Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
122 datasets found
Danish Keywords: voks
Der har ikke været andre gilder her i sognet, lav æ kan huske, end “Kirkens øl”. Der var en kirkeværge og så 12 mænd, som de kaldte for tolvmænd, de var valgt af beboerne. Disse tretten mand tillige med hver sin karl de samledes til det her gilde, der holdtes i efteråret i oktober eller november, og det var altid ved kirkeværgen, der førte regnskabet, og...
da.etk.JAT_04_0_00080
Alverdens skaber med god besked, — Hor det, som vi bede. — du haver os alting vel bered. Vær os alle en nådig Gud med glæde. Den vinters tvang du drev af land, lad sommeren os gå til hånd Velkommen med majmåneds tid, Gud glæd os og den sommer blid. Vor skov og mark sig fryder smukt, Voldborrig bær lov og græs med frugt. Den lille lærkes liflig klang dig...
da.etk.JAT_04_0_00029
God aften dem, her inde boer, god aften hver og én; vi var her ved den tid i fjor og sjunger, hvad vi men", derom vi sjunger gladelig :j: med slemmer hver for sig. :|: Os fryder arsens tid og dag, det maj i morgen er, den kommer os alle til behag, alt både fjern og nær, Hvo vil ej fryde sig derved, ti den frembringer dejlighed, som Gud har os bered. En...
da.etk.JAT_04_0_00028
Før Høluud Søgård i Vorbasse blev kjøbt af en kjøbenhavnsk grosserer, var der meget gammeldags forhold i husene. I stuen var der to alkove-senge, og i den ene af dem stod en kalv, meu i den anden lå pigerne. Der blev næsten aldrig moget ved kalven, og en gang a var derinde, var skidtet vokset så højt op ved den, at det lå højere end sengklæderne i den...
da.etk.JAT_03_0_01711
Er revnen i svinets milt lille, da døer et barn, er den stor, døer en voksen. Denne revne støder til åren i milten, og den betyder dødsfald i huset. Nik. Chr.
Når en mand var ude at byde til barselgilde og da glemte sin støttekjæp et steds, da vilde det næste barselgilde blive der. Dersom konen så den glemte kjæp straks, efter at manden var gået, skyndte hun sig efter ham med den for at slippe for de videre følger af glemsomheden. p. V. J., Stige.
da.etk.JAT_03_0_00833
Et udmærket og ofte brugt middel moil længsel, etat sy en sten fra bjemmets grund i det barns linned, der skal bort fra hjemmet, ti så længes det ikke. j0h. Skjoldborg.
da.etk.JAT_03_0_00826
Småbørn skal man ikke lade se noget godt, uden at man også giver dem en mundsmag, ti ellers bløder deres nyrer. Jørg. Hansen.
da.etk.JAT_03_0_00795
Børnene skal passe, at de ikke får lange negle, ti den, der får dem for lange, bliver til en bog. P. V. J, Stige.
da.etk.JAT_03_0_00794
En ugift person må ikke skjære eller klippe seglgarnet på en pakke, men løse knuden; ellers får de ikke deres forste kjæreste. Sjælland. 615 og 616. C. C. H.
da.etk.JAT_03_0_00615
Hikker man meget, bliver der også talt meget om én. C. L. Rasmussen.
Hjemme i Vrondiug havde vi skrupaftener, det var* hver 8de eller 14de dag. Da skruppede vi uld, og det skulde karlene og drengene med til. Der stod en stonnimand i midten af stuen, det var en klods med en stage, der stod opret i den, og øverst på stagen var anbragt en gaffel til at sætte en prås i. Det var altså vor belysning. I tiden mellem disse...
Grejs var skovfoged her i skoven, og han skulde passe på den, men de narrede ham. Der kunde komme en fem, Seks vogne i følge, og så gik der en mand i forvejen med en lærke i lommen. Han går ind til Grejs og siger: “A kunde vel ikke få en plejlslagel i skoven?” — “Jo-o.” — “Har din kone ikke en tår kaffe, så vil vi have os en bitte puns til lidkjøh”. Han...
Peder Andoison kunde hnske Niels Jespersen på Hogholt, der var en ligefrem tyran mod bonderne. Hans sædvanlige prygleredskab var en stor knortekjæp, der ofte brugtes både til mænd og kvinder. En dag havde ban i gårdens mødding tildelt en stor dreng fra en af Stensbækgårdene 15 slag af kjæppen i faderens påsyn, uden at denne turde lægge sig imellem. Da...
da.etk.JAT_02_0_00120
Til 6. Havebrug og arter”. Der vokser en bbunst på marken, som hedder blåhat. Den sidder på en hnj stilk, og når man drejer denne om, så længe man kan. sa snurrer blomsten tilbage for at komme i sin forrige stilling, og da Bynger man: Volle, Volle, vend dig om og se en fugl. der flyver, F. L Or., S. Høgsbro.
For at holde regnskab med, hvornår en so vil komme med grisene, har man hjulpet sig på følgende måde. Den dag, da soen havde løbet, skar man et mærke i tommelfingerens negl tæt ved negleroden i den hvide plet. Når dette mærke var vokset så langt frem, at det var kommet uden for enden af fingeren, altså sad på den frie del af neglen, var det soens tid at...
da.etk.JAT_01_0_01074
At komme hår til at vokse. De sorte snegle og så meget salt blande det vel tilsammen og lad det stå nogen stund tilsammen, så bliver det ligesum en salve, smør hesten dermed, så vokser der hår.
Når kulen vokser godt, far vi knus lidt hø. H. Ur.
da.etk.JAT_01_0_00237
Vin og kal vokser nok sammen. De vulgi.
da.etk.JAT_01_0_00198
Pa hvad tid man slad fælde træer. Hvo som vil fælde træer at bygge med, skal ske imellem Viti og Lttcice dag, ti hvad pa den tid bliver hugget, det tørres snart, og Når al fugtigbed kommer af, så er det des bedre og varer des længere. Hvilket træ, som bliver hugget fra fuldmåne og til sidste kvarter, del rådner ikke. Det træ, som bliver hugget mellem...
da.etk.JAT_01_0_00180
35