Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der har ikke været andre gilder her i sognet, lav æ kan huske, end Kirkens øl. Der var en kirkeværge og så 12 mænd, som de kaldte for tolvmænd, de var valgt af beboerne. Disse tretten mand tillige med hver sin karl de samledes til det her gilde, der holdtes i efteråret i oktober eller november, og det var altid ved kirkeværgen, der førte regnskabet, og...
Alverdens skaber med god besked, Hor det, som vi bede. du haver os alting vel bered. Vær os alle en nådig Gud med glæde. Den vinters tvang du drev af land, lad sommeren os gå til hånd Velkommen med majmåneds tid, Gud glæd os og den sommer blid. Vor skov og mark sig fryder smukt, Voldborrig bær lov og græs med frugt. Den lille lærkes liflig klang dig...
God aften dem, her inde boer, god aften hver og én; vi var her ved den tid i fjor og sjunger, hvad vi men", derom vi sjunger gladelig :j: med slemmer hver for sig. :|: Os fryder arsens tid og dag, det maj i morgen er, den kommer os alle til behag, alt både fjern og nær, Hvo vil ej fryde sig derved, ti den frembringer dejlighed, som Gud har os bered. En...
Før Høluud Søgård i Vorbasse blev kjøbt af en kjøbenhavnsk grosserer, var der meget gammeldags forhold i husene. I stuen var der to alkove-senge, og i den ene af dem stod en kalv, meu i den anden lå pigerne. Der blev næsten aldrig moget ved kalven, og en gang a var derinde, var skidtet vokset så højt op ved den, at det lå højere end sengklæderne i den...
Er revnen i svinets milt lille, da døer et barn, er den stor, døer en voksen. Denne revne støder til åren i milten, og den betyder dødsfald i huset. Nik. Chr.
Når en mand var ude at byde til barselgilde og da glemte sin støttekjæp et steds, da vilde det næste barselgilde blive der. Dersom konen så den glemte kjæp straks, efter at manden var gået, skyndte hun sig efter ham med den for at slippe for de videre følger af glemsomheden. p. V. J., Stige.
Et udmærket og ofte brugt middel moil længsel, etat sy en sten fra bjemmets grund i det barns linned, der skal bort fra hjemmet, ti så længes det ikke. j0h. Skjoldborg.
Småbørn skal man ikke lade se noget godt, uden at man også giver dem en mundsmag, ti ellers bløder deres nyrer. Jørg. Hansen.
Børnene skal passe, at de ikke får lange negle, ti den, der får dem for lange, bliver til en bog. P. V. J, Stige.
En ugift person må ikke skjære eller klippe seglgarnet på en pakke, men løse knuden; ellers får de ikke deres forste kjæreste. Sjælland. 615 og 616. C. C. H.
Hikker man meget, bliver der også talt meget om én. C. L. Rasmussen.
Hjemme i Vrondiug havde vi skrupaftener, det var* hver 8de eller 14de dag. Da skruppede vi uld, og det skulde karlene og drengene med til. Der stod en stonnimand i midten af stuen, det var en klods med en stage, der stod opret i den, og øverst på stagen var anbragt en gaffel til at sætte en prås i. Det var altså vor belysning. I tiden mellem disse...
Grejs var skovfoged her i skoven, og han skulde passe på den, men de narrede ham. Der kunde komme en fem, Seks vogne i følge, og så gik der en mand i forvejen med en lærke i lommen. Han går ind til Grejs og siger: A kunde vel ikke få en plejlslagel i skoven? Jo-o. Har din kone ikke en tår kaffe, så vil vi have os en bitte puns til lidkjøh. Han...
Peder Andoison kunde hnske Niels Jespersen på Hogholt, der var en ligefrem tyran mod bonderne. Hans sædvanlige prygleredskab var en stor knortekjæp, der ofte brugtes både til mænd og kvinder. En dag havde ban i gårdens mødding tildelt en stor dreng fra en af Stensbækgårdene 15 slag af kjæppen i faderens påsyn, uden at denne turde lægge sig imellem. Da...
Til 6. Havebrug og arter. Der vokser en bbunst på marken, som hedder blåhat. Den sidder på en hnj stilk, og når man drejer denne om, så længe man kan. sa snurrer blomsten tilbage for at komme i sin forrige stilling, og da Bynger man: Volle, Volle, vend dig om og se en fugl. der flyver, F. L Or., S. Høgsbro.
For at holde regnskab med, hvornår en so vil komme med grisene, har man hjulpet sig på følgende måde. Den dag, da soen havde løbet, skar man et mærke i tommelfingerens negl tæt ved negleroden i den hvide plet. Når dette mærke var vokset så langt frem, at det var kommet uden for enden af fingeren, altså sad på den frie del af neglen, var det soens tid at...
At komme hår til at vokse. De sorte snegle og så meget salt blande det vel tilsammen og lad det stå nogen stund tilsammen, så bliver det ligesum en salve, smør hesten dermed, så vokser der hår.
Pa hvad tid man slad fælde træer. Hvo som vil fælde træer at bygge med, skal ske imellem Viti og Lttcice dag, ti hvad pa den tid bliver hugget, det tørres snart, og Når al fugtigbed kommer af, så er det des bedre og varer des længere. Hvilket træ, som bliver hugget fra fuldmåne og til sidste kvarter, del rådner ikke. Det træ, som bliver hugget mellem...
