Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
13 datasets found
Place of Narration: Døstrup
Provsten i Øls målte en gang vejen fra Øls til Horby ved at kjøre ad vejen og så tælle, hvor mange gange hans vognhjul gik rundt. Han så nemlig efter en streg, han havde skrevet på hjulet. Dernæst gjorde han det samme ved at kjøre ad vejen fra Øls ind til Hobro. Anders Olesen, Døstrup.
En Karl i Hobro så, at der lå en sort Hund i Hakkelsedyngen, når han kom ud og vilde give Øgene. Det første var han kjed af det, men siden brod han sig ikke videre om det og ragte Hunden til Side. Fik han ham i Hakkelsekoppen, så ragte han ham af den igien. Hobro. Anders Olesen, Døstrup, 84 År.
da.etk.DSnr_05_0_01063
Nord for Døstrup Kirke står en stor Sten, som en Kjæmpe skal have kastet herover i den Hensigt at ville ramme Tårnet. Dostrup S., Tønder Nørre A. Margrete Hansen, Døstrup.
da.etk.DSnr_03_0_00118
I Hobro var der to karle, der vilde ud at se, hvordan heksene kjærnede i Kokkehorns bæk, ikke langt vesten for Hobro. Heksene fik og kirkegang, og karlene kunde se, hvordan de bar dem ad. De havde jo kirkegårdsmuld på hovedet for ikke at blive sete. Da de nu gik hjem og kom igjennem bommen, der i ældre tid var ved byen, tog de mulden af bovedet, men det...
da.etk.DS_07_0_00317
Én, de kaldte Niels Mathisen, han var så nysgjerrig efter at se heksene st. Hans aften, og da han nu vidste, at de forsamledes ved Søren Eriksens kjelde, så gik han hen på kirkegården efter kirkegårdsmuld og lagde det på hans hoved, og så gik han ind i hans lade, for der kunde han se kjelden fra ladegabet. Han fik da også at se, hvordan de arbejdede, og...
Min fader fortalte om major Mutterspach på Trinderup, at han gik igjen, da han var død. Deres nødsdør var i to halvdøre, og så kunde han komme om aftenen, når pigerne malkede, og stå i hans røde kjole og lægge armene på døren. Så var der en provst i Ols, og han kom derover og skulde mane. Han forbød dem, at ingen af folkene måtte være nysgjerrige og...
da.etk.DS_04_0_00625
Der boede en konge i Hostrup, han kaldtes kong Ho, men ban bavde ikke større rådighed, end en herredsfoged har nu om tider. Så byggede han Hobro bro, for før den tid var der kun et færgested over åen. Samme konge ejede seks gårde, der lå en fjerdingvej fra Hobro i det østerste af bymarken, de kaldte dem Kirkegårdene, for der lå en kirke ved dem. Så vilde...
Der var en herregård sønden for Hobro, de kaldte Tvingstrup, og den mand, dér boede, han havde ingen børn. Mændene i Hobro bød ham med til deres bryllupper og barsler, og så skjænkede han dem et stykke jord fra sin gård til faddergave. Derved er Hobro vestermark kommen til østermarken. Men nu er den herregård lagt ned. ånders olesbn, dostrup.
Der er endnu nogle agre her på Dostrup mark, der kaldes Havgårds agre, de har navn efter en mand, som hed Havgård og ejede Volstrup, en fjerdingvej her vesten for, og så ejede han også nogle bonder her i byen. Men så solgte han den gård og byggede sig en gård her. — Han blev da endnu anset for en lille herremand. Af hans bygning er der nu kun et lille...
Døstrup kirkeklokke har haft en meget god klang, men så faldt kloden ned, og så blev klokken klinket, og nu skratter den og har ingen klang. ånders olesen, døstrup.
da.etk.DS_03_0_00509
Der var en herregård her osten til byen ude på marken, og på den boede en frue, som kjørte til Rørbæk til kirke. Der er syn for sagen, for hun har fyldt en vej op i den østre ende af den gamle mølledam med store koltringsten, og ellers på begge sider er der en stor røde, så en kan ikke gå der uden at have fjæl at gå på. Der er nok grønsvær over det nu,...
Mine forældre har fortalt mig, at der var en gammel mand, de kaldte Niels Enevoldsen, han havde et lille kammer i en gård her vesten for, men han fik kosten til vort. Hver jule- og nytårsaften tændte han hans lys og satte i hans kammer, og så gik han op på kirkegården, for der kunde han se alle de lig, der skulde på kirkegården det år, og han kunde også...
For min fader kom her, var der ellefolk her i gården. Deres kalve vilde do for dem. Så en dag korn et lille elle-kvindemenneske og sagde, at de skulde flytte deres kalve, for de piste ned til dem. Anders Olesen, Dostrup.
35