Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der går en hovedløs hest inde langs med en sti i Engelsholms dyrehave. Den kommer fra mollen og skrider ind til gården forbi og gjennem haven, Mauge havde set den, og ingen turde færdes med stien ved nattetid. Min fader kom en aften og skulde ind til gården, og han stod og betænkte sig lidt, om han skulde vove at gå med stien, med vejen var det meget...
En sondag om vinteren, da dot var dårligt vejr, kom der ingen i kirke her i Vogslev, og pastor C, var lige ved at indstille gudstjenesten. Da ser han et par fremmede mænd ovre fra Muldbjærg komme op til kirken. Naja, så skulde de have tjeneste, siden et par mænd fra et fremmed sogn vilde komme i et sådant vejr og høre ham. Efter tjenesten går han hen til...
Et selskab var forsamlet et sted der vester ude, og så kom de til at slå et væddemål om, hvem der turde vove at hente et dødningehoved oppe i benhuset ved kirken, og der blev da sat en lille sum på det. Der var en ung fyr, der nok vilde gå efter det og tjene de penge. Så gæer han jo derop, men de andre vil kyse ham, og de lister bag efter dem op og...
Norden for Agerskov er et bjærg, som kaldes Nulbjærg, der har forhen været rettersted. En gang da én var bleven hængt der, var der en del folk forsamlede i Agerskov kro om aftenen, og så er der én, der siger: Da kan a ikke vide, hvordan han har det der oppe. Du kan jo gå op og spørge ham ad, siger en anden, men det tør du ikke vove. Jo, han...
Anders Madsen i Brigsted har formodentlig af drik fået en svækkelse i halsen, der gjør, at hans hoved idelig drejetom til den ene side, så han idelig må rette ved det. Hele Brigsted tror, at Fanden således har vredet hovedet på ham, fordi han forgangen år vovede at gjække ham, idet han vilde vise et stykke lærred, som man tror, han selv havde stjålet,...
Det er en skam for Aggerboerne at gjøre markarbejde, og derfor vil de på ingen måde slå deres eget hø. Et år gik Per Janderup ud ad Agger fra hus til hus og lovede hver enkelt på en vis dag at slå hø for ham. Men det var den samme dag for dem alle. Dagen kom, og ved solopgang mødte hver Aggerbo midt på sit engskifte, alle med ansigterne mod øst. Da de...
Den tro på et fatum hørte jeg og en kone nævne, der talte om en besvangret pige og sagde: Sådan en sælle lykke er somme født til. Sligt et fald kan de og befordre ved, at gjogen gjækker dem. Sådan kaldes det, når de hører den fastende. En pige, der ej er vis på sig selv, tager derfor, inden hun vover sig uden for døren, en mundfuld brød, ti da er faren...
Det første dampskib, der sejlede her i Limfjorden, blev ført af kapitain Søren Tonnesen fra Løgstør. Han havde lovet at løbe derind, men der blæste en sydoststorm den dag, så han kunde ikke løbe ind. Han gjorde hans tur lige fra Tisted til Ålborg. Baden han sejlede af, havde han skrevet til Viborg folk, og de var her i svære mængde og ventede på at se...
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
En mand i Brei, der hed Frederik Eefsgård, kaldtes den stærke mand. Node på Barritskov havde de fået en hest, der ikke vilde lade sig beslå. Så var der en af tjenestekarlene der nede, som sagde, at når de kunde få ham derned, så kunde ban nok holde den op. Så kom der også bud efter ham. Godsforvalteren spurgte nu, om han kunde holde den hest op. Ja, det...
Der var en hovbonde i Hyllested, der hed Jørgen Samsing, og han var en bomstærk mand. En gang kom han ud i bymarken, og der søgte byens mandolme tyr ham. Han greb fat i hornene på den, og der kom til at stå en hård kamp imellem dem. Somtid havde tyren overtaget og løb ham tilbage, men derefter fik Jørgen overtaget og rendte tyren tilbage. Til sidst...
Da jorden ved ryttergodsets salg blev tilbudt bonderne i Tovstrup, vovede kun tre gårdmænd at kjobe, nemlig Jens Lavrsen, Niels Moller og Peder Sørensen. Ikkun den forstes skjode er endnu til stede, de tvende sidstes er bortkomne. Hele Tovstrup by kunde den gang have været kjøbt for lidt over 3000 rdl. en mærkelig forandring i tidens gang og da havde...
En mand der boede på den østerste gård i Tvile, Astrup sogn, han havde en stærk hingst, og sa væddede han en gang med nogle om, at han nok turde vove at tøjre den ude i Ulvdal en nat. Folk påstod ellers, at dér kunde ingen heste stå for ulvene. Den blev også tøjret derude, og om morgenen, de kom ud til den, havde den sparket sytten ulve ihjel, og den var...
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Pastor Gjølby var præst i EstvadRønbjærg 185964 (Bulov kom der i december 1864) og vil sent glemmes. Han var kommen i vane med at sove om dagen og våge om natten, og plejede at drikke sin morgenkaffe kl. 5, 6 om eftermiddagen, spise til middag ved midnat o. s. v. Sognefolkene traf ham sikrest hen imod andres sengetid, og tiendeyderne foretrak at lade...
Der var en gammel lærer her, der hed Per Maler, han havde forst været maler og blev kaldet til skoleholder af herremanden. Han kunde nok lære børnene at læse, men ikke at udtyde. Mine forældre gik til ham, og a kan huske ham, men da var han en gammel mand. Han var meget streng, og drengene turde ikke vove at gå ud på gaden om søndagen, og når de skulde i...
I Mølgård i Tolstrup boede en mand, som kaldtes Mads Molgård. Det var en meget original personlighed, og tilmed var han meget rig. Han gik gjærne med sin tegnebog hos sig fuld af penge, og han kunde godt finde på at lægge sig til at sove med den ude på marken, men ingen vovede dog at stjæle den fra ham, da de havde sådan respekt for manden. Han var en...
Der var en præst en gang, der havde to karle. Det var nu tæt ved kirken, han boede, og avlskarlen han var så ræd for at komme i nærheden af den om aftenen, men andenkarlen derimod han var så dristig, han gik ikke mere af vejen for kirkegården end et andet stykke mark, og han gjorde ord af, han turde lige så godt gå ad kirken om midnat som om middag. Så...
Der var en præst, der havde to karle, og ham avlskarlen var meget mørkeræd; men den anden karl var ikke. Så foreslog han avlskarlen et væddemål, han vilde sætte løn imod løn, te han turde ikke gå op i kirken om aftenen og hente et af de dødes ben under alteret. Avlskarlen troede rigtignok ikke, han turde, men turde heller ikke vel sætte vædde med ham og...
En smed fra Randum arbejdede for godsejer Weinschenk på Ounderupgård. Da han en aften i meget beskjænket tilstand kom fra sit hjem, fik han møllerkarlen i Trende mølle til at ledsage sig op til gården. Vejen fører til dels gjennem heden, og da de kun var et lille stykke fra gården, ser de en hvid hovedløs stud, der står oppe i heden noget fra vejen....
