Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jørgen F Jakobsen er født den 21. oktober 1839 i Lind, Rind sogn. Han lærte murerprofessionen og bosatte sig i Klinkebjærg, Gjellerup sogn, 1864, da han var bleven gift. Siden flyttede han til Busk, og kom nu til at holde skole om vinteren for den nederste klasse i Lund oc Busk skoler, som han skiftevis gik til hveranden dag. Om sommeren passede han så...
Der gik én om og tiggede, de kaldte Lange-Grehog én, de kaldte Studenten, fulgte hende. Hun var 'edst til at i betle, for han forlangto ikke andet end en dram eller en skrå, men hun derimod krævede dygtig ind. En gang kom de til Grove til en mand, der hed Søren Govl. Lange-Grete forlangte rask væk. Så sagde konen omsider: Nu får hun ikke mere i dag....
Den Sigsgårds mand var syg, og han blev tilsidst en stakkel. Den første kone, han havde, var god og gav fattigfolk meget. Når han gav noget, sagde hun: Det var ret, bitte fåer, de skulde have mere endnu. Hans anden kjælling var lige det modsatte, hun var nu rent skidt. De havde en østen-åens eng, og der var det hø så godt, at hun sagde, det kunde...
Om den, der går ind til bens, siger man, at han går lykken til sig. (Tåspidserne mod hinanden). .lens Madsen.
Indtil for henved en snes år siden avlede folk endnu meget hør og lavede selv deres herred og stribtow (b: halvuldne kjoletøjer for kvindedragter), men fik det vævet hos en væver. Min fader var skagemand og havde en skagemaskine, og han tjente meget om vinteren ved at skage folks hør. Han fik tre mark om dagen og kosten, og fire mark, når han tog hørren...
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
Der var to søstre af navnet Bruun. Den ene ved navn Kirstine Bruun, var forlovet med en kapellau på Holmsland, men han døde, inden de blev gift, og siden giftede hun sig aldrig. Hendes gravsten ligger på østre side af Velling kirkegård og er lagt af SOren Ammitsbol, som på den kalder hende soster. Hans egen gravsten ligger tæt ved. Den anden jomfru var...
En gårdmand i Skarnager, Næsborg, hans kone hun var i sådan forlegenhed med hendes mands forældre. Hun var ellers fra Lønborg. En gang slagtede de et svin. og så bød hun de gamle ind til pølse. Den gamle mand vilde ikke ind, men konen hun gik og spiste af det. Men så blev hun syg. Hun tog da et fad mælk og hældte i sig, og sa kom hun sig. En tid efter...
En grev Bardenfleth på Nissinggård, den anden side Hylke. kom ind på gjæstgivergården i Skanderborg. Der sad en person, som greven så noget på, og så spurgte ban efter, hvad han var. Ja, han havde været kongelig løber, men han var dekunderet(!) (sagtens for drik). Og jeg er greve; du har nok ikke kunnet løbe din tur. Jo, det havde han kunnet, jeg tør...
Der boede en mand i Over-Hørup ude i heden. Han havde en enlig ko, og da han blev enkemand, trak han koen ind i stuen til sig om vinteren. "Vi kan min sandten have en god varme af heude,v sagde han. Hans kone var et godt svin. Når de om efteråret havde mændene der oppe at pløje til rug, vilde de jo gjore et lille gilde, og så tog de deres nødsdør til...
Harboøre hørte i sin tid under Byssensten. Så var der en birkedommer der oppe, a véd ikke, hvor han boede, men han gik på jagt og skød en svane på Ferring fjord, som også kaldtes Lillefjorden. Men isen kunde ikke bære, og svanen blev på fjorden. Så frøs det så hårdt om natten, at min fader og hans broder bjærgede svanen om morgenen efter, knap efter at...
En meget dygtig klog Mand skal Hans Jessen fra Bravrup i Nærheden af Tinglev have været. Han har endnu virket 185060. Når en Mand vilde have Råd for sin Besætning, der var forhekset, fik han som oftest Pakker, hvoraf han skulde lægge én over hver Stalddør, og mærkeligt nok fik han altid, netop så mange Pakker, som der var Døre i Stalden, skjønt Hans...
Niels Andersen i Kollemorten havde en Ko, der ikke kunde rejse sig selv og ikke gav Mælk. Så blev Jens Kusk i Smidstrup hent op til den. Da han nu kommer der, så sidder han og skræver for Kakkelovnen og pisser ind i Ilden. Da bliver Konen gal og skjælder ud og dansker op. »Det var et rart Svin, du der har hent os,« siger hun til Manden, »havde vi endda...
Hals Præst kunde holde en Præken efter hvad Præst, det skulde være, og det var også lige så akkurat. Det Præstnavn fik han ved, han sådan kunde præke. Nok er det, dygtig var han, og aldrig en hørte, han gjorde Fortræd nogen Stedens, men en sære Person var det jo at se på og så så flov og grim i hans Mund, så en kunde næsten ikke være bekjendt at snakke...
Der er en Slugt ned til Fårup Sø med Krat på begge Sider, og den kalder de Sagsdal. Den gamle Viborg-Vej går igjennem den Dal. Den danner for Resten Grændsen mellem Jelling og Bræsten Sogne. Så boede der en Mand der nede ved i et Hus, som var Fæstested til Fårup, det har siden været ejet af Anders Møllersvend, men er det nu ikke længere. Henne i Dalen...
Der boede en på Hvilsbjærggård, der hed Munk. Så var der et lille Hus tæt ved, og Folkene der skyldte ham nogle Penge. Han går da derind en Dag og vil have disse Penge, men så var der ingen andre hjemme end to Drenge, der sad og spiste Vælling af en Jærngryde. Der var Lergulv der inde, og et stort Hul var der i Gulvet, så tager han Gryden og smider...
Sildig på Efteråret stod en Mand og læssede Tørv på Låddenmose. Med et ser han en forfærdelig Masse Mennesker, der kom med Ogsevejen fra Emmcrvad og drog syd på og stadig videre. Så vidt han kunde se, var det danske Soldater. Han så' også, at de holdt Hvil på Vejen. Det var blot et Syn. Men mærkeligt nok stod den selvsamme Mand der i 1848 i Marts Måned...
Efter gamle Folks Fortælling kom Præstens Karl fra Vilslev en Aften i glat Føre ridende på en glatskoet Hest og strøede Sand af en Pose til begge Sider, idet han derhos mumlede en Formular, som Folk nok kunde høre, men ikke forstå. Flere skal have set dette, og der blev Snak om det. Det hed sig også, at det halve af Hillerup stod i Forbrand, og så havde...
Der er en Gård sønden for Østerby i Daler Sogn ved Højer, som hedder Brink. Manden der havde 3 Karle, og de stod en Aften uden for Gården og så', at en Gård i Østerby stod i lys Lue. De tre Karle tog nu Spande og rendte derned, mens Manden blev stående. Han så', at Taget skred, og Sparrerne stod nøgne, hvorpå de faldt. Derefter gik Manden ind. Da Karlene...
Min Fader hed Jon Jensen og boede i Ravning Skov. En Nat, han og min Moder lå og sov, kom der én og bankede på Vinduet. Det var en Kvinderøst, der kaldte ham ved Navn, og hun sagde det helt tydelig, hun bad ham følge med, for hendes Mand lå i en Bæk i Nærheden og var druknet. Han rejste sig så og gik udenfor, men der var ingen. Otte Dage efter kom Røsten...
