Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
6 results
Place of Narration: Egholt
Da Vorherre var ved at skabe urter, bad Djævelen om tilladelse til også at skabe, og sådan blev tobakken til. C. L. Rasmussen.
da.etk.DS_02_G_00001
Der boede eu mand i Yding by, han var draget til Skauborg og vilde sælge eu hest. Så kommer der nogle og vil kjobe den. De spørger ham ad, hvor gammel den er, og om den har fejler. Ja, han vidste ingeu fejler med den, og hvis han vidste det, vilde han onske, te Fauden matte fare i ham og fare af ham igjeu, inden han kom hjem. Da han kom så op på...
da.etk.DS_06_0_00637
Der var en en mand i Torsted, Egtved sogn, der havde med Fanden at bestille. Han var før fattig, men blev nu rig, og det gik sådan til, at han havde et hul ude i toften med grøn såd over, og der gik han ud og hentede pengene. Han var ellers gift og havde mange børn. Men man kunde ikke begribe, hvordan det kunde være, for han lå altid ene i sengen, og så...
En dum (o: stum) kom ind til en kjobmand, der lå på hans sygeseng, og det var lige ved, at ånden vilde slippe af ham. Så giver den dumme sig til at huje og klage og jamre sig og skrige. En lille tid efter kom han ind i en kjobstad, og i det samme kom en krigskarl ridende, og det var stærkt. Så styrtede hans hest, og han brækkede hans hals. Lav den dumme...
Frands Rask havde en gang været inde med nogle andre drenge at stjæle æbler i Urup have, og han skulde jo da op til ladefogden og have nogle smør. Så får han en fjæl op under sin trøje og får den stoppet ud med spåner uden om fjælen. Da han var den værste, skulde han have først. Ladefogden, der var gammel, tog ham nu i armen og bankede løs med en kjæp,...
da.etk.JAH_02_0_00180
Der var en mand og en kone, der havde en nispug. De havde al tid grumme velstand, og det gik dem godt. De havde sådan nogle grumme kvier, men når de kom til at stå i en vis bås, så døde de alle tider. Det kunde manden ikke forstå. Så kommer han en gang hjem fra mærkend, og da var der atter død en kvie. Han bandte så over det, da de var komne i seng, men...
17