af sted hjem igjen til gården. Alle skulde jo...
I Øster-Han herred red vi om fastelavn og slog en kat eller kok af en tonde. Når kokken slap ud, sagde den: Håhå! Drengene brugte også at slå en gryde i stykker. Den. der blev konge, var helt hvid og med et rødt bånd omkring livet, og så havde han jo stads i hatten, red på højre side æfor og havde alt frit i gildet. Lars Kristian Madsen, Rønneliden.
Her på egnen brændes vågeild St.-Hans aften. Det Rodhus-vågeild var det største her omkring. I min ungdom var vi en 3, 4 karle, der slog os sammen og fik lov til at slå lyng et sted. Det bar vi sammen til en stak på en høj og trippede den godt sammen, og så St.-Hans aften stak vi ild i midten af den. Så kunde den stå og brænde et par timer. Derefter...
Til daglig brug havde kvindfolkene hvide ywnklæder, som de bandt om hovedet, når de skulde ud at flytte høvderne. De var lagt lidt sammen og gik fra panden om i nakken, hvor de var fæstede med en nål. Nogle havde også solhatte. Inde gik de med pandeklæder. Nogle havde ærmekåber, andre kåber med splitter til at putte armene i. Lars Kristian Madsen,...
Gjølboerne kom i side hvide klæder her op til Hune at gjøre sandarbejde. Lars Kristian Madsen, Rønneliden.
da.etk.JAH_03_0_00296
Brødet var så sort som beg, og det blev sa skrækkelig tort. Det var lavet af ene blandingsgods: Hejre, skråd, klit, ærter, vikker, havre og byg. Lars Kristian Madsen, Bonneliden.
i Jetsmark var der tvillinggårde med både tvillingsrollinger og tvillingslader. Folk boede tæt sammen for at forsvare dem imod fjenderne. Skorstene var ikke murede længere op end til ankeret (o: pandetræet). Så drev røgen for resten, hvor den vilde, i huset. I taget var der en trælyre. Hjemme hos vores var dog skorstenen helt op til lyren, men den var...
Der var en Præst i Saltum, der hed Milling, han var slem til at svire og bande og sakkentere. En Gang skulde han til Gjøl at præke i Vakancen. Så sagde Kusken til ham en Dag, de var ude at kjøre: »Husker I efter, Fåer, at I skal til Gjøl at præke på Søndag«. Han svarede: »Er det så snart ved de Tider, da skal de Satan ta' mig også få.« Så kom jo Dagen....
Der var én, de kaldte Per Fløderøv, han gik her omkring og spandt for folk, det havde han lært i tugthuset. Hans søster hed Buk-Marie og var fra Biersted. Denne her Per var et bitte korn klog. En gang kom ban ned på Blokhus strand, og der havde Klitgård et fartøj, der hed Jagten, liggende i et hul i stranden, det havde ædt sig ned i sandet og skulde nu...
Den såkaldte Hals Præst hed Milcael Møller og var fra Nørre-Bindslev. Han var så klog, at han kunde se ind i et og, der var med føl, enten det var et mårføl eller et hesteføl, og hvad lød det havde. Han sagde det således hos Peder Brogård i Jetsmark, og det passede godt nok, da tiden kom. Han kom ind ad Alstrup våbenhus en søndag, og da sad der to piger...
Lige vest for Hune kirke, mellem kirken og Blokhus, ligger i nogle småbakker en plet jord, der kaldes Tornmarken, og vesten derfor er en bakke ved navn Laden. Imellem Tornmarken og Laden har der ligget en stor mængde sten, som nu er tagne bort og slåede i stykker (til veje). Her skal have stået en kirke og et tingsted. Der var små partier af sten...
Manden i Norbjærge i Gjbtrup turde ikke bo i gården, for han troede, at der var en lindorm i det bjærg, som ligger tæt ved, og den vilde bryde ud. Lars Kristian Madsen, Ronneliden.
Der var en høj på Brogårds mark, som kaldtes Svårhøj, der er bleven set nogle bjærgfolk. På Stenmarken sønden og osten for kirken var der dværge i en høj, som nu er ført væk. Lavs Kristian Madsen, Rønneliden.
da.etk.DS_01_0_00059
