Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
Når rakkerne var vrede på hinanden, vidste de ikke noget værre at sige end: A vilde rele nok onske, æ torden vilde slå ned i din glååskiste. En herregård kaldte de en skrupkasse, en dreng en knevels, sover æ dreng: slemmedegger æ knevels? Niels Ottosen, Rønbjærg.
Vi kommer inden for jer dør, I kar vel set mig før, vi titter i jer rede, I bliver vel ikke vrede. Jeg smør mig om mit skjæg og beer om et par æg eller også et par skilling. Ishøj. Chr. Nielsen.
To må ikke vaske sig af ét fad, for så kommer de op at slås. A. Biudesbøl.
Man må ikke gå eller springe over børn, ti så vokser de ikke rigtig. C. L. Rasmussen.
Du sætter di lieA; o di kjærestep knæ, hår han dæj kjær, så tæjer han dæj en fræ, ejsen lær han dæj he/c, hele, heJcl Lyne. Poul Bjerge.
Trækker vi med fingrene et enkelt hår af hovedet på en anden, og håret derefter slår bugter og krøller, så tyder det på, at vedkommende er stolt (forfængelig). Holder håret sig der imod ret og slet, så er den pågjældende ikke stolt. Det samme gjælder, når et løst hår rives over. Lars Fred., P. .lensen.
Anno 1097 kiøffte ... en schipe rug her i Danmark for 1 pg., det var 12 seb. for 1 sch. Anno 1649 var en såre dyr tid hos os her i landet, så en schippe rug koste 3 mark. en schip byg 2 mark och en schip haffre 1 mark. Gud formild sin vrede offr os. Anno 1654 gielte en schippe roug her i Judtland seks sk. Anno 1662 emellum St. Hans dag och St. Oluffes...
Mens pastor Cramer var præst i Vejlby i Sønder herred, var der begyndt at blive lidt lidt opvækkelse i hans menighed, og navnlig i Homå by var ikke så få blevne vakte. Så traf det sig, at en bosiddende mand af de vakte dode, og præsten skulde naturligvis tale over ham. Da han træder ind i lighuset, står der en anden gammel troende mand og holder en tale...
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
Hans i Hibbeltoft kom en aften om ved Skraldhede, og da var de ved at brænde i ovnen. Konen stod og tændte ilden, og der så han nu, at de havde puttet et menneske ind, og det gik han ud til Ringkjøbing og fortalte, og der blev sådant et forhor, te det var forfærdeligt om det. Jesper Skraldhede vilde ikke bekjende, og konen heller ikke, og det gik så...
Her havde ungdommen pintsegilde. De samlede penge til malt, og søndagen før pintse bryggede pigerne godtøl til det i den gård, hvor gildet skulde stå. Fredag aften samledes så både karle og piger i gildegården for at smage øllet. Så kom de igjen 2den pintsedag. Et par af de ældste af karlene stod da for at uddele pintsekjærester. Når de nu vidste, at en...
Hovbønderne måtte gå ned på Gimderupgård og få alt det øl, de kunde drikke. Så var der en stærk karl, som hed Hans, og han havde gjort Weinschenek imod, så han tog ridepisken og slog ham med, men han tog godt imod det, for han var sådan en sølle nådelig en, og sådan fik han bank i steden for øl. W. var nu så gruelig hastig, men hans kone var godsindet,...
Alle æ Bykjællinger i en By ude ved jRiøe-Kanten var bleven vrede på en gammel Mand, der boede ene i et Hus, og så hver Aften kom der så mange Harer ind og slukkede hans Lys og sprang op og krattede ham, og så sagde de til ham: »Kjender du Flebben!« men det var det eneste, de sagde. Så gik han hen og snakkede med en gammel klog Kone om det og klagede sig...
Det er en gammel Tale, at Fandens Dige skal have gået fra Ure Have og til Over-Isen Skove. I min Drengetid og noget efter var det endnu kjendt flere Steder. Det var vel en Alen højt og med en tydelig Grøft ved den ene Side. Norden for Ballibjærg, der ligger norden for Bøgeskov-Gårdene, var det bedst kjendt. Det går op over Ballebjerg og slår da en Bugt,...
Der går en gammel Hovvej fra Villen til Frisenborg, og den går over nogle Enge, hvor der findes en Bro, som endnu kaldes Hovbroen. Greven havde nogle Stude gående der omme i de Enge, og da Bønderne var vrede på ham og ikke godt kunde tåle at se de fede Stude, så vred de Halsen om på nogle af dem. Siden den Tid har man fortalt, at Studene går hovedløse...
Resenborg ejedes af en Mand, der hed Lavridsen, og som fra først af havde gået omkring og handlet med Knappenåle som Bissekræmmer. Efterhånden kom han til at eje en hel Masse Gårde på Egnen. Han brød den østre Ende af Resen Kirke ned og satte røde Sten i Steden. De hugne Sten brugte han så i sin Stald på Resenborg. Hver Nat gik der siden en Skikkelse og...
På en af Gjæstgivergårdene i Ringkjøbing er et Kammer, hvor ingen kan ligge om Natten for Spøgeri. En Aften sildig kommer en Vognmand Christensen fra Lemvig til Byen det var, før Banen blev anlagt , og han kommer kjørende til den Gjæstgivergård og vil losere der om Natten med sin Befordring. Men den Aften havde der netop været et større Møde, så...
På en Herregård havde de et Barn på en 4, 5 År, og så havde de givet det en Specie at løbe og lege med. Barnet kastede Skillingen hen, og så skyldte de Barnepigen for, at hun havde tagen og beholdt den. Noget efter bliver Barnet sygt og doer, og Forældrene var nu så hårde ved Pigen, for det de vantroede hende. Da kom Barnet hver eneste Aften tre Aftener...
Oppe imellem Flensborg og Åbenrå ligger der en Kro, som kaldes Oldemorstoft. Her bedede de altid med de store Hestekobler, der kom nede fra Jylland. En Aften kom der en Student til Kroen, han skulde til Flensborg og tage den sidste Examen, og så vilde han nu være der om Natten. Da han havde fået sin Aftenspise, forlangte han at komme i Seng. Men hen på...
