Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Julemorgen og nytårsmorgen må man ikke gå fastende hverken til ilden eller til kreaturerne. Sjællandsk. 406408. C. C. Hedemann, Græsted.
da.etk.JAT_04_0_00408
Hver juleaften skal der stiltiende kastes en håndfuld kirkegårdsjord i krybben for hver ko. Dette er blevet udført og udfores vel endnu i vore dage.
da.etk.JAT_04_0_00407
På juleaften må hundene kun kaldes sekke og ikke nævnes ved deres navn. Man må heller ikke nævne rotter, mus, ræve og lignende dyr ved deres rigtige navn, for gjør man dot, får man mange af dem næste år.
Middel mod onde drømme. Hæng portulak over sengen i en snor. C. C. Hedemann.
Man må ikke slå varmt vand på ild, så får man en sorg, som aldrig kan slukkes. Sjæll. C. C. Hedemann.
Hvis man ved at drikke kaffe eller the får to skeer i samme kop, skal man bekomme sig børn, inden året er omme. Sjælland. C. C. Hedemann.
En pige må ikke feje fejeskarnet over dørtærskelen, ti så får hun ikke sin første kjæreste. Sjælland.
En ugift person må ikke skjære eller klippe seglgarnet på en pakke, men løse knuden; ellers får de ikke deres forste kjæreste. Sjælland. 615 og 616. C. C. H.
Lige så ofte én stikker sig af synålen under en klædnings forfærdigelse, lige så mange kys skal klædningens ejer få, første gang han (hun) bærer den. Sjælland. C. C. Hedemann.
Man må ikke brænde halm; ti man vil da til straf derfor fa for lidt næste år. (Sjælland-Jylland). C. C. Hedemann.
En Søn af Lærer Laut i Frørup på Fy en fortæller følgende: Da jeg var omtrent 12 År, var jeg og min Broder, som var et Par År ældre, en Aften budt hen til Høstgilde i en Bondegård. For at komme derhen, måtte vi følge en Bivej ud til Chansseen, derpå gå hen med den et Stykke og så atter med en anden Bivej, som førte ned over en Bro i en Dal. Her ved Broen...
På Bradepandes Toft i Viborg har der stået en Kirke. Gamle Folk fortalte, at de om Natten kunde se Kirken stå fuldt oplyst, og Kirkefolket vandre ind og ud. Men gik man efter Synet, forsvandt det strags. Min Tipoldefader Hans Povlsen, der døde 1844 og var født St.Hansnat, kunde hver St.-Hans Nat, når han som Vægter gik over Toften, se Kirken, og han...
En Præst på Sejrø havde Besøg af en Student, og da de en Aften gik neden for Byen, så Præsten, at Knoldebjærg stod på fire Pæle. Han spurgte Studenten, om han kunde se det, men han sagde nej. Så vendte Præsten Ryggen til Bakken og bad så Studenten træde på hans højre Fod og se ud over hans venstre Skulder. Han gjorde, som Præsten sagde, og kunde da se...
I Hersom præstegård har der tidligere ligget en stor kampesten. En gang havde præsten i Hersom været til sidstgudstjeneste i nabosognet Klejtrup; han havde efter gudstjenesten haft adskilligt at forrette med degnen, og tiden var gået, så det var blevet aften, inden præsten kom på hjemvejen. Da han nu var kommen op i Krathulen - således kaldes en hulvej...
Ved Dystcd i Sydsjælland ligger en høj, som kaldes Adclebanke. En gårdmand, som boede i nærheden af denne høj, kom en aften og gik hjem til sin gård; da så han, at højen hvilede på fire gloende pæle, og inde i højen var der en frygtelig støj og hurlumhej; blandt andet hørte han, at der flere gange blev råbt: "Adde er død !" Da manden kom hjem til sin...
