Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hans Enevold snakkede med troldene, medens han kjærnede. Det var ham, der omgjordede sig med et bælte af flyverøn, mens han var ved det arbejde. Han stod sådan ogsadge: »Ja, a ser dig nok, du kan godt passe dig selv« o. s. v. Flyverøn virker også godt, når man har syge heste, og røDnevidierne så bliver slåede fast over stalddøren. R. P. Randløv, Tåuiug.
Heksene har brugt at sætte noget ind under et dørtræ, når de vilde gjøre foitræd. Så mistede folkene et kreatur. Ane Lavrsdatter, Tåning.
Enevold Urede ovre i Yding skov kunde drive trolddom hen. Han kunde også kjærne smør, når andre ikke kunde. Når han kom, skulde han have en flyverøn og binde som en gjord om livet, dernæst lagde han en glød under kjærnen, og så havde ban en røn at piske fløden med. Han gav den tre slag, og så læste han over alle de djævle, der er til. Så skulde der jo...
Der var en mand på Tammestrtqh der hed Enevold Hvid, han havde gården i fæste og var noget mere end en almindelig bondemand. Han var så gudfrygtig, at ejerinden af godset, etatsrådinde Lichtenborg, kaldte ham den Guds mand Enevold. Han var tillige sådan en klog mand og doktrede noget. Tilmed kunde han også spå folk i hænder. Der var et kvindfolk af...
Somme vil have til, at det at vende vinden ved ildebrand, skal gå lidt naturlig til, det er blot at stå med en kjæp og pege lidt og gjøre nogle vendinger med. Lavst Sommer, Tåning.
En kjøbmand i Vejle, Lindemann, havde noget maskempi med Fanden, og det var galt i 6n port. Der var et kapel i den port, hvor ingen anden måtte komme end manden, og der havde han fået penge ved den Slemme. Hans søn var præst her. Lavst Sommer, Tåning.
Lige bag Knud Nielsens gård i Tåning er Kaj Made. De gamle skal have set et kvindfolk, der hed Karen gå ind i en have med et barn, der græd, og undlivet det og så båret det ned i kjæret. Hun hed Karen, og siden har de kaldt kjæret efter hende Kaj Made. I gammel tid skulde de jo gå igjen, og siden har man set skjen for det og hørt et barn græde der ude....
Ovre i Hem døde en kone fra et bitte barn, og tredje aften efter at hun var begravet, kom hun igjen. Det var Søren Iversens kone. Pigen sad og vuggede barnet, og lyset stod og brændte, og det var om natten klokken 12. Da gik døren op, men hun kunde ingen ting se. Det kom hen til vuggen og omfuslede den, og imens kunde hun ikke vugge; den blev så tung, at...
Peder Sørensens moder døde fra et lille barn, og degnekonen - det var gamle Iversens kone - hun tog sig af det. Tredje aften efter at liget var begravet, kom hun om at se til det. Hun vaskede og plaskede ude i kjøkkenet på lagener og barnetøj. Så gik degnekonen hen i døren og sagde, at hun skulde ingen ting bryde sig om, "for jeg skal nok både passe og...
Mette Kirstine i Elling gik og slikkede hendes svinetrug, citer at hun var død. Hun havde to mænd, forst én, der hed Niels fra Hårby, han var god nok, og med ham fik hun mange børn, men ikke et af dem var levende. De havde doktor hver gang, og når hun var i den højeste barnenød, kunde hun endda ikke tåle at se hendes piger gå ledige, men kommanderede dem...
Der var en slem kjælling i Ris, som hed Ma-Rams. Hun gjorde megen fortræd, medens hun levede, og derfor gik hun også igjen efter sin død; men så blev hun manet ned ude ved Ovsted kirke på det sted, som endnu kaldes Ma-Rams hwol. Folk kan endnu huske, at der stod en stor egepæl i hullet, og den var rammet igjennem Ma-Rams. Når der kom nogle og rokkede ved...
Når et og andet skulde gjøres imod spøgeri og hekseri, sagde de gamle, at de vilde hellere gå uden penge, for hvis de f. ex. tog penge for at hente alterbogen, skulde de ikke komme godt fra det, hvis de tog imod betaling, ane lavrsdatter, tåninc.
I Underup var det galt med spøgeri i en gård, og det var nok ikke endda i små måder. Så blev gården solgt og kom i fremmede hænder, og der skulde nu lægges nyt gulv gjennem stuerne. Da de brækkede det gamle gulv op, lå dér under et menneske. Han så både hel og holden ud som i levende live, men aldrig så snart rørte de ved ham, så faldt han sammen. Så...
Jens Andersen i Tåning havde et barn, der var så sært, de vidste ikke, hvad det okadede. Så sagde atil Gjertrud, barnets moder, at hun skulde søge til Rakker-Mette. Hun kom og tog nogle tråde og slog knuder på. Det blev gjort her omme, så vi så det, og så blev trådene hængt op i et træ. Ligesom det svandt væk, skulde sygdommen og svinde. Så kom barnet...
Der var en kone i Hornborg ved Horsens, som varmeget dygtig, men det var ikke fri for, at hun af og til vilde tage sig en lille donner. Det var der en andenmand, som skulde have vær et skyld i, for da han en gang havde været der og vilde haft brændevin, havde hun sagt nej, og han havde da udtalt sig med, athun skulde blive lige så hægen efter det, som...
Der var en gang en røverkule henne ad Bleld ved landevejen mellem Horsens og Århus, det kan være, det var på Serritslevgårds mark. Der var fladt overalt og grønt at se til, så ingen kunde opdage deres kule, som de lige havde et låg på. Så trækkede de snore over vejen og plyndrede mange menuesker, og ingen var for at færdes ad den vej. De havde en gang...
Nede i skoven, der går ned til soen, a véd hverken den hørte til Ladegård end til Dørup, der har været rovere, og stedet, hvor de opholdt sig, er ret godt kjendt endnn. Der er tre store fordybninger fra haldet i bakken og op imod vejen. De var dækkede, mens roverne opholdt sig der, og de kalder dem nok Rovergravene endnu. Disse rovere skal have slået en...
Der har været rovere nede ved Roverstuebæk og Tyveskjæl. Lige norden for Tammestrup er der noget elleprakkeri, og der har de rovere været. Der løber så mange bække sammen på den mark, og der er det, de elle groer. Ane Lavrsdatter, Tåning.
Tæt ved Hornum skov på Yding mark lå folkene fra Mikkel Peters gård og spiste meldmad i engen. Der finder en af dem et ben, som stikker op, dot var så hvidt, så hvidt, og han kyler det ben til en anden, og den kyler det videre, for de skulde alle sammen have det at se. Som de nu kyler det til den sidste, og han får det, da springer blodet ud af alle hans...
Hr. Laurits Worsøe i Blegind drog det halve land om at mane, de måtte herned, det kunde ikke hjælpe, de krummede dem. En gammel pige i Horndrup, der kogte til gilder, hun fortalte, at mens hun var sådan en tøs, døde der en mand i Føvling, hvor hun var fra, og han var så slem til at gå igjen, han red på byleddet a højmiddug. Så måtte de have hr. Laurits...
