Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en kone, som altid gik så aparte klædt. Når hun gik i kirke, havde hun blandt andet tre sløjfer på med forskjellige kulører. De skulde være for troen, håbet og kjærligheden.
I min moders ungdom i Edslev var højtidsdragten der for piger røde bindærmer og grønt livstykke; mørkt hvergarns skjørt med en grøn bort for neden. Over skuldrene bar de et silkeklæde, som blev fæstet på brystet med nåle. På hovedet sniptøj (o: brede kniplinger, som var stivede), og på baghovedet en lille puld af sort silke, som var udsyet med kulørte...
Enevolds kone i Fårup var ikke bekjendt for stor renligbed. En dag da de havde to skræddere siddende på bordet, kom tilfældigvis en fremmed ind. Så gav hun sig til at skjænke kaffe til dem og satte tre kopfulde på bordet, da hun vilde have én med. Derefter gik hun ind i overstestuen for at hente fløde i en træspiseske. Da hun kom tilbage, havde hun...
Om morgenen fik folkene en halv sild til ollebrødet, undertiden lik de også kartofler til. Om aftenen fik de altid grød. Et æg var nok til en karl til brodet til middagsmad. Det var hårdkogt, og han fik kogt sennep at dyppe det i og intet smør på brødet. Det var nu tilmaden, men formaden var grod eller vælling. - Om vinteren fik en daglejer i skilling om...
Da min mands forældre kom til Kjællinghøl, var det yderst fattigt for dem. De havde ingen ting i huset. Konen måtte gå med til Rouge en god fjerdingvej østcn for og låne en potte at koge deres mad i. Men da så potten til al uheld gik i stykker for hende, fandt hun på at gå til Viborg (3Va mil) med nogle knapost, hun havde lavet, sælge dem der og for peng...
I Vilsted mølle boede i sine sidste leveår en kapitain Luttichan. Han arvede som ungt menneske herresædet Lerken fri dl med tilhorende bøndergods efter sin fader. I året 1792 solgte han gård og gods til brodrene Mikkel og Peder Kjeldsen, efter sigende for en billig pris og sådan, at det snart blev som en tvangssag for ham. Brodrene kom en dag til...
Lars Buus på Ørumgård ved Randers var meget bekjendt i sin tid. Han levede af studehandel og kjøbte magre stude op alle vegne, drev dem så igjonnem hele Jylland og solgte dem i Holsten. Den rejse foretog han en gang om året, fulgte med studene der ud og kjørte vejen tilbage. Sine penge havde han i en kat, som han havde spændt om livet, Det var et bælte...
Kjærsgård havde eng lige ude ved havet, men bønderne havde engstykker indenfor. Så vilde herremanden have dem til at bytte mel sig, og da de ikke vilde, fordi engen der yderst altid forringedes ved havslaget, gik det til rettergang. Da dommen var falden, og den gik bønderne imod, sagde en af dem, som hed Niels Engesen, til Niels Gundesen, der den gang...
Da landvæsens-kommissionen ved jorddelingen i 1 790 havde fået ordnet forholdene i Sø-Søbi/, fandt byens mænd, at de havde fået for lidt jord, og klagede derover. Kommissionen fandt dog på råd. Der lå et stykke land på en 20 tdr. osten for byen og yderst ved grændsen af dens marker ned imod Søllested og Flemløse sogne. Her blev så afstukket 9 parceller...
Der har været en hulning i jorden her oppe imellem Gjenner og Løgum på nørre side af vejen, og den kaldte de Jinges Grav. Denne hulning skal være opkast for at fange ulve. Der var anbragt en vippe, og et stykke kjod blev lagt på dens yderste ende. Et fruentimmer, der hed Jing, gik en aften ud og vilde tage kjodet, men så faldt hun selv i kulen. Det...
da.etk.JAT_01_0_01352
For mange år siden, da ulvene var her i landet, gik en kone fra en gård ben til et andet sted en aftenstund. Så kom der en ulv til hende og greb fat i hendes klæder og trak af sted med hende hen til en høj, der lå ikke så kort fra gården. Nu slap ulven hende og gav sig til at klappe på jorden med sin pote for at give til kjende, at hun skulde sætte sig...
Når gjæssene skulde sættos på sti. skulde skraldefjerene plukkes af dem, 'då de ellers star ug gjør spektakel. Skraldefjerene 'sidder under begge vingerne i den yderste ende. S. Ditlevsen.
Om spæde kalve. Når kalven er født, den første drik. man giver dennem, skal man skjære dennem udi det yderste led udi rumpen og tage tre dråber blod og komme udi mælken og lade dennem drikke; skal han do. sa door han inden tre dage.
A er født det år. de skrev de tre syvtaller, akkurat på Voldborg dag. Min fader det var en bondemand ligesom a, men ban bavde æpå hans død at sige den fejl, de han vilde gjærne have for mange dråber af det klare. Min moder hun var kommen ud af den store ende af ægget, hun havde nemlig en gammelmoder, der havde været præstedatter en gang, men der var...
Der var en præst i Gjerild, der hed Hjersing, han vandrede til Grenå i hans træsko med hans smørbotte. Han satte sig i den yderste stue hos kjøbmanden, tog bans meldmad op af lommen og tiggede en dram til. Samme præstes kone spilte til gilder på en fiolin. Hele familien var ikke agtet. 0. Holm, Ørsted.
Provst Cilius i Smårup sagde i en præken: "Herre, du gav mig lam, men hvordan var de? nogle var hvide og sorte, røde og rage karnaljer". I en bøn for regn sagde han: "Herre, du gav os regn, men det faldt i Nørlund skov og Sorte-Mose; de yderste dråber kom næppe til Sundsig på min mark, derfor står mit byg nu med lappen for øret". Til en, han var henne at...
Der var en snurrig degn i Tim, der hed Dalgård, han var studeret og et godt hoved, ja, han kunde også præke og holde theologiske forelæsninger. En dag var præsten bleven syg, og så skulde Dalgård præke for ham, men han var bleven fuld og kunde ikke. Så havde Dalgård en substitut, en almindelig bondekarl, Jens Skarregård hed han, men en fiffig krabat og...
Jakob Mejersen, der var skoleholder i Bedehøj (kolonien Kristianshøj), kom der 1788 og døde 1797. Hans enke døde mange år efter i Kragelund fattigbus. Han var af og til sindsforvirret, og de havde det yderst småt. Hans kone skulde somme tider ud at tigge, og når hun gik, så sagde han: A, vil du ikke binde migu. Så bandt hun ham, og der lå han, til hun...
da.etk.JAH_06_0_00625
En mand var meget syg. Hans slægtninge, der mente, det var på det yderste, lod præsten hente, og han kommer og formanede den syge til at dø med hengivenhed. Men til alt hvad han sagde, svarede Jeppe blot: Nej, a gier mæ et. Præsten søgte at bekæmpe hans trods, men forgjæves. Endelig gik han, og endnu i døren hørte han Jeppe stønne: Nej, a gier mæ et....
I Fredbjærg hede bor der en eneboer, Vogn, som har gravet sig ned i jorden og lever som et dyr. Han har så godt som ingen klæder, og der er en slem rådden lugt ved ham. Om vinteren går han omkring og ligger i folks nodser, da han ikke kan hytte sig der ude i hulen. Da han forleden vinter lå nede hos en mand i deres svinesti, fordi de havde solgt deres...
