Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
Holmegårds bonder havde en ledig vognkjæp i vognen til at værge sig med, når de kjorte ud. En gang mødte de herremanden. Han råbte til dem, at de skulde kjøre til side, men de svarede, at de kjorte kun af vejen for Krabbe. Da herremanden derpå svarede, at han var Krabbe, kjorte de til side. Han biet så glad over dm udviste djærvbed, at han derefter gav...
I den tid vi havde ulve, fulgtes folk gjærne ad to og to, når de skulde ud ved nattetid, og havde altid én ting remedie med dem. Når de kjorte, havde de en femte vognkjæp bag i vognen. Et par mænd kjorte en aften, og der kom en ulv til dem. Den ene mand tog vognkjæppen og slog den ene pote fra den, så den hylende og haltende løb sin vej. Der var en...
En dag stod a og huggede på en vognkjæp, der var for stor, og som a ikke rigtig kunde få til at sidde. Så kommer min svigerfader i det samme og siger, det måtte a ikke. Hvorfor ikke? siger a. Nej, det gjorde onde. A kunde være vis på, at tvis a fik et foløg for den vogn nogen sinde, så gik det ikke heldigt med hende. Hårby.
da.etk.JAT_01_0_00968
En tyvebande pa omtrent en snes personer drev sit spil på Ty li olm, og de drev deres dristighed så vidt, at de kjorte omkring og stjal. Formanden for lianden kaldtes æ Spillemand og boede i Odby. hvor han var busmand. Han kunde gjøre ild uden fyrtøj, og låsede døre sprang op for ham som ingen ting. Endelig gjorde landsdommer Lautrup på Helligkildegård...
På Dallund gods var der forhen en 80 hoverigjørende gårdfæstere, og de var inddelte i fire roder. Der var gjærne en rode dernede ad gangen at arbejde. Så arbejdede de omkap med hinanden, for det gjaldt om at blive Først færdig, de havde jo den lange vej at gå til hjemmet. Især havde de en lang vej, når de var i de Himmelstrup skove at hugge de store...
For en 40 År siden var deres Kreaturer blevne syge her oppe i Hvirvel. Så gik der Bud om til Anders Uglkjær, om han vilde komme og se til dem. Til at begynde med skulde der nu hentes Jord ved 3 Hjørneskjeller, og det skulde ned på Kirkegården til tre af de mest nye Barnegrave og byttes der, og det kom så i Sengene, men Kreaturerne fik Mediciner og blev...
En Kone i Holsted, Ane Katrine, kunde skabe sig om til, hvad hun vilde. Nabomanden, Kristen Sørensen, så tit en Hare løbe omme i sin Gård, men så en Dag, da han atter så den løbe inde imellem Vognene, da tog han en Vognkjæp og slog efter den, og han ramte også, så den blev lam og sjokkede så af med det. Han gik nu over til Naboens for at høre efter det,...
En Kræmmer kom ind i Vejen Kro og sad og fik noget Smørrebrød. Kromanden havde netop Besøg af Præsten i Gamst, Hr. Junghans. I det samme, som Kræmmeren sidder og spiser, kommer Vejen Mestertyv, Peter Nymand, ind i Kroen, og så siger han til ham: »Vil du ikke blive her i Kroen i Nat.« Nej, det vilde han da ikke, for det var så nær ved Grændsen, der var...
Vandet har kunnet gå helt ind sønden for Byen her, og der ude i Misthusum var der tit Vandflod. En Mand der ude fra var en Dag taget til Mølle i Brøns, det var den Gang den eneste Mølle her i Egnen, og den havde Mølletvang. Lav han nu var der, kom Floden, og han kunde ikke komme tilbage for det første. Vandet forte en stor Del Indbo og andre Sager med...
I den dal, der løber sønden om Gudum Moster, boede en kone i et lille hus, som hed Hølled, og hun kaldtes BlankStine eller Messing Stine, fordi hun altid havde væggene overhængt med små stykker messing og andre blanke sager. Der sagdes, at hun sad hjemme og malkede Kloster køer med to strikkepinde. Vist var det, at de på Kloster ikke kunde malke andet...
Allerede i mange år havde Ane Klemensclatter været i ondt ord i Brigsted, ti når enten hest, ko, svin eller barn blev sygt, var det almindelig mandstale: Har I ej gjort Ane Klemens imod? Dog anså Hans Juel han har selv fortalt mig det hende ej for at være så ganske slem. Han mødte hende en morgenstund nede ved Sandbjærg, da han skulde kjøre til Århus...
Min fader skulde en gang hen efter jordemoder. Han havde en kvistbagsmække i vognen, og den var der jo to huller i, sådan at en kunde binde den fast til havefjælene med en strikke. Selv sad han på et sædeknippe. Da han havde kjørt lidt, stod bæsterne stille, og de stod og sprut og harkede og vilde ikke af stedet. Han stod så af og gik runden om vognen....
Fra ældgammel tid var der en kapellan, der forrettede tjenesten i oster-Assels sogn. Men så træffer det i nabosognet, at der var en mand, der gik igjen, og nu havde folk hørt lidt om, at den kapellan skulde være så god til at sætte sådant noget hen. De sender da bud til ham, om han vil komme og sætte det væk, der var sådan et spektakel og kommers om...
Denher Rosendal i Rødding var så gruelig god til at mane Der var et krat ved Hummelgård i Krejbjærg, og der gik en mand igjen. Det skulde egentlig hidrøre fra en herregård, der har ligget et stød derfra. Gården hed Krøgeborg, og der er levninger endnu af den borgplads. Det var så grueligt, te det spøgelse kom op igjen. Så skulde præsten derover at mane...
Præsten Patberg i Jebjærg, som er meget bekjendt i Salling for sin dygtighed til at mane, skulde en nat hen og mane et spøgelse. Præsten var kjørende, og da han kommer i nærheden af stedet, hvor spøgelset går, siger han til sin kusk, at nu skulde han blive holdende her med vognen og ingen ting bryde sig om, hvad han end hørte og så. Lidt efter at præsten...
I en gård i Langemark blev lænkehunden undertiden flyttet ud i haven om efteråret og tøjret ved et stort pæretræ for at holde frugttyvene borte fra dette; men hver gang den var flyttet derud, begyndte den at tude, og dagen efter var hunden død. Flere havde set et sort dyr springe fra træet ned i hundens lænke natten før dens død, hvorfor dette sagdes at...
Det er ikke længe siden, at der i Lild og Tømmerby sogne var rovere, som havde deres opholdssted i en lang lyngbakke, der strækker sig langs hovedlandevejen gjennem begge sogne og kaldes Langvad bjærge. De havde lænker over vejen og narrede derved ofte de rejsende, men det kunde også ske, at en eller anden snild bondemand spillede dem et puds. En mand i...
Når folk sønderfra kjørte til Randers og skulde gjennem Karlslund skov, forsynede de sig med én eller flere løse vognkjæppe, som de lagde i vognen, og sørgede altid for at være flere mandfolk på samme vogn. Der var nemlig rovere i skoven, og de spændte snore over vejen og overfaldt de vejfarende, hvorpå disse belavede sig på at slå fra sig, det bedste de...
Min faders bedstefader i Vinstrup havde tre brune heste. Svenskerne lå der i indkvartering, og så vilde de have de tre heste, da de rejste derfra. De fik ordre til, hvor de skulde tage hen, men den blev ikke rigtig udført, og de blev noget længere i egnen, end der var bestemt. Manden havde aftenen før de skulde rejse taget hestene og bundet dem ovre i...