Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der hvor Dallunds mølle nu står, har der for 50 år siden været en skov, som kaldtes Kabelhave skov, men nu er forvandlet til agerland. Fra slottet Dallund gik der en vej hen til skoven, hvor den så delte sig i to, som gik vest om skoven ad Stensby og Skamby til, og én, som gik syd om skoven ad Serup, Tåstrup og Sunde. Vejen går der endnu, men skoven er...
Fra ældgammel tid var der en kapellan, der forrettede tjenesten i oster-Assels sogn. Men så træffer det i nabosognet, at der var en mand, der gik igjen, og nu havde folk hørt lidt om, at den kapellan skulde være så god til at sætte sådant noget hen. De sender da bud til ham, om han vil komme og sætte det væk, der var sådan et spektakel og kommers om...
På den vej, som går fra Odense-landevejen til husene i Ny-Stenderup, skal der ikke være godt at komme ved nattetide, da der i sin tid blev dræbt en kniplingskræmmer. Folk påstår, at der endnu færdes en skikkelse der, og at den følger folk så længe, indtil den kan få lejlighed til at se dem i ansigtet, hvorhan sig så ynkelig. jens TELL1NG, vorde. frederik...
En gang, da gamle Jens Daniel gik fra arbejde over Tindinge banke, på Tjørnelunde mark, kom der en lille hund til ham og så så ynkelig ud og så nådig op til ham. J. D. tog den op i sit ene frakkeskjød og vilde tage den med sig hjem, for den så ud til både at fryse og sulte. Men ligesom han allerbedst gik og så til hunden, syntes han, den blev jo længere...
Den 1. juli 1637 blev begravet Sidsel Andersdatter, salig Anders Madsens datter fra Rugbjærg, et barn på 11 år, som af sin egen broder Mads Andersen ynkelig med fri vilje og forsæt blevudstødt og druknet iGåse sø påLogum mark iraellem Løgum og Rugbjærg. Hvad straf denne unaturlige broder har fået, omtales ikke, men han er jo nok bleven sat i fængsel og...
Anno 1660, 22. søndag efter trinit. d. 21. novbr. om kom tvende mennesker i et snefog, da de vilde gå hjem fra kirken og havde været til alters samme dag. Den ene var Rasmus Rover i Mårup, 72 år gammel, den anden var Kirsten Suders i Nordby, 48 år gammel. Daværende sognepræst hr. Knud Christensøn Friis tillige med sin kone Kirsten Jørgensdatter, tvende...
Den gi. kirkesanger Peder Pedersen Vejsbjærg på Vænø har fortalt således: Jens Foged var ladefoged på Volstrup i Svenskekrigens tid. En gang kom to svenske ryttere til Volstrup, og de havde hver en posefuld røvede guld- og sølvsager hængende på hesten. Mens de var inde i huset, og deres heste holdt udenfor, tog J. F. en af disse kostbare poser og smed...
I Oster-Jærndr up, O.-Brønderslev sogn, boede engang en mand, som kaldtes Mads Konge. Han var ved voldsomhed og uredelighed bleven rig på guld og sølv. Sine store skatte nedgrov han i sandbanken norden for gården, men ude på møllevejen lagde han nogle guld- og sølvpenge. Når nu én og anden kom forbi og tog et par af disse skillinger op, da lod M. K. ham...
Præsten i Vemmelev maner sin karl. Da han var kommen halvt ned, bad han så ynkelig for sig, at præsten gav ham lov til at have opgang i sin brønd, hvorfra han siden spøgede i lang tid. Der, hvor karlen blev manet, ligger endnu en stor flad sten. Chr. R.
Den 13. marts 1782 om aftenen døde sognepræst hr. Ludvig Pontoppidan på en ynkelig og ulykkelig måde, idet han om aftenen kl. 8 vilde gå fra Lyngholm til præstegården, og som der samme tid var snetåge, og jorden og isen var med sne tildækket, blev han forvildet og druknede straks osten for præstegården, da isen ej kunde bære. Den 22. marts blev han...
Der haver fordum boet en adelsmand på Oddersbjærg gård, som hed Gjord Nielson. Han havde to sønner, den ene hed Filippus ellerFelix (de enfoldige kaldede hannem Foles), deu auden véd man nu ikke så uøje navuet på. Disse to brod re er komne i trætte med hverandre om Oddersbjærggård (da faderen endnu levede), som de gi uge imellem Heslekjær og deres hjem....
På Nandrup på Mors boede en frue, som for sin rigdoms skyld blev kaldt fru Rige eller den rige frue. Huu sagde bestandig, at det var iugen sag at leve i verden, når det ikke var for den slemme død. Når så én spurgte hende om, hvorfor huu var så kjed af at dø, svarede hun alle tider: »Det er, fordi jeg véd, at jeg kommer til at gå og vandre urolig omkring...
I nærheden af Odense ligger en bakke, hvor man om aftenen kan hore ligesom et barn skrige ynkelig om hjælp. Dette skal i følge sagnet hidrøre fra Svenskekrigen. En aften gik nemlig en mand og en kone med deres lille barn forbi højen, da nogle svenske soldater pludselig kom efter dem. De udplyndrede dem først aldeles og tog dernæst det lille barn og...
I Åle sogns liber-daticus står om Hr. Oluf Rasmussen Samsing: »Efter at han af Polakkerne og andre fremmede krigsfolk, som da var i landet, ynkelig var bleven mishandlet d. 2den søndag efter trinitatis anno 1659, døde han den 14de august bemeldte år. Han var og provst tillige.« Han havde noget sølvtøj, som var hans private ejendom, og det havde han...
En stor del mennesker var blevne enige om at nedbryde en kirke i Viborg. Skjøndt præsten lyste forbandelse over hver den, som forsøgte derpå, bekymrede de sig ikke derom og brød kirken ned. De enten mistede livet på en ynkelig måde, eller også timedes der dem andre ulykker. nik. chr.
I den storartede og ærværdige, men ynkelig forfaldne kirke i Maribo ser man blandt de mange ligsten en over en præst (+ 1626), hvorpå er afbildet en fremrakt arm, bærende et bæger, hvoraf en slange skyder sig frem. Derom fortælles, at han ved giften af denne slange har forgivet 12 munke. Et maleri fremstiller 8 personer af en præstefamilie, der alle skal...
Langt ud på aftenen ved lag klokken 11 hørte de en gang noget, der lød så ynkelig, henne ved en kjelde lige tæt uden for smedjen i Hule. De kunde ikke forstå, hvad det kunde være. Konen i den gård, som smedjen hørte til, hendes mand var død for tre uger siden, og hun rejste sig tre nætter efter at den lyd var hørt, fra et syv års barn og gik hen til...
En præst var en gang henne at tage en gammel mand til alters. Ligesom han sad, vilde kusken kige ind ad doren, men han kunde se det, præsten ikke kunde se, te den Slemme sad ved æ sengehvojem af ham, og ligesom han nu ser det, så giver han sig så ynkelig til at skræbe og skråle. Da de kom så ud at kjore igjen, kom de imod et par løbske heste, der havde...
Det var en Krabbe, som ejede Tor stedlund, og ban havde en datter, som en gang fik et stykke kjod i halsen og kvaltes deraf. Nu blev hun lagt i kiste og sat op i kirken. En aften efter bører degnen en ynkelig klagelyd inde fra kirken, og da ban nu tog nøglen og hikkede op, viste det sig, at pigen var kommen til live. Hun blev bragt hjem, men var fra den...
Der er en gemen sagn over Bornholm om én i denne sogn, som hed Bonnevedde, hvilken der skulde være fød af en havfrue, med hvilken faderen havde omgjængelse, den tid han en gang gik ved stranden, hvilken Bondevedde der var synsk, og det kunde se, som andre ikke. Denne, den tid faderen var dod, bekom gården, gav sig i ægteskab, og den tid hustruen blev...
