Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Tørvestaksgårde har fået navn af, at deres lade faldt ned, og så byggede de en lade igjen i form af en torvestak. Andre gårdnavne er her: Store-Pers gård, Tøgesgård, Simonssted, Kyndisgård, Trillingsgård, kaldet sådan, fordi der har været tre beboere i én gård, Kolisgård, Elsesgård (hedder egentlig Møllegård, for der har været en mølle til den),...
Her ved kirken har i gammel tid kun været 1 hus, det er lige norden for degnens. Manden hed Kristen Hav. Han havde 3 sønner: Jens Hav, Anders og Peder Hav, og så byggede de hver et hus. Nu var der 4. Anders Hav var Lars Jensens gamlefader. Min kone sagde, at i hendes tid var der bygget 24 huse fraHarum ende, det østerste af Harboore, og så til kirken....
Mine forældre har fortalt, at der var sådan sandflugt i deres forældres tid, at de tre agre, der ligger her norden for, var helt fogne til med sand fra havet. Så kjørte de på dem med heste og harve for at få sandet til at flyve vester på igjen. Sådan bar de dem også ad på andre ejendomme. Det havde slået en havpøt sønden for gården her, men den er...
De war en måår, æ gik ne/er te æ hait', som æ gjør da så tit, å så gik æ naer o en stod. Dæær korner en feesker te-wæ, å wi føles aj. Så liig mæ jæt, så se/er vi de næ/est å en hus o æ straeri både tr<* å lejr å ste/en, dæn håj wat sat åp mæ ljærrwæge, å fårwe æ hus dæær war pe£et mæ hawwste/en som en o wal, æ tænt jo, de war fårwe æ uderdaer. Dær war...
1839 gik vandet over bele Harboøre, og et sted druknede 3 køer. Det var i Holm. Men godt var det, det var stille vejr. 1868 gik det op til kirken og præstegården. Ligeså i 1872. Fjorddiget blev lavet 1875 og går fra Langer huse til Vejlby. Det er lagt med græstorv. Havdiget er ene sand og lagt som en dæmning imod havet; det er tilplantet med helme. Mads...
Æ kan huske der har været 30 beboere på Tyborøn, og de havde 34, 35 koer. En 1500 alen syd for Tyborøn var Pælediget. Æ kan huske det. Det var ikke uden et lille dige, omtrent en alen højt, og så var der store pæle langs ad det. Der bar ikke været af dem i flere år, men æ kan da mindes 6 af dem. Da var der langt til havet. Mads Pedersen, Harboøre.
1825 slog det en kanal ved Nørre-Langer samtidig med, at der også blev en kanal nord på ved Agger. På Nørre-Langer var den gang 3 gårde og nogle huse. Manden i den allerstørste gård, hvor de havde en 812 køer, solgte hans ejendom til deling mellem de to sønner (i alt fald), den tredje var bleven ræd for at være der og flyttede anden steds hen. 1 den...
Langerhuse skal have ligget vesten for NørreLanger. Så blev de flyttede herop vesten for Harboøre kirke. Der har været 2 Langer, Nørre- og Sonder - L. Nørre-Langer undergik forandring 1825. 3 beboere flyttede længere nør på, og nogle kom til Harboøre og nogle til Hove og sådan flere. Sonder-Langer gik under 1868 og er flyttet længere syd pa. Flyvholm har...
Galgebjærg vester fra Vrist er nu væk, men de bliver ved at have navnet, de bjærge nemlig, der er Uge osten for. Det er endnu nogle af de højeste bjærge pa Harboøre ja, dem ved Lille-Øre er lige så høje. Der hængte de havtyvene. Den gamle Peder Vrist var en stor tyv. De sagde om ham, at om de rejste en galge uden for hans dør, vilde han dog stjæle....
Harboøreboerne gik i grå pikkert og med hat på og langstribet vest med hvide bagstykker. Dernæst træsko og grå hoser, samt loffer på hænderne. I Ty kaldtes de grålorer. Ferring- og Trans- og Fjaltringboerne gik i hvide stakkede bugser og en hvid trøje. Mads Pedersen, Harboøre.
En kone i Langerhuse havde et guldfad at give hendes ænder af. De troede, det' var messing, og det stod gravet ned i jorden. Så kom Kristen Linde og fik det. Mads Pedersen, Harboøre.
Der var en mand på Stavsholm, der, som Lavst Brun han nu er, den mand var så klog, at han kunde lugte, når der kom noget ved havet. Så var det en nat, han gik til havet, og da kom han til æ Knopbjozrg det er et bjærg, hvor vi skal have tre kirker i lige linje: Harboøre, Hygum og Tørring. Da kom der en grønmalet båd, som der sad en dreng i. Den slog han...
I det tolvte århundrede begyndte det med den sandflugt, da Brønningbjarge og Holmsbjærge de blev dannede. Så blev det sådan ved. Siden kom Tolumbjærge ogStavsholmbjærge her forosten. Så kom 155c. Da skal der have været sådan en sandtlugt, at manden i Kirkegård, der græssede hans to køer i Tolum bjærge, måtte tage i halen af dem, for ellers kunde han ikke...
Halling er noget vand imellem Vejlby og Vrist, og der mener man, at udsejlingen i havet en gang har været. Det ser det også ud til. Der er et vand lige syd for Noer kro, der kaldes æ Wees. Der skal være strandet et fartøj med sten til Engbjærg kirke, og nogle af dem er siden fiskede op og brugt til en gård, Lund i Engbjærg. Det var ene vilde sten, og det...
Der skal have været en fjord her sydost for, som fiskerne har fisket i. Men den er knøgen til med sand, og det har Flyvholm navn af. kristian lancer, harboøre.
Harboøre kirke skulde have ligget osten for Skyttesgård. Men . . . ført tilbage om natten til den plads, hvor den nu står. Den gang var der en mil fra kirken til havet, og nu er der kun en fjerdingvej. Men i gammel tid skal det have været en 3, 4 mil vester på. Kirken er bygget af mursten og vilde sten og muret op af strandbleggerer (0: brændt kalk fra...
Flere aftener så æ henne sonder fra ce Kfioj) et skib en 100 alen fra mig, der var strandet. Æ gik som vagt ved noget, der allerede var strandet, og derfor kunde æ komme til at se det flere aftener i træk. Men det, æ så, det kom æ ikke til at vagte ved. Min fader var nemlig forbjærger, og han havde altså ret til at besætte den ene vagt. Det fik vi jo vor...
Det var en aften, a gik med Johanne Kruse nord på ved æ hav, da hørte hun nogle, der klagede dem ude i vandet. A troede, det var ligesom knarregjæs, men hun sagde siden, at hun kunde nok høre, hvad det var, det var klagemål af folk. En tid efter strandede et skib på samme sted, ladet med guano, og det slog den i stykker med det samme. Alle folk druknede....
