Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
Show More Dutch Keywords
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
Leaflet | © OpenStreetMap contributors, Points © 2019 LINZ
Van eene gesticulatie, waermede dat eenen boer vier raders van den waghen in de locht wechspronghen.
DOctor Faustus was tot Bruynswijck ten huyse van eenen maerschalck, die doen-ter-tijdt in de teerende sieckte lach, om hem te helpen by hem beroepen. Nu hadde Doctor Faustus dit ghebruyck dat hy selden reet ofte voer, maer ginck alletijt te voete,...
nl.verhalenbank.72338
Doctor Faustus disputeerde voorder met synen gheest Mephostophiles van het gheweldt des duyvels.
NAerdat Doctor Faustus wederom wat beter ghemoet was, so vraechde hy zijnen gheest Mephostophiles na de regieringe, raedt, gewelt, aengrijp, temteringe ende na de tyrannye des duyvels, ende hoe dat hy sulcx int eerste ghedreven hadde. Daerop dat den gheest...
nl.verhalenbank.72300
Van het paradys.
ALs Doctor Faustus in Egypten was, aldaer hy de stadt Alkayr besach ende in de hoochde over vele landen ende conincrijcken reysde, als Engelant, Hispanian, Vranckerijck, Zweden, Polen, Denemarcke, Indian, Aphricke, Perssen etc., so is hy oock in Moorenlandt gecomen, alwaer hy hem altijt op hooge bergen, steenclippen ende eylanden gelandet...
nl.verhalenbank.72314
Yn Hiltsjemoaiwâlden op 'e hoeke fan 'e Reapdraeijersreed stiet in âld húske. It is net mear biwenne en it sil yn 't koart wol ôfbrutsen wurde. De lju dy't der 't lêst yn wenne ha, ha in nije bungalow op 't hiem sette litten, dêr't se nou yn tahâlde.
Mar froeger hat myn skoanheit yn dat âlde húske wenne.
It hat yn dat húske noait doogd. It wie in...
nl.verhalenbank.21995
Hoe dat den boosen geest den bedroefden Fausto met wonderlicke spottige spreecwoorden aentast.
Op aldusdanighe weeclachten verscheen Fausto zijnen geest Mephostophiles, trat tot hem ende sprack: ‘Dewijle dat ghy uut de heylighe schriftuere wel gheweten hebt dat ghy Godt alleen behoorde aenghebeden te hebben, hem alleene behoorde ghedient te hebben sonder...
nl.verhalenbank.72359
Us jongste fanke wie alve jier âld. It wie sa'n skoalfanke. Wy leinen mei 't skip by Drachten, yn 'e Lange Wyk. Sy wie mei Jan, in jonkje fan skoalle ta gien en togearre wienen se oan 't hoepeljeijen.
Doe krigen dy beide bern dropkes fan in frou, fan Ale Bigge.
Doe't se thúskaem hie se smoarge hannen. Ik sei: "Hwat hast hawn?"
"Dropkes fan Ale Bigge", sei...
nl.verhalenbank.20800
Mien voader was stenescherper bé’j ’n mölder. En grutvoader ok. En die, zèi voader, het duk zat wa verteld. De mölder had ’n jong, die Manus hiette. Net as zien voader. Dus ze hadden ’t over de grote en de kleine Manus. Of ok wel over den ouwe en de jonge Manus. Op ’n keer rolde de jonge Manus met mien grutvoader de zeile van de meuleroeje uut. Want ze...
nl.verhalenbank.50464
Fauler Junge.
Dor wir mal ne Wittfru, dei hadd einen fulen jung, dei möcht nicks dauhn. Mal süll hei water halen ut einen born. hei geiht jo hen un tüppt sick sinen emmer vull, dunn würd hei gewohr, datt hei 'n blanken fisch in sinen Emmer hadd. Denn wull hei sik nu mit na huus nehmen. Dei fisch äwer kunn snacken un biddt em, hei süll em doch dat Läben...
[14582] Rethra: Fauler Junge
Mensen, die speelkaarten of iets dergelijks laten dansen:
Het hier volgende heb ik zelf beleefd. De man, waarover het gaat, leeft nog. In mijn schooljeugd ging ik met mijn ouders ieder jaar naar de kermis in Tegelen, naar een kennis. Dit was de fabrikant Hekkens. Ik speelde daar ieder jaar met zijn Giel, die een kameraad had, die men Wum van de Sjeef...
nl.verhalenbank.69408
Vor nabo, Mads Præst, kom tit over hos os om aftenen. Så begyndte han at fortælle historier, og han kunde flere, end der er dage i et år. Til sidst blev han selv så bange, at han turde ikke gå ene hjem, og han var endda en stor, stærk mand. Han plejede da gjærne atZ sige 'til min. fader: Du kommer til at folge mig forbi den sten, der ligger her ude ved...
Der har været falskmøntnere i Hage, Hammer sogn. De var 12 i komplot, men den tolvte var en jomfru Busk, og hun kunde udsy stemplet sådan, at de kunde slå det i sedlerne, og de var lige så godt lavet som de ægte sedler, gik for sig i gården, som Niels Møller nu kar, og der var et grumme stort skab, hvor de kunde sidde inde og arbejde. Det skab sad i...
Der var en Mand, der havde sådan en forfærdelig stor Have med Frugt: Æbler og Pærer o. s. v., og de var så i Bande til at stjæle af det ved Nattetid. I den samme By boede der en Troldkj ælling, og så gik Manden hen og klagede hans Nød til hende og spurgte, om hun kunde ikke forandre det. Jo, det kunde hun godt, men hun vilde have alle de Frugter, hun...
To Folk var nylig bleven gift og kjøbte dem en Gård, men kort efter brændte den med alt, hvad de ejede. Da Manden en Dag gik ude i Marken og så på sit Korn, kom der en grå Mand til ham og spurgte ham, hvad han så så bedrøvet ud for. »Å,« sagde Manden,« det har jeg god Årsag til, for min Gård er brændt og alt, hvad jeg ejede, og nu har jeg intet at bygge...
En halvanden Mil herfra ligger Egvad Kirke (Hellevad lille Kirke), og på Sydsiden af Kirkemuren er der et Hul oppe ved Siden af Våbenhuset under Taget, det kan aldrig blive tilmuret og er der den Dag i Dag. Den Gang Kirken skulde bygges, var der en Murmester, der havde taget det an, og han var gået ind på, at den skulde være færdig til en vis Tid. Men...
Der var en Mand og Kone, havde avlet et Barn, og det skulde de have til Dåben. På Mandens Mark boede der en Bjærgtrold, ham stod han sig så meget godt med, for når han gjorde Opskyvr eller Forsamlinger, bad han Trolden med. Så siger han til en Tjenestedreng, han har: »Nu vilde a gjærne nok have Trolden med denher Gang, for han giver en god Faddergave,...
Beretter og gamle Folk, boendes i en By kaldes Sønderby, en Fjerdingvejs fra Opmadinge, at der i fordums Tid skal have været en ved Navn Kjeld Rune, hvilken der skal have vogtet Fæ i sine unge Dage hos tvende Kulder eller Høje, kaldes Espe Kulder, af hvilke Kulder er udkommen to Spøgelser, som to store Heste, hvilke forne Kjeld i tvende Dage haver set...
Tæt øst for Gudbjærg Byes Tofte lige tæt ved Åen lå en stor Høj, Folk kaldte Gillehøj. Nu er den ikke mere at se, da Folk vovede at tage Stenene af den, den Gang den store Stenbro blev sat over Åen for en fyrretyve År siden. Men i gamle Dage kunde Folk gå på Gudbjærg Gade og se Højen blive lettet på fire røde Støtter, og så var Lystigheden i fuld Gang...
En Kone i Homå har fortalt, at hendes Bedsteforældre havde et Sted, hvor de kunde have en Hest og et Par Køer. Men den ene Ko døde altid for dem. Lige så såre de havde én kjøbt og fik den sat ind i Båsen, så døde den Natten efter. Det varede sådan ved i År og Dag, og Manden var bleven næsten helt rungeneret ved at kjøbe Køer uafladelig. Han gik nu og...
En mand fæstede en gang en hostpige, der fik den forretning at sætte det hostede korn i rad. Den første dag, hun var med i marken, bestilte hun ingen ting, men lå og solede sig så lang dagen var. Om aftenen, da de øvrige hostfolk forlod marken, vilde hun på ingen måde med. Før hun gik fra marken, skulde det hostede korn være sammensat, var hendes svar på...
Til Åsted sognekald hører et forhør, holdt 1573 over et fruentimmer, som bekjendte at have solgt sig til den onde Ånd for at have øvet hekseri. Forhøret er optaget af fem mænd, som e'fter navnene at domme har været bønder på gården Eget, som den tid var beboet af familien Orning, efter et epitaphium i Skjærum kirke over denne familie. For disse fem mænd...