Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En kone, der havde en vogsen datter i huset, fik visit af præsten. Han skulde jo da have noget at drikke, hvorfor konen hurtig befalede datteren: A, Kjæsden, læt din røw, å skjænk æ præst! P. Jacobsen.
For 80, 90 år siden levede i Skjoldelev en gårdfæster J., der jævnlig lå i krig med Vorherre, fordi han ikke lod tilflyde ham så megen velsignelse, som han ønskede sig og syntes at have gjort sig fortjent til. En gang tog han et bavreneg, som han syntes var for kort vogset, i hånden og holdt op mod himlen, idet han udbrød: Tokker do, te de æ kuen å...
Det var, imens provst Stokholm var præst i Levring, da var der en dreng, som hed Peter Sonne Hansen1) fra Almtoft, der gik til præst hos ham. Niels Jakobsen i Vesterskov havde også en søn, som gik til præst med ham, og han hed Jakob. Han skulde en dag, han gik fra præst, gå om ad Hørup mølle efter en skjæppe malt, og han fulgtes da naturligvis med...
Frands Pallesen i Fladstrup var bleven greben af kristendom, og som ældre mand, da hans søn var vogset til og kunde drive gården, rejste han omkring og talte med folk i husene på en jævn, kristelig måde. Så var det en gang. han kom ned i den fede Horsens-egn, og vejret blev dårligt, og det blev aften, så han måtte ty ind i en større bondegård og bede om...
Samme Niels Kat havde en vogsen datter, der var forlovet med Niels Skot, hun hed Abelone, og jeg kjendte hende godt. En dag kom Niels Kat ind i Rekker mølle i Honning, der boede mine forældre. Så siger min moder: Hvor er Abelone og Niels Skot i denne tid? jeg synes ikke, jeg har set dem så længe. Da svarer Niels: Det véd a Fanden af. det er jo noget...
På den nøgne hede på Henmiet præstegårds mark er en natmandsgrav. Det er en lille græstue, 34 alen lang og tydelig opkastet med en lille rende uden om. Rundt omkring i lang afstand er lyng, men på den vogser græs. Der siger sagnet, at en natmandskonge er begravet, og hver gang der kom natmænd forbi, gjorde de graven op. Nu for en tre år siden kastede en...
Skov på Volstrup havde en hel del Tyskere, der var flygtede herop under napoleonstiden. Iblandt andre varder en, som hed Dejerlef. Han var født i Schwaben, og de andre Tyskere vilde nok kalde ham den gulbenede Schwaber. Det kom nok af, at Tyskerne gjør nar af Schwaberne og fortæller om dem, at de en gang skulde læsse æg, og så trådte de dem sammen med...
A var vogsen, inden a kom til Skanderborg eller Århus, for vi kom aldrig til kjøbstad. Den eneste fornøjelse, vi unge havde, var at tage til Ry marked, og der var endda en lang vej dertil, da vi skulde om ad Alling og så færges over åen. Der kom alle tjenestefolkene med deres løn og kjøbte vadmel og lærred til stribetøj. De gik med hele store stykker...
Så snart én var død, blev der ringet med kirkeklokken, én gang for et barn, to for en vogsen og tre for et gammelt menneske. Imellem hver gang var der et lille ophold. Så kunde de høre det over hele sognet, hvad for én der var død. Så snart liget var blevet lagt på strå, skulde der bindes uldent garn om æ store tæer, det var en grov vigtig ting, en...
Det er en gammel skik her i egnen nord for Grenå, at drengene aftenen før 1. maj går omkring og synger Voldborgs aften vise uden for hvert hus. De modtager gaver pintsedag, og flæsk og penge i il at more sig for i deres legestue, og det er er vel for at minde derom, at de går. Visen lyder således: God aften dem, her inde boer, god aften hver og én! vi...
Drawwgræs, der vogser i moserne, brugtes forhen til kalkborster, klædeborster o. lign. De hvide uldtotter. der gror på drawwgræsset, kaldes fon og brugtes af fattigfolk til at komme i dyner i steden for fyld. Det kaldes dragegræs, fordi stængelen kan lade sig drage op ligesom siv, uden at roden følger med. E. T. K.
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
Min svigermoder har fortalt efter hendes bedstemoder, der boede i Meldgård, at der en gang i hendes tid var en dreng på en 16, 17 år ovre fra Nissum, der tjente herremanden på Sønder- Vosborg, og han forsvandt sporløst. Folk troede, at herremanden havde slået ham ihjel, og hans moder kom her over og græd og bad herremanden om at sige hende, hvor hendes...
I Dalbyovre sogns hede er der en temmelig stor tragtformig fordybning i jorden, hvor der altid vogser frodigt græs, den nævnes Fægraven. Om den horte jeg i mine barneåren gang fortælle: Der udbrød smitsom sygdom mellem Dalbyovre bys kreaturer, så at de døde alle sammen så nær som fire, det var de bedste, de havde, og da sygdommen begyndte, byggede de et...
Jeg har gået i Skole til Lærer Bremer i Bækken, Rinkenæs Sogn. Han havde kun én Arm, og han var en meget dygtig Lærer. Jeg kan huske, at han i den Tid havde en stor Knude oven i Hovedel, og den blev til sidst så stor som et Hønseæg. Men da jeg som vogsen en Gang besøgte ham, var den borte. Vi sad nu om Aftenen og talte sammen, og så sagde han: Nu skal...
Min Moders Faster hed Mette Olesdatter, og hun var bleven besovet en Gang, men blev derefter gift med en Enkemand og kom om til Horne at bo. De havde en gammel Kone ved dem og skulde forsørge, det var hende, de havde kjøbt Huset af, og hun var sådan en underlig en. Hun havde en vogsen Søn, der gik ved hende. Så blev der Kreaturer syge for dem. Tid efter...
En Morbroder til mig det var altså en Søn af Anders Sø i Ørum, han boede oppe i Vestervig Sogn, men gik på Gammel-Ørum i 42 År som Avlskarl. De havde 5 Børn, og allerbedst som de går en Dag, så kommer Kirsten hans Kone over til ham og siger: »Lavst, du får at komme hjem, det første du kan.« »Hvans er der ved det, bitte Kjesten,« siger han. »Knud han...
Der boede en Mand ude på Rubjærg Hede, der hed Rasmus, og det var en ualmindelig klog Mand. Der var kun det enlige Hus der ude den Gang. Han havde også Cyprianus, og der er mange, der mener, at jeg har den efter ham som eneste Arvetager. Han havde svær Omgang med de Underjordiske der på Egnen, og dem var der nok af. Så var der også en klog Kone der i...
Glavind kom en Gang spaserende hen med Ringkjøbing Landevej og gik nord på, for han vilde hjem til Holstebro. Da kom han ind i et lille Hus i Skjern, der nu er revet ned og lå der, hvor Skjern Stationsby nu er bygget. Der boede et Par gamle Folk, som havde en vogsen Datter, og hun var meget dårlig, hun havde et Par store Øjne omtrent som Hønseæg, og de...
Anders Uglkjær i Ulvborg var en klog Mand, og de hentede ham både til syge Folk, og når de ikke kunde få Smør, eller når Kreaturerne var forhegsede. Han lå gjærne der hjemme i en Stol med Benene oppe på Bordet og røg af en lille Merskumspibe. Så skulde hans Børn læse for ham af det gamle Testamente, og han vilde helst høre om Israeliternes Krigshistorie....
