Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Her siges: Han æ sæ/: vigtig, hoven; han æ sa kryele: nem at skræmme: a æ sa hussiwån. utilpas, medtaget, furbjasket. Lavst Bilde, Karlby v. Grenå.
Der var en streng herre på Mejlgård, der hed Kallager. En karl var sendt ud på hovmarken for at plove eller harve, og det gjorde han ikke godt nok. Da ladefogden kom, skjældte han ham slemt ud. Karlen trak ham så af hesten og bankede ham. Da lod ladefogden ham sende til Benzen, fnr at han der skubh lide hans straf, der havde de nemlig alle...
På Gammel-Estrup hovmark og i skoven var der så mange ulve. Greven havde et stutteri og så mange bæster gående ude i kjæret, men øgene kunde ikke fri føllene for ulvene. Lige ovenfor kjæret er der bakker med dale imellem, og en af dem kaldes Ulvdal. Der lavede de en ulvegrav og lagde ris over den, og så fangede de der mange. Den dal er lige vesten for...
En Kone på Hvidballegården stod en Aften udenfor Stalddøren og talte med mig, der stod indenfor. Så kom det, lige te det hvirrede, og slog ned lige uden for Døren. Hun kom lige så værgeløs ind, og dersom a ikke havde taget Hold i hende, havde hun faldt. Hun var syg et Par Dage efter. Det var jo Joens Jæger, der var efter hende. Peder Krist. Kristiansen,...
Ovre i Fløjstrup Kjære var Ellekjællinger, og de rendte efter Karlene, så de kunde næsten ikke bjærge sig for dem. Det eneste, hvormed de kunde værge dem, var at sige: »Lad mig se, om du er æbag, ligesom du er æfor.« De var nemlig æbag som et Drøftetrug. Peder Krist. Kristiansen, Karleby.
I Linde, Todbjærg Sogn, var en Skiftning med et stort Hoved og nogle korte Arme. Hun gik og rokkede og var så tyk så tyk, men ellers kunde hun godt snakke og var dygtig nok. De kaldte hende altid Dwarren. Peder Krist. Kristiansen, Karleby.
Ovre på Hvilsager Mark var en Høj, og den stod somme Tider på Pæle. Der var så mange Smådrenge, der dandste runden om Højen med røde Luer på og havde i Hænderne af hinanden. Peder Kristian Kristiansen, Karleby.
Den gamle smedekone i Avning faret også til Troms kirke. En sønnesøn, der var med, han fortalte om den fart, og ban sagde, at hun drak af en nedrekjæbe af et hestehoved, men han måtte ikke få, for han var for ung. Den ene red på deres visk, og den anden på rågen, og så sagde de: »Far ud og far ind og far ingen stedspå.« Hun lagde også et rughalmnegi...
En kone i Favsing, Maren Sørenster, lagde et langhalmsneg i sengen ved manden Voldborg aften, og så farede hun til Troms kirke. Peder Kristian Kristiansen, Karleby.
Ved en mose i Favsing, der kaldes Søndermose, gik hver en eneste nat en mand i grå kjole, der slæbte efter ham, og med en stor grå bredskygget hat og en stor kjæp i hånden. Omkring Gammel-Estrup hovmark går en indhegning, der kaldes Hovmuren, og der i Skjæggusfaldet gik manden og lagde hans arme på Hovmuren, og dem, der traf at komme forbi i det Samme,...
da.etk.DS_05_0_02081
På Fontinkammeret på Gi.-Estrup kunde ingen være om natten. Det skete en gang, at et menneske kom til at ligge der om natten, og han så to mandfolk komme og tænde lys, tage hver sin stol og sætte sig ved bordet, hvor de rangerede i nogle papirer. Da de atter havde slukt lyset, gik de igjen. Så turde han ikke være der længere og fortalte næste morgen,...
Mølleren ved Gammel-Estrup mølle (han hed Stabel) gik og gjorde spektakel i møllen, så de kunde ikke være der. De vilde skylde ham for, at han havde gjort falskeri med folks korn. Præsten i Favsing manede ham. Da han kom kjørende, flyede han kusken en bog .... Han skulde kjøre så stærkt, som bæsterne kunde løbe, til Favsing. De skulde spændes fra i en...
På Essenbækgården gik en jomfru igjen. Så kom der to præster og skulde mane hende; men hun fik magt med den første, ti han sagde: "Hjælp. hr. Berg", og det måtte han jo ikke. Den anden, nemlig hr. Berg, gik det også galt med, og endelig kom en student, ham bad de nu om at tage fat. Hun sagde til ham: "Hvad vil du her, din tyveknægt?* - ...hvedebrød. Slog...
I Vissing kjære gik et par kalve og var koblede sammen. Så var der et stort vældhul i kjæret, og der gik de i, men kom i land igjen i Hald sø lige norden for Gundestrup på Lunds mark. Det er så godt og vel en tre fjerdingvej derfra. peder kristian kristiansen, karlebv.
På Søllested mark ligger en sten, hvor tydelig ses mærkerne af fem fingre. Sagnet siger, at en kjæmpe vilde kaste den efter Bariøse kirke, men kunde ikke magte det, og den faldt da ned, forinden den nåede sit mål. k. p. dalin.
I ældgamle dage var vort land beboet af meget store kjæmper. Da kom de små folk, vore forfædre, ind i landet og gav sig til at dyrke jorden. De var så små i forhold til kjæmperne, at en kjæmpekvinde en gang tog en mand med hele hans befordring i sit forklæde. karen marie rasmussen, linde.
På strækningen fra Favsing og til Lille-Tved mark trillede hver eneste nat lige som en tjæretønde, der var ild i. Peder Krist. Kristiansen, Karlby.
Når nogen skulde dø i Drammelstrup, kom liglammet der ned fra Favsing kirke og til stedet, hvor den døde skulde fra. Peder Kristian Kristiansen, Karleby.
da.etk.DS_02_H_00033
ITårupkjcer, Vejlby, var en snogbo, og snogene blev så movsne, at hjorderne ej en gang kunde gå ved kreaturerne for dem. Så kom der én, som var så klog, og han skulde sætte dem væk. Der blev kjort tre favne træ ud på en banke i kjæret og gjort ild på det. Så stilte han et stort jærnbånd an inde i ilden, og der skulde de gå på og brænde. Nu blev snogene...
