Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Imod dette bud er det voksbarn, somme bruger, når de mén, de er forgjorte, hvilket de antænder og stadig tror, at så vokset aftager, idet det brænder, så aftager og sygen hos den forgjorte. David M.
Gamle Jens Simonsen fra Slejtrup var eu klog mand og blev søgt runden omkring fra. Når nogen manglede noget, kom de til ham. En gang var der en pige ovre i Harsyssel, som lidd så ilde. De kom og bad ham om at følge med til hende, og han gjorde det også. Han sagde, at de skulde kjøre vel, for kom han ikke til hende, inden det kom over hendes knæer, så...
En gårdmand i Mollerup fandt en dag noget i én af hans hestekrybber, der var på størrelse som et hønseæg og lignede voks. Manden havde en karl fra Skovby, og han siger, at der i den by boede en klog smed, som nok kunde sige, hvad det var for noget. Så en gang karlen vilde hjem, flyr hans husbond ham dether krammeri med, han vilde nu godt, om den kloge...
Natild er en hudsygdom, som fåes ved at tage linned på, som har hængt ude, så duggeu er falden på det. Den helbredes ved, at den syge holdes nogen over en lueild. En mand i Koldt havde en voksen datter, som fik natild, og faderen og en nabo, som blev kaldt til hjælp, holdt hende overen Ud, og hun kom sig. Mikkel Sørensen.
På Lolland, hvor der i hegnene er så mange gamle stynede pile, vokser tit i toppen af dem rønnetræer, der kalde flyvende maj. Stikker man hul i en koes horn og stikker sådan eu kvist der i, kan hekse ikke tage smørret fra dnnne koes mælk. Mange folk går med en tol på en tommes længde af en gren af flyvende maj i vestelommen, da det værner mod troldtøj....
På en gård i Orønning havde de en dreng at tjene, der skulde passe kreaturerne. Så var de ved at kjore korn ind, og karlen vilde da have ham til at kylle rebet op til sig, at han kunde få læsset snæret. Men den første gang kom det ikke højt nok. »Kan du ikke sætte det højere?« siger Karlen. »Jo, det kan a sagt«, og så satte han det sådan, at rebet stod...
I Torngårdhus i Nørre-Nissum boede en gang en gammel heks ved navn Mariane Spændjor. Hvis nogen fornærmede hende, skulde hun nok hævne sig. Eu aften kom en mand fra Lemvig, og han var noget svirende, men da han kom forbi Maren Spændfors hus, syntes han, det var morsomt at se ind ad vinduerne, og ban så da, at det var rødglødende overalt inde i stuen. Han...
En mand, som har tjent i Voermark, har fortalt mig følgende: "Da jeg tjente der, havde vi altid uheld med vore kalve; når de var vokset noget til, så lå de gjærne om morgenen og var døde i båsene. Vi hentede den kloge mand fra Frørup; han kom en aften, da det var et forfærdeligt mørke og regnvejr. Jeg tilbød ham at følge ham ud omkring med en lygte, han...
For den faldende syge. Oplad en pil, hvorudi hyld vokser, ti skader, som meget med denne sygdom er antastede, sluger hyldebær udi sig og siden dennem igjen fra sig opkaster udi pilen, hvoraf hyld opvokser, og skal dermed omgåes, som efter følger: Mau skal først tage grenene af denne pilehyld udi September eller Oktuber måned, to dage før fuldmåne....
I Øsse boede en mand, i hvis hus der gik meget hekseri for sig. Når han havde givet hans kreaturer og gik ud fra dem, så lå foderet i grævningen, og når de kom noget i deres nattergryde og gik fra det, så kom det af gryden, uden at nogen vidste, hvordan det gik til, og gryden var torn. Datteren i gården sagde, at der undertiden om dagen gik en lille mand...
Der var en familie i Norup, der havde en voksen datter, som på én gang blev tosset, så de ikke kunde holde hende af ilden. Når de ikke passede på hende, krøb hun ud i skorstenen og blev tit dygtig forbrændt. Forældrene besluttede da en dag at tage over til den kloge mand i Lindeballe; det var en halvanden mil, og de var ikke selv kjørende, men så skulde...
Der var en skrædder, de kaldte Damsigskrædderen, for det han havde boet i Damsig i Rørmested, han var en dygtig skrædder, men var nu gammel og sad med hans anden kvinde. Det var ret en 1.. dermær, men han var æret og agtet på hans plads. Så på én gang blev det galt i hans hjem, og hvad hans arbejdsredskaber angik, pressejern, nål, saks, kniv, det skulde...
