Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Til Krøsus sa' den vise Solon ved synet af hans skatte: først bag vel livets sikre hegn boer livets lykke! Hvordan kommer det til at rime? A. Birch, Ølgod. Man læser tegnene med i sætningerne.
På et gravminde stod følgende indskrift: Livet er en drøm, min mands var for kort. A. Birch, Ølgod.
På et gravminde stod: Hvil i fred, til vi sees. Det var over et ægtepar fra Foersom hoved, der havde levet meget dårligt sammen. A. Birch, Ølgod.
Provsten i Malt herred havde bispevisitats, og der var pastor Heinsen til stede. Men ved bordet nød han næsten intet. Hvorfor spiser De ikke? sagde provsten. Nej, tuseud tak, jeg har sådan en dårlig mave, jeg har såmænd ikke haft åbning i fjorten dage. Så tager lærer Tjellesen ordet og siger: Dersom det skulde lykkes Dem, hr. pastor, at få åbning en...
Pastor Olrik i Ølgod spurgte børnene, hvad en kvinde er. Ingen svarede ham. Men véd I ikke det! det er et hunmenneske. En anden gang spurgte han: Hvad er en kind? Nej, det vidste de heller ikke. Han vender sig nu til en enkelt pige og siger helt bebrejdende til hende: Hvad, véd du ikke, hvad en kind er! Hun stikker i at græde. Det er et stykke...
En gammel kone sagde om pastor Monime: Han war jo en sælle jæn i manne måde, men nær kan kom o æ stoivel, sto et fræ ham som ow en sprøjt, å han brugt hwærken papir eller nood. Frederik Hansen, Ølgod.
Der var missionsmøde i Harboøre, og pastor Jensen var tilstede. Så siger missionæren i sin tale: Hvis nu Satan kom her ind midt iblandt os, hvem tror I så, han vilde vælge? Dermed sigtede han jo til pastor Jensen. Men så bliver han aldeles forbavset ved at se en gammel mand rejse sig og sige: A tror, det bliver mig. Da de nu havde sundet dem lidt på...
En barbe i Pibe kom en dag som sædvanlig op at barbere biskoppen, der var meget svær og så ud til at ville have et godt glas. Det vilde nu barberen også, og netop den dag var han så tilsløret, at lian kom til at skjære biskoppen. Han bliver jo ærgerlig og siger: >Det er da også forskrækkelig, som den spiritus har indflydelse på mennesker--. Ja,...
En mand, der hed Knud, var noget forfalden. Så bliver han syg og skal have præsten. Lav han nu kommer, begynder han at snakke op med ham om, hvordan det stod sig med ham, og om han bad til Wårhår, for nu måtte han vel give sig. Nej, a giver mig pinnede et. Så vilde præsten jo ikke have med ham at gjøre. En otte dage efter var præsten ude at kjøre og...
Den gamle Grete Boel her omme i nabolaget havde en søn, der hed Kristen. Han blev syg et år, og så troede hun, han var forhegset. Så henvendte hun sig til Søren Smed, og han kom. Han forlangte en af hans skjorter, som han aldrig havde været i, eller i alt fald kun én gang, og så et silkeklæde og et par lange nye hoser. Det skulde jo kastes ned i et...
En mand ovre i Horne i Malle var så overtroisk, særlig havde han en stor angst for viber og muldvarpe. Når viberne i stormvejr fløj skrigende omkring gården, og muldvarpene skød meget op i haven, kunde han være helt ude af sig selv og vride sine hænder og gå klagende omkring. Et år, da muldvarpene var meget slemme, henvendte han sig i sin vånde til en...
Søren Smed og Jørgen Torlund de havde en gang et spil med Per Martin og Mikkel Klinker. Søren bildte dem ind, at der var en stor skat begravet i Torhind huj i Ølgod, den var på 769 daler og nogle mark og skilling, og han foreslog dem at kaste den ud. Der skulde kastes et kors gjennem højen ved nattetid og stiltiende, og skulde der komme noget djævelskab...
Den Søren Smed var ret en skjælm. Han kom en gang ridende fra Grindsted og vilde over ad Skovsende. Det var så langt om ad broen ved Sonder-Omme, og han kunde vel sagt nok ride lige over åen. Da han var kommen i følge med en, der var gangende, sagde han til ham, at han godt kunde sidde op bag ved, og det var han glad ved og kom op. Da de kom ud i åen,...
Søren Smed kom en eftermiddag ind et sted i Ekkwud og var lidt svirende. Nu sad han der og pjåsede og snakkede så længe, til han omsider faldt i søvn der ved bordet. De vilde jo helst af med ham, og så spekulerede de på, hvordan det skulde gå til. De havde en grå gjeldvædder, og den trækker de så ind til ham der ved bordet og binder den til bordbenet og...
En gammel en, der hed Karen Tarp, gik omkring med hendes kande for at hore og fortælle nyt og få lidt for det. For det meste hver morgen kom hun om ved Hans Smeds smeddisdør, og så skulde hun jo ind og hore, om der ikke var noget nyt, hun kunde få at løbe med, og der i smedjen var jo gjærne noget at få. En morgen kommer hun igjen. Nå, hvad nyt i dag?...
Lavst Harkis fik smedet ved den gamle Hans Smed i Agers?iap. Så tykte han, det var for langt at tage om med vejen, og en dag sprang han over åen og vilde have Hans til at komme ned til åen dagen efter og sko hans bæster. Da Hans så, at han kom i hans bare fødder, tog han hans ildske og smed nogle emmer af essen ud på gulvet. Da Lavst trådte på dem,...
Peder Tesbjærg i Stadil bjergede ved havet. Sa kom ban til en, der ikke var død, og ham slog han ihjel og tog bans sager. Den mand kunde aldrig komme i seng før midnat, han gik stadig ude i deres kjørhus. Mette Marie Vig, Ølgod.
Der var en rakkerfamille her ovre i et lille hus i Torsirup, og det var den sidste her på egnen. Manden hed Abraham, og den gamle Stoffer skulde være hans fader. Om sommeren kom der tit en flok at besøge ham, det var jo af familien, for der var sådan et afkom efter den gamle Stoffer. Børnene kunde selv krøvle af vuggen på kvindernes ryg og over agselen...
Min oldefader han hed Søren Slot havde en gang en sort ko, der blev syg og døde. Så vidste de snart aldrig, hvordan de skulde. De var jo som rædde for, at de skulde blive uærlige ved selv at slæbe den af kjørhuset. Men så kom bymændene jo da til og var ham så behjælpelige med at slæbe den ud her vesten æ kalgudige, og der grov de et hul og put den...
En kone var kjærester med karlen. Om natten tager de persejærnet og et stort søm og hesker det ind i mandens tinding. De glemte at trække sømmet ud. Han blev begravet, men mange år efter opdagedes drabet, da en grav blev kastet på kirkegården o. s. v. Mette Marie Vig, Ølgod.
