Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
62 datasets found
Place of Narration: Vrads
Rogn pa rim er ikke godt. Thomas .1.
da.etk.JAT_01_0_00382
Hvis solen om morgenen i en sky opgår af uvejr og megen regn det spar. Thomas J.
da.etk.JAT_01_0_00345
Kan stryger leen, efter at man er færdig med høsten, for at komme med til meste års hest. Th. ,1.
da.etk.JAT_01_0_00264
Når man kommer til Luset med det forste læs hø, lægger husbonden den forste favnfuld ind selv. Th. .!.
da.etk.JAT_01_0_00245
Det træ. son faddes i februar og do to sidste fredage i marts, rådner aldrig, mon bliver fast som ben. Tb. .1.
da.etk.JAT_01_0_00177
Por nogle år siden blev noget lærred stjålet fra manden i en gård på lieden. Hvem tyven var, vidste man ikke til sikkerhed, men én af gårdens folk var stærkt mistænkt. Nogle dage efter at tyveriet var sket, kom der en mand til gården, som lod sig forstå med, at han nok kunde vise det stjålne igjen, hvis han måtte blive der om natten, hvilket derfor...
Hvide-tirsdag er en meget lykkelig dag at så og plante pa, sa vel som til meget andet. Th. Jensen.
da.etk.JAH_04_0_00439
Der var en Karl og en Pige, som var Kjærester, og de havde svoret sig til hinanden således, at de vilde have hinanden både i Livet og i Døden, og at den ene ikke vilde overleve den anden. Nu hændte det sig, at Karlen døde og blev begraven, og da de levede i nogen Afstand fra hinanden, var Pigen helt uvidende derom. Ifølge Løftet, de havde aflagt, kom nu...
da.etk.DSnr_02_G_00134
Eller. Man tager et blankt som, med hvis spids man berører den syge tand og der efter slår det i en dør. Ved det første slag siger man sagte: »I G. F.s navn.« Derpå det spørgsmål: »Har du tandpine mere?« Ved det andet slag: »I navn o. s. v.«, og samme spørgsmål. Ved tredje slag ligeså. Pinen forsvinder på øjeblikket. Th. J.
Mod slemme sar. Patienten stiller sig med ansigtet mod månen, når den tager til, stryger med hånden korsvis over ondet og siger: Det, jeg ser på, tage til, det, jeg stryger på, tage af. I navnet ... o. s. v. Th. J.
.Mod finner eller ringorme. Man går i aftagende måne, når den skinner klart, med den syge til et stillestående vand og siger, idet man berorer ondet: Månen og ringormen (el 1. finnerne) gå over vandet; månen komme igjen, men ringormen (finnerne) blive borte. Tre kors og i navnet o. s. v. Th. J.
da.etk.DS_07_0_01621
Mod gigt. Tre dage i rad går man før solopgang til en hyldebusk, tager fat med håuden om hovedstammen og siger tre gange: Hyldetræ, jeg har gigt, det har du ikke, tag den fra mig, så har jeg heller ingen. I navn o. s. v. Th. J.
da.etk.DS_07_0_01571
At standse blod. Med pegefingeren vises på det blødende sted, tre kors gjøres over samme og følgende ord læses sagte: »Dette blod skal standse og ikke flyde længer, i navnet o. s. v.« Th. J.
da.etk.DS_07_0_01521
I Såbylille kunde man i en gård ikke få kjærnet smør af floden på nogen mulige måder. Man kjærnede og kjærnede, men lige meget hjalp det; det var dog en forfærdelig anstalt. Pigen antog, at køerne var forheksede, hun vidste nok et råd imod det hekseri, men nu var det jo for silde. Ellers skulde man bare, når man flyttede køerne i markeu, spytte hen over...
Når en heks tager mælken fra os, skal vi hænge for vinduerne og låse dørene, derefter malke den forgjorte ko og kaste mælken på ilden. Den, som har taget mælken, lober nu uden for huset og er skoldet op, og koen kommer til at malke igjen. Th. J.
da.etk.DS_07_0_01393
Når én får en kalv at lægge til hos en anden, da tager konen i huset, før kalven flyttes, en håndfuld salt og lægger på kalvens ryg. Hun tager også nogle hår af kalven, for at lykken ikke skal gå fra huset. Er hun en heks, kan hun med disse hår tage mælken, som kalven skal malke som ko. Flytningen sker om aftenen, for at kalven ikke skal blive overset af...
da.etk.DS_07_0_01177
Mod forhekselse af køer bar man brugt at slå tre stål i dørtræet, som der har været smedet på i tre torsdage. Th. J.
da.etk.DS_07_0_01126
Når man har kjørt og tager hestene fra og lader seletøjet blive for vognen, så får hestene ingen hvile, men må blive ved at trække. Th. J.
da.etk.DS_07_0_01104
Min kones moders faster var bleven syg, og konerne i nabolaget mente alle, at det var, fordi en heks havde forhekset hende; men de antog, at dersom der blev hentet jord fra kirkegården ved nattetide, og denne jord blev lagt på hende, så vilde hun komme sig igjen. Men hvem skulde hente denne jord? Én af dem tilbød sig da, det var en anden af min kones...
Voldborg nat skulde kreaturerne trækkes ind, for den nat red heksene. Th. Jensen.
da.etk.DS_07_0_00349
35