Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vi havde en pastor Søe her, han var bondefodt og meget rå i sin udtale. Ellers var ban fra Harsyssel, rømte fra fåreflokken og kom til at studere. Da han skulde tage eksamen, kom han i en lang kjole, som slet ikke passede ham Sa sagde professorerne til hinanden: "Hvad skal vi gjøre ved ham. Vi kommer til at give ham 1. karakter. Nu skal vi høre et par...
Vi kunde ikke få så meget som en tallerken eller et par træsko hor på landet, Vi skulde enten til Holm eller til Salling efter det. Ane Jensdatter, Jegind.
Til et bryllup i Lime, hvor a var med, kom de ind med et sold med skeer i og nogle bitte trinde trætallerkener, og så tog liver sine sager. Else Kristensd., Jegind.
Henne ved Kræn Dals var der ikke andet loft end nogle torv, der lå på nogle runsier. De havde syv børn, og Per Dal havde også syv, og Klemme Dal havde otte. De børn kom hen at tjene ad kjørmis og kom over til Salling, og forældrene var så glade ved at blive af med dem, for så kunde de da få foden. De havde næsten ikke klæder på kroppen. Hos Klemme Dals...
De brugte her avner i sengklæderne. Fruen på Håstrup samlede engdun til fyld i dyner. Hun havde somme tider tre piger om eftermiddagen nede i engene at samle, jomfruen og bryggerspigen og én til. Så barde hun det stående i løbe og havde sådan tummel med det. inden det blev gjort i stand. Else Kristeusdatter, Jegind.
Just Snuffelborg, der boede op til Kås mark, bagte brød af lyngbrum. Konen på Kås vilde vise sine folk, at de fik godt brod, og så fik hun fat i noget af Justes brod og kom ned og viste os. A tjente der som pige og sá det, Det smadrede lige ml fra hinanden, og vi kunde så tydelig se lyngblomsterne i det, Else Kristensdatter, Jegind.
Her ovre på landet lavede de brod af ærter og vikker og knoog og rå revne kartofler. Det andet blev malet, og så blev det hele dejnet sammen. Vi havde nogle bitte håndkværne at male på. Hver gang vi skulde have grød, skulde vi hen til kværnen og male lidt byg. Den gang min broder skulde til kirke, vilde min moder så gjærnc have haft en lille fin kage,...
Før marken blev udskift, gjorde hver gårdmand her Jaglig høve til Lund. Der mødte to mand fra hver gård til gangarbejde, og Øster- og Vester-Assels leverode kjøltttijer. Da udskiftningen kom, kjøbte hver sin lod, så vidt han kunde. Do stillede hver morgen kl. 4 til hove, og vi skulde da hjemme fra kl. 3. Ane Jensdatter, Jegind.
Her avles aldrig boghvede, og bar aldrig gjort det. Før avledes der mange kartofler, og de blev solgt til at lave brændevin af. men nu har vi kun til eget brug. Som barn kan a huske, de brændte brændevin til min farbroders. Før avledes også forarsrug. Ane Jensdatter, Jegind.
Æ Rønne Tap går langt ud fra Land og er tit overflødt af Vand, og så er der to Holme uden for igjen. Den er dannet af en Kjæmpe, der vilde lægge en Bro over til Salling. Han fyldte hans Vanter med Grus, og de to Holme er af, at han vilde ryste Gruset af Tommelfingeren til sidst. Mads Knudsen, Jegind. Jegindø, Refs H.
En Kone på Jegind vilde have en Vej over til Salling, og så bar hun Sand ud i hendes Forklæde. Der blev da en Tap, de kalder Rontap. Men hun blev til sidst kjed af at lægge Dæmningen, for Vandet blev for dybt. På Sondersiden af Røntap ligger æ grå Sten på 7 Favne Vand. Jegindo, Refs H. Ane Kristensdatter Kjeldgård, Jegind.
Ovre på Sallingsiden var en uhyrlig stor Kjæmpe, der var opbragt på en Kjæmpe på Tyholm og vilde slå Søndbjærg Kirketårn ned. Han slog en stor Sten efter den, men den faldt lidt sønden for Jegind Tap og kaldes æ grå Sten. Den kunde ryge, de bagede ovre på Kås. Når vi kom sejlende rask, så det ud, som den bevægede sig i modsat Retning, og så sagde de...
I den Lavning, der er sønden æ Dal, lå en stor Sten, og under den var der Adgang til Ellefolkene deres Lejlighed. Konen i æ Dal vågnede en Nat ved, at Barnet skreg sådan i Vuggen. Så vilde hun rejse sig op og give det Brystet, men Manden sagde nej, hun skulde lade det ligge. Så siger hun: »Da vil æ ikke lade Barnet ligge, så det skal skrige sig...
Konen i æ Dal, der var min Faders Moder, var i sådan en Kamp med en Bjærgkone, der vilde tage hendes Barn fra hende, mens det lå i Vuggen. Det var den førstefødte, og han hed Klemmen Dal. Mads Knudsen, Jegind.
Vi havde en degn for en 100 år siden ved en pas. Han var en studeret mand og hed Torum, men var og en sær aparte karl. Til hans bryllup, som han holdt her ovre, bad han mandfolkene den første dag og madammerne den andtn dag. En gang var han til selskab ovre på Lund, en gammel herregård ovre på Mors, og der skulde han jo være som nar for dem. Der var en...
At der har været skov her på Jeginæ, viser hullerne ude i heden. elsk kristensdatter, jecind.
da.etk.DS_03_0_01956
Lidt norden for kirken på den østre side af landevejen har der stået en tornebusk, som gamle folk godt kunde huske har været der, og med en stensætning runden om. Den kaldes æ Tingbusk, og der blev holdt ting, når der blev samlet til stævne. Niels Povlsen, der udryddede den, fik en gal hånd, og så troede de gamle, det kom deraf. mads knudsen, jegind.
da.etk.DS_03_0_01682
