Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
39 datasets found
Place of Narration: Ovrø
Mens min Bedstemoder lå og var syg, havde min Søster set en Kone komme og glide forbi Vinduerne i vort Hus i sort Hue og med sorte Bånd sat op. Så siger Bedstemoder: »Ti stille, der kommer en fremmed Kone,« men der kom ingen, og Synet var også strags forsvundet. En Dags Tid efter døde hun.
da.etk.DSnr_02_H_00346
Det er meget almindeligt, når der skal komme Lig i et Hus, at Klokken går i Stå. Jeg havde en lille Pige, der døde ved Midnat, og om Eftermiddagen før ved Kl. 4 gik Klokken i Stå. Det var også Tilfældet, lige før min Tante døde.
Der var én, vi kaldte Tosse-Niels, han boede i Fattighuset, og så gik han omkring på Sognet og var 8 Dage hos én og 8 Dage hos en anden. Han kunde blive forvandlet til en Varulv. Jeg var som lille Pige Barnepige og tjente hos Anders Hansens Enke, der boede på Lindhøjgård. Den lille Dreng, jeg passede, vilde så gjærne ud og se Kreaturerne og Svinene, og...
da.etk.DSnr_02_F_00005
Som lille Pige måtte jeg ud at vogte. Jeg skulde drive Køerne ud om Morgenen på den Eng, der hedder Salvig. Da så jeg en Morgen hele Engen fuld af Kvæg og Heste, men da det var tåget, kunde -i o — ¦ jeg ikke ret se, hvordan det så ud. De satte i fuld Fart ud i Vandet, og der blev sådan en Brusen i Vandet, så det var forfærdelig. Mine Køer fulgte med bag...
Min Mand var en Gang ude at røgte Ruser, og da hørte han et Barn græde der ude, men han så ingen Ting. Da han kom hjem, sagde han, at han kunde ikke begribe, hvad det var, men det måtte være et Havbarn. 1906. Kirsten Olesen, Ovrø. Der er meget grundt Vand der, og flere Steder kan én soppe ud helt til Dybet.
da.etk.DSnr_02_D_00010
Her på Øen har været et Slags Underjordiske, som kaldtes Jostedrengene. De lignede små Børn og gik i grønne Klæder. Deres Bolig var en Klint i Præstens Mark på Østsiden af Øen, der kaldtes Josten. Men i Stormfloden 1872 blev det meste af Josten bortskyllet. Disse Drenge har sikkert haft en Fornemmelse af, at deres Bolig var truet, for Folkene på Øen har...
da.etk.DSnr_01_0_00892
Der var en Jordemoder her nede, hun blev en Dag hentet til Næsby i Forretning. Da gik der en stor Tusse med en tyk Mave på Vejen, og så siger hun: »Hvis du skulde trænge til min Hjælp, så kan du sende Bud efter mig.« Nogle Nætter efter kom der en Mand efter hende, og da hun var kommen ud på Vognen, bandt han et Tørklæde for hendes Øjne, og hun vidste...
De Underjordiske holder meget af Børn af kristne Mennesker, og derfor søger de at ombytte dem med et af deres egne Børn. Det kan kun ske, når det kristne Barn er udøbt. Derfor skal man, indtil Barnet bliver døbt, hænge en Ble over Døren til det Værelse, hvor Barnet er. En Kone, der lå i Barselseng, havde glemt at lade en Ble hænge over Døren, og da hun...
da.etk.DSnr_01_0_00731
En Kone på Stryn Kalv sad en Dag i Høsttiden ene hjemme ved sit lille Barn, og Folkene var ude på Høstageren. Hun var født på en Søndag, og hun kunde da se en hel Skare af Jostedrenge komme op imod Gården. Hun blev nu meget ræd, for hun kunde ikke få Folkene kaldt hjem, men lige med ét mindedes hun, at Jostedrengene skulde holde meget af Kjødmad. Hun løb...
da.etk.DSnr_01_0_00722
Der var et Barn nede hos Kristen Jensens i Bør. Det var forbyttet og var så dårligt. Det er kun et Års Tid siden det døde, og da var det en 30 År. Det var en lille bitte Tingest og kunde hverken gå eller noget. Det lå næsten altid og kunde ikke tåle at se Mennesker og var helt sky for alting. Det legte hele Tiden med Dukker. Konen blev så forbavset...
da.etk.DSnr_01_0_00684
Her ude Nord til er også en Bakke, der hedder EsmoseBakkcn. Der fortalte min Fader, at ved Højtidsaftener stod den på fire Pæle, og de dandsede nede under den. 1906. Kirsten Olesen, Ovrø.
da.etk.DSnr_01_0_00552
Man fortæller om Ellebjærg, der ligger på den tidligere Præstegårdsmark, at den til visse Tider hæver sig på fire gloende Pæle. 1906. Pastor L. Prip, Ovrø.
da.etk.DSnr_01_0_00533
En, som hed Julius, ejede et Sted, som kaldes Siberien, og han gav sig til at grave Jord af en Bakke og fylde ned i en Lavning. Der træffer han en stor bred Sten, og den løfter han op, og så finder han et dybt Hul ind i Bakken. Han kalder på min Mand, der gik forbi, lige idet han havde løftet Stenen fra, og siger: »Kom herhen, Per Jensen, og se.« Der var...
da.etk.DSnr_01_0_00412
En Dag gik Præstens Karl på Strynø tillige med en Dreng og pløjede nede på Joste. Efter en Omgang fandt de en Ovnrage i Furen. Drengen spurgte om, hvor den var kommen fra, da den jo ikke lå der sidst de var her. Karlen svarede, at de nok bagede der nede i Dag, og han kunde jo se, at Rågen var itu. Derpå tog han et Søm og slog den sammen med og lagde den...
da.etk.DSnr_01_0_00326
Nogle Børn vilde gå til deres Hjem en Aften sildig. Da hørte de noget jamre sig og fik Øje på et Lys, der brændte oppe i Gavlvinduet i en Gård i Byen, og der sad to små Børn der oppe, det var dem, der jamrede sig. De skyndte sig nu hjem og fortalte, hvad de havde set, men da deres Fader tillige med en anden Mand gik derop for at se, om det var sandt,...
da.etk.DSnr_01_0_00293
I gamle Dage gik de indtil en 11, 12 og høstede sammen på en Mark, og de blev ved så længe det var dem muligt at se. Så en Aften, da de gik og høstede ved en Bakke (Esmosebakken), hørte de noget, der sagde: »Skravelille, Skravelille.« Så sad de om Aftenen, da de kom hjem, og talte om, hvad de havde hørt, og da springer der et sort Spøgelse ud fra...
Jeg havde været i Ferslev og besøge min Søster, og da jeg så gik hjem, så jeg oppe på Mårbjærgs-Bakken ovre i Horns Herred to Koner og en Mand og et lille Barn. Det var lige i Mørkningen, og jeg sagde God-Af ten; men da kunde jeg høre den ene Kone skrige så underligt og tage fat i Barnet, og Manden slog efter mig og gjorde Tegn til, at jeg skulde skynde...
da.etk.DSnr_01_0_00238
Min Svigersøn fortalte en Gang, at de var gået ned til Stranden for at skyde Ænder en Aftenstund, og hans Bedstefader, som var med, gik så op i en Gård, hvor en Kone var død, og skulde pinde hendes Kiste til. Da kom der inde fra Gården omtrent en Snes bitte små Poge med Pikkelhuer på, holdens hverandre i Hænderne og hoppede og sprang, og så forsvandt de...
Min Mands Fader lå nede i Bør ved Annexgården og skulde skyde Ænder tillige med Ole Pedersen. Ligesom de ligger der, så kommer der sådan Susen og Brusen i Luften, og det gav sådan et Bulder i Bakken, som om det hele skulde ramle sammen. Men de så ikke noget. De tog nu begge til Harens Gevær, og så hørte de ikke mere. 1906. Kirsten Olesen, Ovrø.
da.etk.DSnr_01_0_00103
35