Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
21 datasets found
Organizations: Berkeley Place of Narration: Viborg
Lirum lirum lintringer, der dandser et par kjæltringor, lirum lirum lar der dandser et par nar. A. K. Grejbe. Fanø.
da.etk.JAT_04_0_00021
En kone led af en forbigående sindssygdom, og manden søgte til distriktslægen i Tisted, der gav ham så godt et råd, at hun snart kom sig. Per havde imidlertid også henvendt sig til en klog mand, der mente, at hun var forgjort, og da nu doktoren havde taget sig på at helbrede legemet, vilde han besørge sjælens helbredelse. Dette fik doktoren at vide, og...
Lærer Jakobsen i Tisted, der har gjort sig bekjendt som landbrugskonsulent, sad en dag og læste i en gammel udgave af Holberg, trykt på titelbladet med store røde bogstaver. I det samme kom en bonde ind, som vilde spørge ham til råds om en syg gris, han havde, den led af indreskjærelse. “A”, siger Jakobsen noget kort, da han ingen lyst havde til at give...
da.etk.JAH_06_0_00252
Der var kommet et havlig ind for Stenbjærg, og det var blevet båret op i strandfogdens gård. Derefter sendtes bud til herredsfoged og distriktslæge, at de skulde komme at syne det. De mødte en tidlig morgen, endnu inden manden var kommen op, men han bad dem gå ind i storstuen et øjeblik, til han var kommen i klæderne. Herredsfogden, der mente, at liget...
Et gammelt fattiglem fra Vorupøre var falden i en grøft og der omkommen. To unge mænd gik morgenen efter ud til havet for at fiske og fandt Per liggende i grøften. “Nå, nu er han død, det svin, ja vi kommer vel til at mælde det til sognefogden, men det kan jo nåes, til vi kommer hjem igjen, han tager ingen skade af at ligge her i dag”. Altså fik de ikke...
da.etk.JAH_05_0_00536
Der var en Dynge Halm oppe på et Loft i Tjele Gård, og der skulde ligge en sort Hund i. Pigerne var bange for at gå derop om Aftenen. En Juleaften sad en af Karlene i Folkestuen og pralede af, at han turde godt gå op imod Spøgelset, og han var nu i det hele slemt forvoven. Han fik så en Pisk i Hånden og gik. Men da kom der noget og klemte ham sådan, at...
da.etk.DSnr_06_0_00215
Mølleren i Høgild Mølle var en Dag taget ind til Viborg og havde sin Befordring stående i Kjøbmand Sandbergs Gård. Så træffer han at komme ned i Gården, og da ser han en Mand, der står og græder, han kj endte ham godt, for han var ude fra den Egn. Så spørger han ham jo ad, hvad han græd for. Ja, han skulde til at hjem, men han var snart ræd for det, der...
da.etk.DSnr_05_0_00258
Der boede i min Barndom en gammel Dame i Rødding, der kaldtes Madam Tolstrup, og jeg kan lige huske, at hun dode, og at hendes Penge blev delt efter hende. Hun var vist inde fra Sundstrup, for dem, der arvede hende, de var da derfra. Hun blev først Honsepige på Sødal, og Ejeren der hed Frisenberg. Han fik Lyst til hende, for hun var kjøn, men vist ikke...
da.etk.DSnr_04_0_00332
1818 blev Adam Vilhelm Moltke Lensgreve på Bregentved. Allerede i hans Ungdom havde Bønderne i ham lært at kjende deres Ven og Beskytter. Da Englænderne i 1807 var på Sjælland, så en Gårdmandskone, der en Morgen stod i sin Port, at den 22årige Grev Moltke kom ridende ved Siden af en engelsk Officer. Hun gav sig da til at græde, da hun var bange for at få...
da.etk.DSnr_04_0_00218
Der er et grundt Sted i Viborg Sø, der kaldes Hyldebakkerne, og der har groet en Hyld, det er nu sikkert. Min Morfader hed Edvard Handberg, og han bandte på, at han havde set den, og han fortalte, at så snart den Hyld skød op, så skar de den af, for de kj endte nok Sybilles Spådom og vilde ikke, at den skulde gro op. Der er heller ingen nulevende, der...
da.etk.DSnr_03_0_01222
Min Fader kunde som vogsen huske, at det nederste Stykke af Gravene i Viborg endnu var Hulvej. Det var i 1834. Men det øverste Stykke var allerede bleven jævnet i 1804, da Vagtbygningen til Brug for Militæret netop skulde bygges der. Spørger man om, hvor Fylden så blev taget, er Svaret ganske simpelt: De tog det fra Siderne. På samme Tid blev Viborg...
da.etk.DSnr_03_0_01045
Stenene af Rosborg er blevne anvendte til den store Bygning på Torvet i Viborg, som ligger lige ovenfor Latinskolen, og så til den Bygning, som Kantor Filipsen boer i, samt til én endnu. De blev kjørt dertil, og det er store svære Munkesten. Mønsted S., Fjends H. Edv. Hammershøj, Viborg.
Ved Siden af Borgvold i Viborg var endnu en anden Forhøjning, som var noget mindre og kaldtes Lille Borgvold, men den er bleven jævnet ud for at fylde op i den Lavning, hvor nu Pavillonen ligger, og så i Strøget ud imod den gamle Vase. Borgvold ejedes forhen af en Brændevinsbrænders Enke, men hun skjænkede den til Byen. Lille Borgvold lå derimod på Byens...
da.etk.DSnr_03_0_00160
Skomager Søren Hjort og hans Kone havde Diamantbryllup i Hospitalet 1871. Da fortalte den gamle Kone: Ja, i Dag for 60 År siden, altså 1ste November 1811, var det sådan en Storm, at min Familie fra Oveslund kunde ikke blive færget her over til Brylluppet. »Var der da ingen Vej?« sagde vi til hende. Nej, den var ikke færdig, og den var jo helt privat, da...
da.etk.DSnr_03_0_00134
Sant-Peder var en Gang kommen her ned på Jorden for at se, hvordan det stod til ved Menneskene. Så kommer han også ud til Havnslrup. Det var nu et skidt Vejr, han var kommen ud i, og han var helt træt og forkommen. Så kommer han da hen til en Gård, hvor han håbede på at få Nattely, og han spurgte jo også om det. Men Konen var hvip, og gav ham kort...
da.etk.DSnr_02_K_00014
Jeg var en Dag i Kjellerup tillige med min Kones Søster Frederikke for at besøge hendes Broder, som boede der. Da vi så gik tilbage til Rødkjær om Aftenen for at tage med Toget Klokken halvtolv til Viborg, så vi på Vejen et underligt Syn. Vi var komne over den store Dal imellem Levring og Elsborg, men ikke endnu hen til Skrænten, der går ned imod...
da.etk.DSnr_01_0_00511
En gårdmandssøn i Ørum fik et lille sted ude på heden og skulde dyrke op, men gik ud om vinteren som tøndetærsker. Han tarsk sådan for en gårdmand i Ørum og fik vist for tønden. Men målet kunde aldrig passe. Så vilde gårdmanden have opdaget, hvordan det forholdt sig, og fik bud efter en klog kone, Ane Bossens. Hun lod så soldet gå, og det drejede sig for...
I en ejendom i st. set. Hansgade i Viborg gik spøgeri. En gammel dame kunde se en hvid skikkelse komme svævende gjennem stuen lige forbi hende, nogle dage før juleaften, skred fra den ene mur til den anden og forsvandt der. Det gav en susende lyd i huset, og en stor puddelhund , der lå i stuen, hylede forskrækkelig, når spøgelset kom. Det viste sig i to...
For en 40 år siden var der en mand på Fanø, som blev kaldt Lars Kvind, og som folk antog for en heks. Om natten sagde de, flyttede han æ dolstien (a : grænseskjellene) mellem markerne. Da han til sidst fik en sygdom, hvoraf han døde, flyttede han dem i en rævs skikkelse, fordi han ikke selv kunde komme. a. k. greibe.
da.etk.DS_05_0_01460
Tilråbet: Aten . . . Naten. En sort pudel, der lå under kakkelovnen, rejste sig og siger: "Æ han dø, da ska a hjem å skywt æ arre," og med disse ord forlod han stuen. A. K. Greibe.
da.etk.DS_01_0_00363
3