Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
24 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: vorherre
Der var en gammel præst i Råbjærg, der hed Vind, han var båtte tåbelig. Han prækede så længe, at de måtte til at tænde lys i kirken. Dot er længe imellem der kommer biskopper der, men i hans tid var der dog en biskop på visitats. Nu havde præsten så mange hunde, og da bispen var ræd for dem, lærte degnen ham at lukke dem inde i ovnen. Men han var en...
da.etk.JAT_06_0_00703
Pintsemorgen leger solen over Vorherres grav. Morten Eskesen.
da.etk.JAT_04_0_00299
Man må aldrig lægge et nogle garn på vuggen, for så bliver barnet faldenemt. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00774
Det var en aften, en tjenestekarl og en husmand, der havde været nede at slå i engene imellem Tim og He, de gik og vilde hjem. Da kommer de op i en hulvej, hvor der havde ord for at gå spøgelser, og som de nu sådan går med deres holeer på nakken, så ser de også noget stort hvidt noget komme lige imod dem fra bakkerne. Karlen bliver bange og vil til at...
Der boede en klog Mand ved den gamle Horsensvej imellem Pegå og Tyvkjær, han hed Jens Bøgeskov, og de skyldte ham for, han kunde hegse. Mikkel Pertuel hans Stud var bleven skidt for ham, og så troede han, Jens Bøgeskov havde forgjort den. Han arbejdede ved Soren Lægsgård i Lille-Nørlund, og så fortæller han ham om Studen, og hvem han mistroede til det....
da.etk.DSnr_06_0_00620
Fiskerkonen Marie Avgust i Byskov, Ønslev Sogn, havde en Ko, men den vilde hun ikke sælge Mælken af til Mejeriet, for det Vorherre havde betroet hende Koen, og så vilde hun også selv have Arbejdet med Mælken. En Gang blev Fløden skummet af hendes Mælk om Natten, men hun vidste nok, hvem det var, der havde stjålet den, sagde hun. Hun sagde også, at hun...
da.etk.DSnr_06_0_00567
Gjøgeurten kaldes hos Almuen »Jærnurten« eller »Fandens Hånd og Vorherres Hånd«, og der fortælles, at man kan lukke Låse op med den. For nu at sikre sig at man får den rette, skal man bære sig ad på følgende Måde: Man opsøger en Digesvales Bede, som man stopper til, medens Svalen er ude, og på Jorden under Hullet udbreder man et ildrødt Tørklæde. Når så...
da.etk.DSnr_06_0_00467
Ude i Assens var en Præst, der hed Måløe, han var ikke fast ansat, men var som en Slags Rejsepræst eller Kapellan for Sognepræsten. Det var jo den Gang et uhyre stort Kald, både Assens og så to Kirkesogne til. Måløe har da også været på Helnæs at præke, og hans Enke boede i Assens. Han havde også Cyprianus. Så havde han nogle Sniådrenge, der en Gang fik...
da.etk.DSnr_06_0_00084
En Pige skulde have Bryllup, og den Slemme kom ned for at hente hende. Men han kunde ikke komme af Sted med det, for der var slået Kors for Vinduer og Døre. Endelig fik han dog fat i hende, men så var det atter galt, han kunde ikke tage Brudekrandsen af hende, for den var sat på i Vorherres Navn. Så kom han til en Hjørde og forlangte ham til at tage den...
I Vejleby var der en, de kaldte Per Kræmmer. En Nat kom der to efter ham og slog ham ihjel. Da de var i Lag med ham, kom der en Fugl flyvende, og den tog lian så til Vidne på Misgjerningen, idet han sagde: »Vorherres Fugl skal være mit Vidne.« Nogle År efter sad Morderne i en Kro, og da kom en lignende Fugl flyvende. Så faldt det ham for Munden at sige...
da.etk.DSnr_04_0_00887
Der var en Gang to Karle, der var allieret om, at de skulde til hverandres Bryllup. Men i al Formidlertid døer den ene ugift. Den levende bliver en Tid efter forlovet og skal bo i Kirkegården ved Kirken, og det bliver til Bryllup. Da han så var viet til hende, og de går af Kirken, kommer han i Tanker om, hvad han har lovet den afdøde. »Der er jo også...
da.etk.DSnr_02_G_00151
Der var en Kone i Danzig, der skulde føde, og så lagde hun sig ned og fik en dejlig Dreng. Det var i den Tid, de altid foer til Præsten alt det første, Børnene var født, for at få dem døbt. Da de kom så der med Drengen, var det blevet til en Karpe. Den vilde Præsten jo ikke døbe, og så måtte de hjem igjen. Men da de kom hjem, var det igjen blevet en...
da.etk.DSnr_02_G_00108
Nogle fattige Folk havde et Barn, som de skulde have til Kirke, men de vidste ikke, hvordan de skulde bære sig ad dermed, for de var meget fattige. Så stod Drengen og Manden og tarsk, og Manden klagede sig; Drengen sagde, at han skulde nok hitte på Råd, når han måtte have Lov at bede til Barsel. Drengen gik og bad 2, 3 Mænd, derpå gik han hen og bad en...
da.etk.DSnr_01_0_00923
Der var en 0, som kaldtes Lille-Ø, der lå to store Gårde på. Den ene Mand var så uhyre rig, og den anden var fattig, han kunde ikke evne at have uden en stor Dreng i Sted for Karl. Så hændede det, te den fattige Mand hans Kone hun gjorde Barsel. Nu går Manden og klager sig til Drengen over dether, og han havde ingen Råd til at gjøre Barselgilde. »Det har...
da.etk.DSnr_01_0_00917
Om sommeren, mens fæet er ude, vil de ikke nævne udyrene ved deres rette navn, men kalder dem Vorherres jagthunde og giver dem andre optænkte navne, derved mener de, at udyrene formildes. j. b.
da.etk.DS_07_0_01237
To karle tjente på hver sin gård, den ene hed Jens, og deu anden Per. Jenses madmoder var en heks, og hverdag spiste han eu sild, meu blev så mager, som han kunde blive. Eu dagsiger Per til ham: »Det er magelos, så mager som du bliver, Jens.« — »Ja, det er ikke så sært, for min madmoder hekser kjodet af mig på silden, og a må jo spise den, på den måde...
da.etk.DS_07_0_00464
En skytte vilde også lære hans søn at blive skytte. Så skulde han, når han var til alters, første gang efter at han var konfirmeret, gjemme alterbrødet, lægge det i bøssen til forladning og skyde efter kirkemuren. Drengen prøvede det, men tykte, han kunde se Vorherres legem, da han sigtede. Så vilde han ikke lære det og blev da ingen friskytte. J. B. og...
En mand i Skanderborg, Fer Thomsen, havde forskrevet sig til Fanden ; det var jo for at få penge. Så kom P'anden jo og skulde have ham, men da rendte Per Thomsen op i en rugmark og puttede sig, og der var han i behold, for Vorherres ansigt sidder i hver rugkjærne. Tåning.
Da a kom i det gamle trævl fattighus her i Selde at bo, var der en hel væg nede. A slæbte nogle knolde sammen og stablede op og lå der så, men a sov ikke den nat. Næste dag sagde de til mig, om a turde ligge der, for der havde én hængt sig i den seng, a lå i, og en anden havde hængt sig i et andet kammer. A gik da hen til pastor Andresen og sagde, a...
da.etk.DS_05_0_00338
En karl var forelsket i datteren på den gård, hvor han tjente. For at få at vide, om han virkelig skulde få hende, bar han sig ad på folgende måde. Nytårsaften efter nadveren, da alt var taget af bordet undtagen dugen, tog han den over hovedet, gik baglænds ud af stuen og hen foran dagligstue-vinduerne. Han mærkede i det samme, at én kom ind ad porten og...
3